Natten mellem den 30. april og 1. maj fejres Valborgsaften som det kaldes på dansk, men på tysk hedder det Walpurgisnacht, og fejres især i Harzen.
At fejre Walpurgisnacht går helt tilbage til før Kristi fødsel og er oprindelig en germansk fest. De ’indfødte’ i Harzen fejrede dagen med diverse ofringer med en forårsfest for at fejre overgangen fra vinter til sommer, men også i forbindelse med Wotans bryllup. (Wotan er den øverste Germaner Gud). Som del af en kristen fejring på mere end 1.000 år, så har festen og dens indhold tilpasset sig nyere tid, og Walpurgisnacht er i dag alt andet end en kristen fest. Walpurgisnacht fejres i dagene omkring den 30. april, denne dag, som de seneste år er blevet til en begivenhed med et stort kulturel- og festivalprogram, vrimler det på gader og stræder med titusindvis levende ’hekse’ og ’djævle’.
De kommer ’flyvende’ til Harzen fra alle kompasretninger, både Tyskland og fra udlandet, på deres koste eller høtyve for at feste. Det er ikke kun den yngre generation der finder Walpurgisfesten attraktiv, for blandingen af tradition, magi og erotik har tilsyneladende vist sig at være en fascination for alle aldre. Det er ikke kun på Hexentanzplatz og på Brocken de store fester holdes, selv i byer som Braunlage og i Schierke kan de være med, ofte med omkring 10.000 gæster. Flere steder bliver Walpurgisfesten også brugt til at vælge en Majdronning.
Den moderne fortolkning af ordet heks kommer fra det gamle højtyske ord Hagazussa – Zaunweib. Udtrykket opstod i det 16. århundrede, og kan bedst forstås som kvinder der har magiske kræfter, som hun har fået efter at have indgået en pagt med djævlen.
I tiden før Kristi fødsel har der ikke eksisteret en tro på hekse og trolddom i Harzen. Denne tro opstod først i højmiddelalderen. Oprindelig var hekse blot nogle kvinder, der kunne foranledige sygdom og død samt anrette materielle skader. I det 16. århundrede opstod forestillingerne omkring heksesabbatter. Til disse fester menes det, at heksene tilbad djævlen og udførte unaturlige handlinger, seksuelle udskejelser, udførsel af skadende magi. Der blev udført forargelige ritualer, såsom at kysse djævlens balder, danse vilde danse, udføre kannibalisme og barnemord var blot en del af programmet, når heksene mødtes til deres natlige fester – heksesabbatterne.
For at heksene kunne komme i den rigtige stemning til festen, gned de sig ind i en såkaldt ’heksesalve’, som var fremstillet af forskellige urter. Salven skabte en betydelig tilstand af beruselse, der gav kvinderne/heksene en følelse af at de kunne flyve og tilskyndede seksuelle fantasier, og det siges at det var under indflydelsen af salven, at det blev til vilde sexorgier med djævlen. Det siges at der stadig fremstilles denne ’Heksesalve’ efter de gamle opskrifter i byen Thale. Det har endog været tale om at sælge heksesalven til turisterne, men på grund af den tyske lovgivning er dette blevet skrinlagt.
Ankomsten til heksesabbatten forgik via luften, enten på koste, høtyve eller på dyr, som heksene før flyveturen havde gnedet med hallucinerende heksesalve. Heksene samledes på bestemte steder, hvorefter de i samlet flok fløj til fest med djævlen. Oftest blev festen afholdt på et bjerg, det såkaldte blocksbjerg. Udtrykket ’blocksbjerg’ er ikke et stednavn, men derimod et synonym for et sted, hvor heksene fester. Derfor har hver region deres eget blocksbjerg, dog ikke at forveksle med Brocken (Bloksbjerg) i Harzen, som dog også er et samlingssted for hekse.
En af de vigtigste datoer for disse heksesabbatter er natten mellem 30. april og 1. maj, en fest der kaldes for Walpurgisnacht (Valborgsaften) opkaldt efter helgen Walburga, der er skytsengel mod onde ånder.
Alle har deres mening om hvordan det er med djævlen og heksene. På Brocken siger de, at det er her heksene mødes med djævlen Walpurgisnacht. Djævlen sidder på sin store sten på toppen af bjerget og venter på at hver enkelt heks kommer flyvende for at aflægge sin årlige rapport om sine onde gerninger året igennem, og er han tilfreds får heksen lov til at flyve hjem igen, men er dette ikke tilfældet, så vanker der.
Men spørger man derimod folk i Thale, hvordan der egentlig er med heksene og djævlen, så er historien en helt anden. For de hævder nemlig, at det er på toppen af de dramatiske klipper – Hexentanzplatz – i udkanten af byen, at heksene samles, danser og aflægger deres årlige rapport til djævlen, og er han ikke tilfreds med deres gerninger, så ryger de på hovedet i Bode-floden, mens de andre hekse får lov til at flyve videre til den store fest på Brocken.
Hvilken en af historierne der er den sande, skal jeg være usagt, og det er op til læseren, for jeg synes at de er lige gode. Men et er sandt, og det er at Harzen er stedet for heksene – store som små.
Hirsch3167's Weblog 
You must be logged in to post a comment.