Dagens billede(r)

Her er nogle flere dejlige billeder fra Millstätter See

Dagens billed(er)

Her er den første billedserie fra min rejse til Østrig denne sommer, dog indrømmer jeg gerne, at det havde været bedre at de var sammen med mine rejsebeskrivelser, men har først i dag haft overskuddet til at uploade nogle billeder

Millstätter See – del 7

Fredag den 24. juli 2009

Så blev det fredag og næstsidste dag på ferien. I dag går turen atter mod nord og lille dannevang. Afgang fra Millstatt klokken 8 og trafikken gled planmæssigt mod vores overnatningshotel i Bad Hersfeld. Der var lidt stau undervejs, men det slap vi for, ved at holde en en ekstra strække ben pause, og anden gang ved at køre via en alternativ rute. En omvej på ca. 10 km, men hvad betyder 10 km, når det sparede os tid i den sidste ende. Turen på autobahnen foregik med at spille bingo, hvor vi ved at skrive 10 tal på et stykke papir, og udtrækning af numre foregik ved at vores rejseleder nævnte de 2 sidste cifre på nummerpladerne på de biler som overhalede os.

Den første regn i flere dage ramte os ved Fulda, men det var bare en kort en, men en af de hidsige.

Velankommet til Hotel Sleep & Go og denne gang værelse 39, var der aftensmad og det kom hurtigt og alle fik samme ret samtidig – underlig fornemmelse. Efter den lækre middag: Aspargessuppe, schnitzler med grøntsager og ris og dessert: berliner pfandkuchen, var det på tide at komme op og se på ny bil hos Mercedes, som er nabo til hotellet. Ja, det er jo lovligt at drømme, især når den ikke kostede mere end 26.000… Euro altså.

Jeg fik lokket de 4 andre med ud på en kort gåtur, selvom de brokkede sig lidt over våde tæer… de kan bare tage andre sko på 😉

Aftenen sluttede på terrassen med Irish Coffee, almindelig kaffe, øl og sodavand samt udveksling af mail, adresser og telefonnumre blandt os 5 som har gået meget sammen.

I morgen tager vi sidste etape hjem mod det kendte derhjemme med jobansøgninger og arbejdsskadesag. Dog var der en der under middagen i aften, der foreslog at jeg skulle søge ind som rejseleder… tja.. hvorfor ikke… Det skader jo aldrig med en uopfordret ansøgning. Jeg har jo erfaring med ledergerningen gennem FDF, interesserer mig for historie og kan sikkert godt vænne mig til at tale i en mikrofon og servering af kaffe, øl og vand med mere kan der ikke være ben i. Jeg gør det! Kan jo også søge hos andre selskaber, men forsøger med Riis først.

Da dagen i morgen kun er ren kørsel, så slutter min rejsebeskrivelse her. Det har været en dejlig tur og en absolut mindeværdig tur med fint vejr, gode udflugter og mødet med en masse dejlige mennesker, og selv om de var lidt bøvlede… ingen navne nævnt, I ved selv, hvem jeg tænker på… sagt med et glimt i øjet 😉

Spøg til side… hotellet i Millstatt var ikke lige frem det bedste, betjeningen var under al kritik. Men ellers er det et område som jeg kan blive forfalden til.

Advertisement

Millstätter See – del 6

Torsdag, den 23. juli 2009

Så blev det torsdag og turen til Nockalmstrasse stod på programmet, afgang klokken 10 med bussen.

Turen gik via Bad Kleinkirchheim – hvor der i øvrigt hvert år er en stor Open Air koncert med mange kendte kunstnere fra Østrig, Tyskland og Schweiz. Byen osede allerede af den kommende koncert, da lørdag den 25. juli var datoen for året open air, som iøvrigt også blev sendt i tv.

Herefter gik turen videre mod Nockberge og Nockalmstrasse, første stop var ved Glockenhütte i 2024 meters højde. Det blæste godt, men okay det var også højt oppe. Derefter gik turen videre til Karlbad og frokosten blev indtaget på Zechner Alm, et vældigt hyggeligt sted.

Turen op og ned gik via rigtigt mange hårnålesving.

Atter nede fra bjergene i god behold gik turen hjem mod Millstatt via Gmünd. Flot by. Gmünd er kendt blandt andet at det var her de første Porcshebiler blev produceret, og der ligger et museum for Porschebilerne i byen. Gmünd har måske Østrig/Kärtnens mest kendte konditori – Nussbauer. Fra Gmünd gik det atter hjem til hotellet.

Jeg ved ikke, hvad der skete for hotellet i aften, men der var absolut ikke styr på noget som helst. Da de første havde fået deres hovedret, havde de sidste først fået deres forret – et stort kaos.

Det fik Riis at vide, da vi kom hjem, og det vil der blive taget hånd om.

Der skulle være en koncert med gruppen Edlseer på en campingplads 1,5 km fra hotellet, en rask gåtur langs vandet i en lun aften – ca. 30 grader kl. 20.46. Men det viste sig desværre, at det ikke var den nærmeste campingplads, men derimod yderligere 3 km ude. Så det orkede vi ikke. Og Jan – vores chauffør – kunne ikke køre, da han havde fået en øl til maden. Og jeg kan sige, at jeg ikke var den eneste der var skuffet.

Der var også et show ude på søen, men der hvor det foregik, var der spærret af, så forbipasserende ikke kunne se showet. Så vi var mange, der valgte at sidde ved hotellet med en øl, sodavand eller en kop kaffe, men klokken 22 var det sket. Restauranten lukkede og dermed også baren. Inddirekte blev vi bedt om at gå i seng, eller gå ned i hotellets have – hvor der var bælgragende mørkt. Nej tak… jeg gik derfor op på mit værelse.

Det er en behandling som er forkert af overnattende betalende gæster. Og der var ikke muligt at få kontakt med vores rejseleder, der i øvrigt sjældent var at se, når vi var tilbage ved hotellet.

Maden på hotellet var tiltider god, men den behandling vi fik, var under al kritik. Så både turen til Saalbach og Kirchberg var meget bedre. Nej, Riis skal have det at vide – hvilket de også fik – og der vil blive rettet op på dette. Forhåbentligt på et andet hotel, måske i Seeboden. Turene har været fantastiske, behandlingen på hotellet trak bare ned i den samlede vurdering af turen.

Nå en lang køretur venter i morgen med pakning af bussen fra klokken 7, og derefter morgenmad, også mange timers kørsel foran os til vores overnatningshotel i Bad Hersfeld syd for Kassel.

Millstätter See – del 5

Onsdag den 22. juli 2009

Dagen startede tidligt, lidt for tidligt. Afgang halv otte og så af sted mod Venedig i Italien. Ca. 4 timers kørsel i bus – hver vej – i alt for varmt vejr.

Ankomst til Venedig omkring halv tolv, hvor vi blev hentet af Massimo ved busholdepladsen, som sørgede for vores videre transport med vandtaxi indtil Rialtobroen. Her var der ca. 2 timer på egen hånd, som skulle bruges til at få noget at spise og se lidt af området omkring broen.

Efter frokost blev vi guidet af Dorthe gennem små gader og gyder til Markuspladsen, hvor der igen var ca. 2 timer på egen hånd, inden Massimo igen sørgede for vores transport tilbage til busholdepladsen.

Markuspladsen var fyldt med duer, turister og sourvenirboder. Der var mulighed for at komme ind i Markuskirken, men køen var alt for lang, så det droppede, der var også andre ting at se på. Blandt andet Dogepaladset (Palazzo Ducale), klokketårn og en bygning med et stort blåt ur, som jeg så senere har fundet ud af var Urtårnet – Torre dell’Orologio –  som belv bygget rent dekorativt for at fuldende Markuspladsens arkitektur på nordsiden. En port gennem urtårnet fører ind til den travle forretningsgade Merceria. Over porten ses en stor urskive, der viser tiden og planeternes stilling. Herover en staue af Jomfru Maria. I dagene omkring Kristi Himmelfart og Helligtrekongersdag åbnes portene, og de Hellige Tre Konger kommer ud og bukker for Jomfru Maria. Dernæst den bevingede Markusløve, og på toppen af tårnet står 2 bronzestatuer, der hamrer timeslagene på klokken.

Et kig på Sukkenes Bro blev der også tid til.

Da vi sejlede tilbage til busholdepladsen sejlede vi fra et sted i nærheden af Markuspladsen – Piazza San Marco – vi skulle passere 4 broer for at kommer til båden. Vel tilbage ved bussen med begge ben på fast grund, gik turen atter hjemad mod Millstatt.

Glemte da helt at fortælle om stedet med nok byens dyreste sodavand og isdessert. Stedet hed Gelateria Al Todaro, 8 Euro for en lille cola og 10 Euro for en isdessert, men udsigten var ikke til at klage over. Direkte ved vandet med udsigt til et stort skib – måske en privat yacht – med et flag som jeg ikke kender, også med udsigt til en af de mange øer – Isola di 3. Giorgio Maggiore.

Altså tilbage ved bussen omkring ved 17-tiden, og temperaturen var ca. 34 grader i solen og bussen var glohed.

Venedig er en ok by, men rasende dyr, mange turister, mange duer. Det er nok den eneste gang jeg tager derud. Den sejlads på Canal Grande og turen udenom er ikke lige mig – der er alt for mange bølger, men nu har jeg været der.

Turen gik atter tilbage til Millstatt med et stop undervejs på en Shell-tank, hvor bussen lige skulle have omkring 500 liter saftevand, men så kunne vi lige nå på toilettet og få en hurtig sanwich eller et stykke chokolade måske. Toiletbesøget var tiltrængt efter besøget i Venedig, hvor det kostede 1,50 Euro for at komme på toilet. Efter bussen havde fået slukket tørsten, fortsatte vi turen hjemad, hvor der kom nogle få dråber vand omkring grænsen til Østrig.

På hotellet ventede de med lidt sen aftensmad og vi satte os derefter udenfor med resten af vores drikkevarer inden søvnen overmandede os og vores veje skiltes for at finde dynerne.

Turen i morgen går op i bjergene – Nockberge og turen på Nockalmstrasse. Det glæder jeg mig til.