Her er nogle flere dejlige billeder fra Millstätter See
Posts Tagged 'Kärnten'
Dagens billede(r)
Published 19. august 2009 Østrig , Photo Gallery Leave a CommentTags: Østrig, billeder, fotogalleri, Kärnten, Millstatt, Millstätter See, photo, Photo Gallery, Riis Rejser
Milstätter See – del 4
Published 5. august 2009 Østrig 1 CommentTags: Østrig, Kärnten, Millstätter See, Riis Rejser
Tirsdag den 21. juli 2009
Så blev det tirsdag, i dag stod der sejlads på Millstätter See samt frokost på en restaurant ved søen på programmet. Afgang klokken 10 med skibet ‘KÄRTNEN’ kun få hundrede meter fra hotellet.
Vi skulle på den store tur som tog ca. 2½ time, men hvad betyder det når vejret er godt. Høj flot solskin og temperaturen var allerede kvart i ni om morgenen 19 grader og som senere sneg sig op på 33 grader, hvilket også efter hånden kunne ses på mange af os.
Søens data:
2 km bred på det breddeste sted
12 km lang
146 m dyb på det dybeste sted
Det var en helt fantastisk sejltur, som sluttede af med frokost på en restaurant, der hvor båden lagde til. Lækker frokost igen med lokale delikatesser.
Resten af eftermiddagen var der fri program, hvor der var tid til at slappe af, shoppe osv.
Middag på hotellet med levende musik, hyggeligt men enormt varmt.
Dagens menu:
Salat
En tallerken med lidt af områdets delikatesser
Suppe med lignende pandekagestrimler
Svineroulade med rösti og grøntsager
Dessert: Apfelstrudel med vanillesauce
Ikke meget at berette om i dag, men det har været en dejlig dag. I morgen går turen til Venedig, så der er tidlig afgang, så jeg tror bare at det er tidligt i seng.
(Sorry, stadig ingen billeder, jeg har stadig ikke overskud til at ordne billederne, håber I forstår. Jeg vil på et senere tidspunkt lave en serie med billeder her på bloggen fra turen)
Millstätter See – del 2
Published 28. juli 2009 Østrig Leave a CommentTags: Østrig, Kärnten, Millstätter See, rejsedagbog, Riis Rejser
Søndag den 19. juli 2009.
Vågnede før vækkeuret og gjorde klar til at tage fra overnatningshotellet i Bad Hersfeld og drage videre mod feriens mål i Millstatt i Kärnten, Østrig.
Turen til Østrig forløb noget bedre end i går lørdag, dog var der en del trafik fra Nürnberg til München, men ikke så slemt som forventet.

Bjergene - Østrig
Spiste frokost ved Ingolstadt før turen atter gik mod syd, og straks efter begyndte man at fornemme bjergene i horisonten, et betagende syn hver gang.
Passerede på vejen til grænseovergangen til Østrig Chiemsee, hvor der er muligt at sejle blandt andet til Herrninsell, hvilket jeg gjorde sidste år. Turen fortsatte til grænsen ved Bad Reichenhall lige syd for Salzburg og kom forbi

Hohenwerfen - Østrig
Hohenwerfen et prægtigt syn – her blev filmen Ørneborgen optaget i 1968 med Richard Burton og Clint Eastwood i nogle af rollerne.
Men ellers fortsatte turen ellers mod syd gennem et smukt landskab med høje bjerge med sne på tinderne og ikke mindst gennem adskillige tunneler. Turen til Millstatt gik via Seeboden, hvor der var festival af en eller anden slags, måske motorcykeltræf, der var ihvertfald mange motorcykler.

Millstatt by night
Endelig nåede vi vores base for de næste dage, nemlig Hotel Seewirt ved Millstätter See omkring kvart over seks. Ankomsten var lidt forvirrende, men jeg fik da mit værelse (nr. 22) med udsigt over søen. Rart endelig at kunne slappe lidt af efter næsten 10 timers buskørsel og 705 km.
Aftensmaden blev serveret klokken 19.00, man skulle næsten tro, at de havde talt med hotellet i Bad Hersfeld, suppen var ens… men ellers ventede der os 4 retter mad. Nudelsuppe, salat, sammenkogt med ris og kylling og til dessert: tiramisu.
Efter middagen, var det tid til at komme ud og se lidt på byen og strække ben

Millstatt by night
efter 2 dages buskørsel. Derefter op i seng og få lidt ro.
I morgen besøg hos alpebonde samt meget mere
You must be logged in to post a comment.