julehistorie – del 4

Nisserne gjorde deres for at skabe den rigtige julestemning i Nissekøbing gennem hele december måned. Til sidst måtte købmand Nissen kapitulere og lade julen fylde i stuerne.

Dagen op til jul brugte fru Nissen på at bage og gøre klar til jul, og dagen før juleaften, fik købmand Nissen den mest uventede julegave som man kunne tænke sig, da han fik job i byens nye supermarked, den dag bekendtgjorde han til middagen, at nu var det endelig blevet jul i Nissekøbing og i deres hjem.

Sneen dalede ned over Nissekøbing, og købmand Nissens kone så på sin mand og smilede, netop som deres tre drenge kom ind i køkkenet med røde kinder, og selv om de havde glemt at tage deres våde støvler af, så blev hun ikke sur på dem. De havde jo reddet julen, ja, med en lille hjælpende hånd fra nisserne. Stresset, jeg, nej?! Udbrød hun forpustet, da byens præst kom forbi til en kop kaffe før gudstjenesten. Hvordan kan jeg være stresset? Selvom det tog længere end normalt, så er kagerne vasket, pakkerne er i ovnen, ungerne ligger under træet og huset er lagt i seng, nej julen kan bare komme!

Præsten så lidt forvirret ud, og fru Nissen opdagede, hvad hun havde fået sagt og de grinede alle sammen. Jo, så kom den rigtige julestemning også til Nissekøbing. Og nisserne fik et stort fad grød med ekstra smørklat som tak.

Glædelig jul og da jeg resten af året ikke vil være on-line pga operation, så vil jeg også lige ønske et godt nytår

Advertisement

julehistorie – del 3

Mads blev forskrækket ved den svage stemme fra papkassen.
”Du skal ikke være bange, jeg gør ikke noget. Jeg hedder Nis, og du må være Mads?!” Sagde den lille nisse.
Mads kiggede ned i kassen, hvor lyden var kommet fra og så en flot gammel nisse og han tog den forsigtigt op af kassen og stillede den på bordet ved siden af. Og nikkede.
”Hvad græder du for?” Gentog Nis.
”Vi skal ikke holde jul i år, far har ikke noget arbejde, det sagde jeg til min lærer henne i skolen, på vej hjem blev Søren sur over, at jeg havde sagt det og skubbede til mig og kaldte mig dum.” Snøftede Mads.
”Du er ikke dum, Mads. Jeg ved, at du elsker julen, tro på mig, så skal jeg nok hjælpe dig med at redde julen, men du må ikke fortælle det til nogen, for så kan jeg ikke hjælpe.”
”Helt i orden, men hvem er du?”
”Jeg hedder Nis, jeg er 879 år gammel, jeg er den ældste af alle nisserne her på loftet.”

Nis fortalte Mads, hvad han og de andre nisser ville gøre for at få faderen i julehumør, så der atter kunne blive jul i deres hjem.

julehistorie – del 2

Intet var som det skulle være, da drengene Søren, Mads og Peter stod op næste morgen og kom ned i stuen. Overalt var der nisser og julepynt. Købmand Nissen var vred og råbte op om de ikke skulle holde nogen jul og han ville ikke se noget julepynt i sit hjem, og beordrede sin hustru til at fjerne alt i huset, hvad der lignede jul. Ikke nok med det, så forbød han hende i at bage julesmåkager, som hun altid startede med netop denne dag i december.

Da drengene kom i skole, kunne deres lærere se at der var noget galt, og i et frikvarter fik Mads fortalt sin lærer, at deres far havde forbudt julen og at skolen ikke skulle regne med ham og hans brødre til årets julefest på skolen, og slet ikke deres mors julekager.

Da drengene gik hjem fra skole samme eftermiddag, fortalte Mads, at han havde fortalt det til sin lærer, at de ikke skulle holde jul i år.
”Hvorfor gjorde du det, nu bliver vi drillet i morgen, du er dum!” Råbte Søren og skubbede til sin lillebror, så han faldt.

Hjemme var alle nisserne væk, og Mads løb op på loftet uden at nogen opdagede hans blødende knæ. Oppe på loftet stod kasserne fyldte med julepynt, Mads satte sig på en pude og tørrede øjnene og snøftede.
”Hvad græder du for?” lød en svag stemme henne fra den åbne papkasse.

En julehistorie – del 1

Det er i dag første december og det er længe siden de første nisser kom frem i butikkerne. Byens butikker har for længst pyntet deres vinduer med farvestrålende kugler og træer med lys i.

Men noget manglede i Nissekøbing, julestemningen var væk, altså den ægte julestemning, ikke den man ser i varehusenes glitrede og farvestrålende julekataloger, som for længst havde fyldt postkasserne rundt om i de små hjem.

I huset på hjørnet, hvor den tidligere købmanden boede, lå alle nisserne stadig i deres kasser gemt væk på loftet. Den gamle købmand måtte tidligere på året lukke sin forretning på grund af finanskrisen, som havde ramt hårdt i Nissekøbing. Købmand Nissen havde ikke lyst til at holde jul, selvom hans tre søde børn prøvede at overtale ham hver dag, når der kom flere og flere kataloger med ting de ønskede sig til jul.
”Hvor mange gange skal jeg sige det?” Sagde købmand Nissen til sine tre drenge. ”Der bliver ingen jul i år!”

Børnene løb op på loftet, hvor de havde deres hule.

”Hvor er det uretfærdigt”, udbrød den ældste dreng Søren. ”Bare fordi far ingen job har, så skal vi undvære julen. Hvad vil kammeraterne henne i skolen ikke sige, når de finder ud af, at vi hverken skal have juletræ, julegaver eller…”
”Eller pynte op til jul…” hulkede den mindste dreng Peter.

Henne i kasserne med julepynt, lå alle nisserne store som små og hørte hvad de tre drenge talte om. Og da der senere på aftenen blev stille på loftet indkaldte den ældste nisse Nis alle nisserne til stormøde, og de blev enige om, at noget skulle gøres…