Højt at flyve…

… dybt at falde…

Var til jobsamtale i går… yes, så de er villige til at tale med mig, og lære mig at kende så jeg kan få et nyt job. Var glad og det lød som om i telefonen, da han ringede og inviterede mig til en snak, at jobbet var der og vi bare lige skulle se om kemien var der…

Da jeg kørte derfra, var humøret langt under gulvbrædderne, der var intet job nu, som jeg havde fået forståelsen for at der var, men måske fra påske 2010. Så hvis jeg stadig var interesseret i januar, så kunne jeg jo altid kontakte dem igen, så kunne jeg komme med på deres 3 uddannelsesdage, sør jeg muligvis kunne komme af sted på min første tur som rejseleder.

Jeg ved det er noget helt nyt, men jeg bliver nødt til at tænke alternativt, da der indenfor mit eget område er næsten ingen job og da slet ikke i det sønderjyske. Så jeg vil sige at det er svært at være glad og sprudle af energi nu, så jeg skal have en snak med min kontaktperson og så må der komme nye ideer på bordet.

Advertisement

Fyret og hvad så…

I øjeblikket er jeg nok ikke den eneste der har de tanker i hovedet, jeg tror der er rigtigt mange, desværre…

Jeg blev selv fyret den 24. juni 2009 fra mit job, som jeg rent faktisk var glad for, tja… hvem er ikke det.

I starten gik jeg rundt i min egen lille verden, tankerne stod ikke lige frem i kø for at komme ud, og de daglige ting var et helvede at få gjort… og faktisk stadig er…

Den ene dag er man glad og den næste dag er bare det at stå op og tage hen på den arbejdsplads man er fyret fra meget svært. Jeg havde en periode i sidste uge, hvor mange ting gjorde at humøret bare faldt til langt under minus grader, lysten til at tage ind på kontoret var ikke til stede, men jeg kom dog af sted hver dag selv det var svært. Jeg begyndte at få stresssymptomer, bankende hjerte, problemer med at sove, problemer med at koncentrere mig, og det endte med at jeg ved frisøren fik lukket op for posen for tanker og tårerne kom væltende – dog ikke skybrudsagtigt, men tæt på.

Det var her jeg fandt ud af, hvis jeg skulle komme videre i livet og videre i jobsøgningskøen – oh… mand… det er godt nok svært bare at komme til samtale eller bare få sin ansøgning gjort så attraktiv at man bliver vurderet…… – jo, så blev jeg nødt til at finde en person som jeg kunne tale med, nu er min vennekreds ikke særlig stor, nærmest ikke eksisterende. Og familie, tja… den er heller ikke noget at skrive om. Jeg søgte på nettet, og der kom svaret – for mig – selvhjælpscenter… nej det er ikke kun for folk med dødsfald i familien eller psykiske problemer. Nej, det er også for folk, som har fået sparket i denne forbandede finanskrise. Dem tog jeg kontakt til, fik en tid til en forsamtale, og det blev til en samtale med en frivillig, der kommer for at høre på dig og din historie, det er ikke en psykolog, men en person med en rygsæk fuld af erfaring, som man kommer og taler med 1, 2 eller måske flere gange. Skal af sted igen i næste uge, og det er faktisk rart at komme der og få en snak over en kop kaffe.

Snakken har fået mig til at se fyringen som noget positivt?! Jo, du læste rigtigt, for nu kan jeg få prøvet noget nyt af, en ny branche – for helt ærlig, det kan da ikke være sundt at sidde på sin flade bagdel i 8-10 timer ved computeren… – nej, det har fået mig til at søge ind som rejseleder, og lad det blive som en hemmelighed mellem dig og mig (og alle de andre mange der er på nettet hver dag), så er det lykkedes for mig at få kontakt til et rejseselskab, som jeg skal mødes med på fredag den 28. august… måske er det noget for mig, måske ikke, men jeg vil ikke sidde om 40-50 år som en sur gammel kvinde på et plejehjem somewhere og være vrissen over at jeg aldrig fik prøvet andet end at arbejde som tekniker. Faktisk har jeg en drøm mere, som jeg vil forsøge om det kan lade sig gøre… måske at skrive en bog, sådan en bog om lidt af alt muligt rejser måske, sådan en bog som ikke kan findes på boghandlerens hylder i dag, tro mig… de bøger jeg altid leder efter er stadig ikke skrevet, måske…

Bare sådan lidt filosofering på en lun (læs: lummer) torsdag aften i august måned, hvor koma-kassen blev slukket for at give plads til en gå tur, som ikke blev så lang som ønsket, et hjemmeligt pressemøde skulle klares 😉 nu ikke mere lummersnak her… for til dig derude, som også fornyligt har fået en fyreseddel, så husk: Når en dør smækker et sted, så er der en ny dør der åbnes et andet sted. Selvom det er svært, så find den indre styrke igen og ps. held og lykke med jobsøgningen der skal nok komme et job igen – håber jeg, både for mig, men også for dig.

Helt skidt er det ikke…

Blev positivt overrasket i dag, da jeg havde været de første 3 jobsites i gennem i morges på jagt efter et nyt job. Op på skærmen sprang et firmanavn som ligger i Sønderborg og er min nuværende arbejdsgivers næsten nabo… og naturligvis har jeg sendt dem min ansøgning…

Så kurven er måske på vej op igen i det sønderjyske og på Als, selvom det har set sort ud jobmæssigt, når de store firmaer fyrer folk som vi andre skifter sokker…

Starten på noget nyt

I disse dage er der ikke et eneste øjeblik, hvor jeg ikke tænker på, hvad skal der ske fremover. Skal man starte som freelancer eller ej… skal jeg flytte… hele tiden tanker. Gode tanker, hvor den indre stemme siger at det nok skal gå og at der er et arbejde til mig, og kort efter bliver denne stemme overdøvet af den onde, der nærmest råber… NEJ, NEJ, du er dum, du duer ikke til noget, det heler går bare ned af bakke for dig osv.

Naturligvis er håbet jo, at den gode stemme vinder over den onde, men helt ærlig… det er svært meget svært. I sær når man så se på nettet over ledige stillinger indenfor mit fag, 6 eller 7 jobs i hele DK, og det nærmeste er Billund, ellers 1 på Fyn og resten i Århus.

Men i dag, da jeg bare har haft en af de dage, hvor den onde stemme har genlydt i mit lille stakkels hoved, så tog jeg tyren ved hornene, og sagde NEJ, nu skal jeg overdøve den stemme, og ikke høre efter, hvad alle andre siger er godt for mig, det er mit liv og det er mig der skal leve med det resten af den tid jeg er her på jorden, derfor så skrev jeg 2 ansøgninger da jeg kom hjem, til 2 af de jobs jeg havde set på nettet, den ene i Billund og den anden på Fyn, og får jeg en af jobbene, så må jeg tage min boligsituation op derefter. For nu har jeg fået nederlag nok for en tid, for boligforeningen var kolde overfor min situation, og var ikke villige til at hjælpe mig til at få en billigere bolig, nej jeg kunne skrive mig på ventelisten og så går det jo nok!!! Ha…

Og da jeg så kom hjem efter en opslidende dag, så lå der 2 breve fra Arbejdsskadestyrelsen, det ene med information omkring at de havde fået min (læges) anmeldelse og det andet brev, var et skema, som jeg skulle udfylde med arbejdstype, hvordan smerterne i armen er kommet osv. men papirerne er udfyldte og sendt afsted til rette modtager, men der kan gå op til et år før der er kommet en afgørelse, så indtil da… ja… så vil jeg arbejde videre og tage smerterne når de kommer, og håbe på at et nyt job venter forude… så kære arbejdsgivere – ps… jeg har fødselsdag om 14 dage, kan jeg ikke få et job i fødselsdagsgave? 🙂

Fyret

Så gik den ikke længere, 4. fyringsrunde skulle være min skæbne. I de foregående 3 runder trak jeg frinummer, men i onsdags gik den ikke længere. Jeg fik min fyreseddel, så nu leder jeg med lys og lygte efter noget nyt, for jeg kender konsekvensen, hvis det ikke lykkes for mig at finde noget nyt inden oktober, nemlig at jeg må flytte fra min lejlighed, men på den anden side så har jeg heller ikke penge til at betale nyt indskud eller flyttebil, så man må kun håbe det bedste, men træls alligevel.