Nyt om Berlins nye lufthavn

I september 2012 blev det offentliggjort at Berlins nye lufthavn åbnes den 27. oktober 2013, men helt ærlig skal vi nu tro på det denne gang, den officielle åbning er jo allerede udskudt adskillige gange. Dermed er den i forvejen forsinkede indvielse af lufthavnen Berlin-Brandenburg (BER) yderligere udskudt med syv måneder, erfarer nyhedsbureauet dpa efter et møde i lufthavnens bestyrelse.

Det var oprindeligt problemer med brand- og katastrofesikkerheden, som fik politikerne til med kort varsel at afblæse den storstilede åbning 3. juni, hvor den nye storlufthavn skulle have overtaget alle flyvninger fra Berlin-Tegel og Berlin-Schönefeld. Først hed det sig, at åbningen ville ske i efteråret. Siden blev den udskudt til næste forår. For det viste sig, at det ikke kun var brandsikkerheden, den var gal med. Der var også foregået en del byggefusk.

En helgardering
Og nu har bestyrelsen åbenbart helgarderet sig ved at flytte indvielsen mere end et år ud i fremtiden, altså oktober 2013.

Berlin, der var delt af Muren fra 1961 til 1989, har indtil for nylig haft tre lufthavne. Ud over Schönefeld i det tidligere Østberlin er det Tegel i vest, der ventes lukket næste år. Den legendariske Tempelhof-lufthavn blev allerede lukket i 2008. Skandalen om den forsinkede åbning har ramt Berlins overborgmester, Klaus Wowereit, der som medlem af lufthavnens bestyrelse beskyldes for at være inkompetent og for at have undervurderet problemerne. Forsinkelsen har også gjort flyselskaber som Lufthansa og Air Berlin rasende.

I går den 17. februar 2013 kom det så frem at lufthavnen ikke kun er forsinket, men også fyldt med fejl, ikke en eller ti, men 20.000 fejl og mangler. På listene står alt fra store fejl til småting som revnede fliser. – Målet er absolut gennemskuelighed. Vi vil ikke bare have katastrofen dokumenteret, men også fjernet knasterne, siger den tyske vicetransportminister, BER-bestyrelsesmedlemmet Rainer Bomba, til Bild am Sonntag.

Brandsikkerheden værst
En talsmand for lufthavnen kalder dog over for nyhedsbureauet dpa de høje tal for misvisende og siger, at det største problem fortsat er brandsikkerheden.
Oprindeligt skulle den nye storlufthavn, der skal overtage alle flyvninger fra lufthavnene Tegel og Schönefeld, have været indviet i begyndelsen af juni sidste år. Men efter et hobetal af tekniske problemer tror eksperter nu først på en indvielse engang i 2014. Den seneste, planlagte indvielsesdato var 27. oktober i år, men den faldt til jorden i begyndelsen af januar. Berlins socialdemokratiske overborgmester, Klaus Wowereit, trak sig efterfølgende som bestyrelsesformand for lufthavnen.

På grund af de mange forsinkelser, fejl og hvad det snart er i vejen med den nye fiasko-lufthavn skal Tegel Lufthavnen renoveres for 20 millioner euro.

Jeg tror ikke at det sidste ord er skrevet i denne farce omkring den nye lufthavn

Advertisement

Berlin – det skal jeg se i byen

This slideshow requires JavaScript.

Det er ingen hemmelighed at Berlin ligger mit hjerte nær, det summer af historie og arkitektur og der er masser af ting som er værd at se, jeg har mine favoritter og andre har deres, men jeg har forsøgt at lave en liste over, hvad jeg gerne vil se på en rejse til netop Berlin.

1. Brandenburger Tor

2. Bernauer Strasse

3. Checkpoint Charlie

4. Kurfürstendamm

5. Alexanderplatz og Fjernsynstårnet

6. Unter den Linden

7. Strasse des 17. Juni

8. Rigsdagen

9. Bebelplatz

10. Schloss Charlottenburg

11. Siegessäule

12. ‘Big Benz’

13. ‘Den Gravide Østers’

14. Sony Center

15. Potsdammer Platz

16. East Side Gallery

17. ‘Læbestiften, pudderdåsen og den hule tand’

18. Det olympiske stadium

19. Oberbaumbrücke

20. Holocaust mindesmærket

21. ‘Det røde rådhus’

Berlins nye lufthavn

Endnu en gang har nyheder om Berlins nye lufthavn ramt nyhedsspalterne, endnu en gang med dårlige nyheder.

Det er Schönefeld Lufthavnen som efter planen snart skal åbne som Berlins nye Berlin-Brandenburg Willy Brandt lufthavn, og planerne er at Tempelhof og Tegellufthavnen skal lukke, tjaaa… Tempelhof lukkede i 2008, men helt ærlig, mon det er klogt at lukke Tegel, nu når den nye lufthavn gang på gang er forsinket, og der er hele tiden historier i medierne om at åbningsdagen er skubbet, byggesjusk, og senest pengemangel.

Den seneste nyhed kom frem her i weekenden, og den pinlige forsinkelse koster ikke kun den tyske hovedstad dyrt på omdømmet. Pengene fosser også ud af kassen på grund af det forsinkede byggeri, og det i en grad, så det statsejede selskab bag lufthavnen risikerer at gå i betalingsstandsning i slutningen af november, blev der skrevet i avisen Berliner Morgenpost.

Det var oprindeligt problemer med brand- og katastrofesikkerheden, som fik politikerne til med kort varsel at afblæse den storstilede åbning 3. juni. Indtil videre gælder datoen 17. marts 2013, men meget tyder på, at den dato  heller ikke kommer til at holde. For siden viste det sig, det ikke kun var brandsikkerheden, den var gal med. Der var også foregået en del byggefusk.

Det koster nu selskabet FBB merudgifter på omkring en milliard euro (7,44 milliarder kroner) at rette op på skaderne. Det skriver Brandenburgs delstatsregering ifølge Berliner Morgenpost i et svar til de kristelige demokrater i CDU. Alene byggeomkostningerne løber op i 20 millioner euro (148,9 millioner kroner) om måneden. Derfor skændes FBB-ejerne – delstaterne Berlin og Brandenburg samt den tyske forbundsstat – nu om, hvem der skal betale gildet. Onsdag den 5. september 2012 er der indkaldt til krisemøde i Berlin for at strikke en foreløbig redningsplan sammen for lufthavnen. Samtidig arbejdes der ifølge Berliner Zeitung på en ny tidsplan, som kan betyde, at det kun er dele af lufthavnen, som åbner til marts næste år.

Berlin, der var delt af Muren fra 1961 til 1989, har indtil for nylig haft tre lufthavne. Ud over Schönefeld i det tidligere Østberlin er det Tegel i vest, der ventes lukket næste år. Den legendariske Tempelhof-lufthavn blev allerede lukket i 2008.

Tidslinje Berlin Brandenburg Airport

1934 Berlin-Schönefeld blev indviet 15. oktober 1934 som en del af Henschel  flyfabrikken.

1947 De sovjetiske militærmyndigheder tillod, at lufthavnen blev brugt til civil  trafik.

1990 Frem til den tyske genforening i 1990 skiftede lufthavnen navn flere gange – senest hed den Zentralflughafen.

1991 Et nyt selskab står for driften af Berlins tre lufthavne, Schönefeld, Tegel  og Tempelhof. Allerede her tales der om behovet for en ny storlufthavn.

1994 En rapport fastslår, at Schönefeldområdet ikke er velegnet til en  storlufthavn, da det er så tæt befolket.

1996 På politisk topplan besluttes byggeri af storlufthavn i Schönefeld. Åbning  planlægges til 2007.

2000 Planer for lufthavnen offentliggøres, og der kommer 90.000 protester fra lokalbefolkningen.

2006 Byggeriet går i gang i september. Anslået pris: 2 milliarder euro (15 milliarder kroner).

2008 30. oktober lukker Tempelhof-lufthavnen.

2010 I juni besluttes det at udskyde åbningen fra 30. oktober 2011 til 3. juni 2012.

2012 8. maj besluttes, at åbningen må udskydes, da brandslukningsanlægget ikke er  i orden. Ny åbningsdato fastsættes til 17. marts 2013.

2012 Nyeste gisninger går ud på, at datoen i marts 2013 ikke kan overholdes. Den nye åbningsdato skulle blive fastsat 14. september. Prisen for lufthavnen ventes nu at blive 4,7 milliarder euro (ca. 35  milliarder kroner), mere end det dobbelte af det planlagte.

Kilder: Berliner Zeitung, Berlin Brandenburg Airport m.fl.

Schlagernacht i Berlin 18. – 20. november 2011

Schlagermusik… Indbegrebet af Tyskland og kendt verden over! Schlager er musikken, der hitter som aldrig før, og som ingen anden musikgenre formår at sprede stemning og glæde blandt sit publikum. Nu har du chancen for at lade dig rive med af den festlige stemning, når vi tager til Schlagernacht des Jahres 2011 i Berlin.

Schlagernacht i Berlin er uden sammenligning årets schlagerfest, hvor en række af Tysklands mest populære kunstnere sørger for en fornøjelig og underholdende aften. På én og samme aften får I fornøjelsen af at opleve stjerner som bl.a. den unge Helene Fischer, der på kort tid er blevet den nye strålende stjerne indenfor tysk schlagermusik, storcharmøren og den argentinskfødte schlagerstjerne Semino Rossi, populære DJ Ötzi med hittet ”Anton aus Tirol” samt Vicky Leandros og Andrea Berg. Det bliver en aften fuld af stemning, fest og godt humør, når multiarena O2 World i Berlin er vært ved årets største schlager-begivenhed lørdag den 19. november.

Best Travel i Hjørring sender en bus afsted til Berlin den 18. november, vi returnerer til DK den 20. november. Vi skal bo på det 4-stjernede Hotel Ramada am Alexanderplatz i nærheden af Fjernsyntårnet. Lørdag formiddag er der byrundtur i Berlin med dansk guide, der også er med på turen til og fra DK som rejseleder, og jeg kan løfte sløret for at det er mig der er rejseleder på turen, så lige nu er planlægningen i gang for at det bliver en spændende byrundtur til mange af de kendte serværdigheder i Berlin.

NB!!! Det bliver alligevel ikke mig der skal køre den tur, men håber alligevel gæsterne får en god tur

Yderligere info se her http://www.besttravel.dk/rejse/DK/Temarejser-1-52/Schlagernacht-i-Berlin-3-864.html 

Turens arrangør er Best Travel, jeg skal hilse og sige fra kontoret at der stadig er pladser i bussen, så vil du opleve Berlin og samtidig komme til koncert, så kontakt kontoret i Hjørring:

Adresse:	Markedsgade 15, 9800 Hjørring
Telefon:	70 20 98 99
Fax:	70 20 98 92
Åbningstider:	Mandag – torsdag: 09.00 – 16.30 Fredag: 09.00 – 16.00 Lørdag: 10.00 – 13.30 Søndag: Lukket

Der Ampelmann – en spøjs seværdighed i Berlin

Siden den 13. oktober 1961, 2 måneder efter Berlinmurens opførelse, har det østtyske område i Berlin haft et helt specielt trafiklys for fodgængere. Det er en mand med runde former, stort hoved og blød bowlerhat og findes i en rød og i en grøn udgave. Denne lille mand hedder Der Ampelmann, eller på danske lyssignalmanden, som her i 2011 så kan fejre sin 50 års fødselsdag, og alle der har været i Berlin kender denne lille røde eller grønne mand.

Historien om Ampelmann er ganske speciel. Hans liv begyndte som almindelig mand i et lyskryds. I bedste østtyske/kommunistiske stil blev Der Ampelmann skabt af psykologen Karl Peglau for at imødegå truslen fra den øgede trafik, og ikke mindst få børn til at koncentrere sig om trafikken, når de skulle over vejen. Ifølge Karl Peglau reagerer trafikanter således hurtigere, jo mere appellerende og tiltalende et trafiklys er.

Denne lille mandsperson blev efterhånden så populær, at han blev brugt som ikon for færdselsundervisningen i DDR, og da det daværende råd for trafiksikkerhed lancerede en kampagne med mennesker udklædt som ’die amplemänchen’ – en kampagne der vandt flere internationale priser.

Efter murens fald i 1989 blev Ampelmann mødt af kritiske vesttyske politikere og trafikforskere, der ikke ønskede den lille mærkelige mand med bowlerhatten i vejkryds i Østberlin. I 1994 begyndte man at skifte dem ud, så de kom til at ligne de lyssignaler, man havde i Vestberlin. Det blev for meget for berlinerne. Men der opstod en modstandsbevægelse mod udryddelsen af Der Ampelmann, og det lykkedes for bevægelsen at bevare og genopføre en del af de små røde/grønne mænd. Ostalgie-bølgen – hvor nostalgien peger mod Østtyskland – havde i forvejen optur i Berlin og i 1996 kom den industrielle designer Markus Hechhausen de forsmåede lysmænd til undsætning ved at lave lamper med det røde og grønne symbol, og så blev Der Ampelmann med ét levende i befolkningens bevidsthed.

Der Ampelmann har i dag nærmest kultstatus. Desværre er dens eksistens igen truet, denne gang er det EU’s trafik-standardiseringer der truer den lille mand. Det giver da også en god mening at have ensartede trafiksignaler i EU, men om den lille person mand/dame der skal signalere om man må passere en fodgængerovergang eller ej, eller den har et stort eller lille hoved, skarpe eller runde kanter, forekommer mig som en petitesse. Og som man siger: Nogen er til runde former, andre er til de kantede, så burde EU måske indføre dobbelte fodgængersignaler bestående af både Der Ampelmann og af den navneløse kantede EU-lysmand. Men forskning tyder på, at der Ampelmann faktisk fungerer bedre end den ’skarpkantede’ vestlige version.

Men Der Ampelmann overlevede. Man kan sige at modstanden og nostalgien vandt. Og i går den 13. oktober på Ampelmanns 50 års fødselsdag er han ikke kun at finde i lyskryds i Østberlin- også lyskrydsene i det gamle vest er blevet skiftet ud, så Ampelmann nu også styrer trafikken der.

I dag er han den måske største souvenir-succes i Berlin, og man kan købe den lille røde/grønne mand på næsten alt: krus, sengetøj, T-shirts, lamper, proptrækkere, magneter, nøgleringe blot for at nævne nogen af de mange ting hvor Der Ampelmann optræder, og er man vild med denne lille Ampelmann, så kan man i Berlin finde særlige Ampelmann Galleri butikker. Hvem havde mon troet det den 13. Oktober 1961.

Dagens billedserie – no. 1

Dagens billedserie er fra Berlin, en by jeg holder meget af, første gang jeg var i Berlin var i 1991 og jeg husker det som det var i går. Næste tur var i 1993, derefter var der en pause, indtil jeg tog på en forlænget weekend i december, det var i 2007, og der var sket meget, og der sker stadig meget… i 2008 gentog jeg successen og tog derned igen i december måned. I 2009 kom jeg desværre ikke af sted, havde ellers et ønske om at tage derned i dagene omkring 9. november, men sygdom og en operation forhindrede mig i at komme af sted, men i 2010 var jeg der så hele 2 gange, begge gange dog i forbindelse med arbejde, men lidt tid blev der alligevel til at se lidt af byen, og fortælle mine gæster om det Berlin jeg holder så meget af.

Nogen af billeder kan være lidt slørede, da de er taget ud af en bus forrude., som ikke er helt ren… 🙂

(billederne skifter automatisk)

This slideshow requires JavaScript.

Hansi Hinterseer koncert i Berlin

Så er der billeder fra en helt fantastisk aften i ICC i Berlin den 11. december 2010 næsten 3 timer med Hansi Hinterseer og Tiroler Echo. Jeg tror billederne taler for sig selv om den gode koncert. Dette er bare en procentdel af de billeder jeg tog denne aften, hvor jeg sad på 19. række.

Koporal Conrad Schumann

Øh…. hvem? Ja, måske skulle man bare kalde indlægget ’Soldaten der hopper over pigtråden til frihed i vesten’, for mange kender billedet af en soldat der springer over pigtråden i de første dage af Berlinmurens levetid.

Soldaten hed oprindelig Hans Conrad Schumann (28. maj 1942 i Riesa – 20. juni 1998 i Kipfenberg) var en af de mest kendte republikflygtninge fra det kommunistiske DDR. Schumann var blevet tvangsrekrutteret til Bereitschaftspolizei – Beredskabspolitiet. Efter tre måneders træning i Dresden blev han kommanderet til underofficersskolen i Potsdam, hvor efter han meldte sig til tjeneste i Berlin. Han var 1 ud af ca. 4.000 frivillige fra provinsen der havde meldt sig for at gøre tjeneste i Berlin.

Han var 15. august 1961 – 19 år gammel – vagt ved den af kommunistregimet netop påbegyndte Berlinmur på hjørnet af Ruppinerstraße og Bernauerstraße i den franske sektor. Muren bestod på dette tidlige stadium blot af et lavt pigtrådshegn. Han kunne ikke skjule sin usikkerhed. Tvivlen og ubeslutsomheden stod malet i hans ansigt og på et tidspunkt stoppede nogle på den anden side at nedgøre ham og opfordrede ham til at desertere. På et tidspunkt kom en vestberlinsk politibil forbi og holdt stille med bagdøren åben og motoren kørende i høje omdrejninger.

Pludselig smed Schumann sin cigaret fra sig og spurtede i retning af pigtråden. Da han nåede pigtråden kastede han sit våben fra sig og sprang over på den anden side og ind i Vestberlin, hvor han i høj hastighed blev kørt bort af den ventende politibil. Billedet der efterfølgende blev verdensberømt blev foreviget af en ung fotojournalist fra Hamburg Peter Leibing, og viser Schumann der springer koncentreret over pigtråden med hjelm og langskaftede læderstøvler. Inden for få timer var billederne på forsien af Bild, og billederne blev nogle af de mest berømte billeder fra den kolde krig.

Schumann har senere udtalt, at han ikke ville skyde nogen. Årsagen til han hoppede af, var det for at undgå et moralsk dilemma. Schumann var den første af 9 grænsevagter der deserterede i løbet af de første 36 timer efter grænselukningen. Senere slog Schmuann sig ned i Ingolstadt i Bayern, blev gift med en vesttysk kvinde og fik en søn. Han blev maskinmester hos Audi i Ingolstadt, en arbejdsplads hvor han var i næsten 20 år.

Efter Berlinmurens fald udtalte han, at han “først efter 9. november 1989 har jeg følt mig virkelig fri”. Men alligevel frygtede han repressalier, hvis han tog til Sachsen for at besøge sin familie, som han ikke havde set i 28 år. I årene efter plagedes Schumann dog af en slem skyldfølelse for at have forladt familien og kollegerne i Øst. Men på trods af det så tog han alligevel af sted for at besøge sine venner og slægtninge i den tidligere hjemby mellem Dresden og Leipzig. Man skulle tro, at det var en glædelig begivenhed, men det var det ikke, for han fandt ud af, at han egentlig ikke var særlig velkommen.

Han var blevet portrætteret i DDR som den arketypiske forræder, imperialisternes nikkedukke. Disse beskyldninger havde Schumann mod sig, eftersom han ikke kunne etablere kontakt med de venner og kammerater fra ungdommen, som han havde ladt bag sig, da han hoppede af til vesten. Og med sin ’desertering’ var han blevet udelukket fra at blive en af dem igen, og der var ingen vej tilbage. Efter længere tids depression begik han selvmord i sin have i 1998, af ’familiære grunde’ forlød det.

Berlinmuren

Berlinmuren – en delt verden 1961-1989, skrevet af Frederick Taylor på forlaget Peoples Press.

Bogen er en tankevækkende fortælling på ca. 478 sider om den kyniske koldkrigermentalitet.

Muren var et produkt af, og om de menneskeskæbner, den beseglede. Den britiske historiker Frederick Taylor beretter om Berlin i Murens skygge – om DDR-bossernes menneskefjendske forsøg på at holde sammen på det kommunistiske Tyskland og om DDR-borgernes desperate og spektakulære flugtforsøg – de vellykkede såvel som de tragiske.

Det er en lidt tung bog at komme i gang med, men ganske spændende, hvis man ønsker at vide mere omkring Berlinmuren, og hvordan det var at leve med delingen af Berlin fra 1961-1989.

3. oktober 1990

I søndags var det 20 år siden de to Tysklande blev til en samlet nation, man kan godt sige at der er sket meget på de 20 år. Personligt husker jeg godt den 9. november 1989, men jeg husker ikke meget fra den 3. oktober 1990 da landet blev forenet.

Men da jeg rejser meget i Tyskland, og ofte over i det tidligere Østtyskland, så er det blevet en interesse i at finde ud af, hvordan det egentligt var at bo og leve der under DDR-tiden.

Jeg er lige kommet hjem fra 3 dage i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, og jo der er sket meget siden jeg besøgte delstaten for første gang i 1993, vejene er blevet noget bedre at køre på, mange huse er blevet renoveret, men desværre står der stadig mange faldefærdige og tomme huse og landbrugsejendomme, og helt personligt tror jeg at der går rigtigt mange år før det bliver som ovre i det tidligere vest, hvis det nogensinde bliver som i vest.

Jeg talte med en ældre mand under min sidste tur, som boede i Mecklenburg-Vorpommern, og han sagde at arbejdsløsheden var høj (vidst omkring 15 %), og en tysker på overførselsindkomst får ca. 375 Euro om måneden (svarer til ca. 2850 danske kroner), og en bybuschauffør i det tidligere øst får ca. 1000 Euro om måneden (altså ca. 7600 danske kroner).

Faktisk er der mange fra den ældre generation, som husker livet bag beton og pigtråd, der ønsker at få det gamle styre tilbage, godt nok var der ikke meget at få, men der var arbejde og sikkerhed.

Det er lidt stræmmende at høre her i 2010…