Torsdag, den 23. juli 2009
Så blev det torsdag og turen til Nockalmstrasse stod på programmet, afgang klokken 10 med bussen.
Turen gik via Bad Kleinkirchheim – hvor der i øvrigt hvert år er en stor Open Air koncert med mange kendte kunstnere fra Østrig, Tyskland og Schweiz. Byen osede allerede af den kommende koncert, da lørdag den 25. juli var datoen for året open air, som iøvrigt også blev sendt i tv.
Herefter gik turen videre mod Nockberge og Nockalmstrasse, første stop var ved Glockenhütte i 2024 meters højde. Det blæste godt, men okay det var også højt oppe. Derefter gik turen videre til Karlbad og frokosten blev indtaget på Zechner Alm, et vældigt hyggeligt sted.
Turen op og ned gik via rigtigt mange hårnålesving.
Atter nede fra bjergene i god behold gik turen hjem mod Millstatt via Gmünd. Flot by. Gmünd er kendt blandt andet at det var her de første Porcshebiler blev produceret, og der ligger et museum for Porschebilerne i byen. Gmünd har måske Østrig/Kärtnens mest kendte konditori – Nussbauer. Fra Gmünd gik det atter hjem til hotellet.
Jeg ved ikke, hvad der skete for hotellet i aften, men der var absolut ikke styr på noget som helst. Da de første havde fået deres hovedret, havde de sidste først fået deres forret – et stort kaos.
Det fik Riis at vide, da vi kom hjem, og det vil der blive taget hånd om.
Der skulle være en koncert med gruppen Edlseer på en campingplads 1,5 km fra hotellet, en rask gåtur langs vandet i en lun aften – ca. 30 grader kl. 20.46. Men det viste sig desværre, at det ikke var den nærmeste campingplads, men derimod yderligere 3 km ude. Så det orkede vi ikke. Og Jan – vores chauffør – kunne ikke køre, da han havde fået en øl til maden. Og jeg kan sige, at jeg ikke var den eneste der var skuffet.
Der var også et show ude på søen, men der hvor det foregik, var der spærret af, så forbipasserende ikke kunne se showet. Så vi var mange, der valgte at sidde ved hotellet med en øl, sodavand eller en kop kaffe, men klokken 22 var det sket. Restauranten lukkede og dermed også baren. Inddirekte blev vi bedt om at gå i seng, eller gå ned i hotellets have – hvor der var bælgragende mørkt. Nej tak… jeg gik derfor op på mit værelse.
Det er en behandling som er forkert af overnattende betalende gæster. Og der var ikke muligt at få kontakt med vores rejseleder, der i øvrigt sjældent var at se, når vi var tilbage ved hotellet.
Maden på hotellet var tiltider god, men den behandling vi fik, var under al kritik. Så både turen til Saalbach og Kirchberg var meget bedre. Nej, Riis skal have det at vide – hvilket de også fik – og der vil blive rettet op på dette. Forhåbentligt på et andet hotel, måske i Seeboden. Turene har været fantastiske, behandlingen på hotellet trak bare ned i den samlede vurdering af turen.
Nå en lang køretur venter i morgen med pakning af bussen fra klokken 7, og derefter morgenmad, også mange timers kørsel foran os til vores overnatningshotel i Bad Hersfeld syd for Kassel.
You must be logged in to post a comment.