Velkommen til min blog om lidt af hvert
I denne uge måtte jeg sige farvel til min firbenede ven gennem 15½ år, en finsk lapphund. Nu er du gået til hundehimlen, og nu er det at mindes de mange timer vi havde sammen med sorger og glæder, det bliver mærkeligt ikke blive mødt af dig ved bilen når jeg kommer hjem eller sidde på trappen og kigge på biler sammen med dig. Eller dele mors hjemmelavede leverpostej med dig, selvom du helst ville have hele bakken selv.
Du er allerede savnet, men du lever videre i minderne
Dagens foto er i dagens anledning ikke et men hele to. Det ene fra torsdag morgen og det andet fra lørdag morgen begge i uge 47. Taget ud af mit køkkenvindue med udsigt over fjorden, brrrr… det var koldt men to flotte morgener
Ja, her er et lille livstegn, jeg må indrømme at der ikke er meget tid til at skrive eller fotografere for tiden, men ikke fordi jeg bare ligger på sofaen og triller tommelfingre og ikke rigtig kan tage mig sammen, men simpelthen fordi jeg arbejder, jep… jeg har været i gang siden 1. maj, først i praktik og siden 1. november har jeg så været i samme virksomhed i virksomhedsrevalidering… puha… det var et langt ord. Desværre er jeg ikke færdig med cirkus sygehus, har været af sted 3 gange siden august og skal til flere undersøgelser her i slutningen af november, bare de så finder ud af hvorfor jeg fortsat har smerter i venstre albue og hånd.
Det er forkert at jeg ikke skriver og fotograferer, det gør jeg lidt en gang i mellem, og noget af det ender også på en af mine andre blogs, nemlig den der hedder REJSESKRIBENTEN, så kig derover en gang i mellem også, et link finder du et sted på siden. Der er et indlæg, om en tur ned af mindernes boulevard, jeg har siddet og rodet lidt med nogle gamle papirbilleder og negativer fra de første gange jeg var i Berlin, faktisk lidt sjovt at se billederne fra den gang, selvom det er lidt skræmmende… håber vi ses på rejsekribenten 🙂
Hmmm… ja… ved ikke om jeg skal le, græde, være lettet eller… ja eller hvad… jeg går for tiden til en masse behandlinger hos en kiropraktor for at få mindsket smerter/gener i venstre arm. I går var jeg så til røntgenundersøgelse på sygehuset, og i dag kom svaret så… der er heldigvis ikke brækket noget eller noget der havde forskubbet sig i albuen, men… men… muskulaturen rundt omkring albueleddet er fortsat rigtig øm, så røntgenklinikken har så anbefalet at jeg skal til en videreudredning hos ortopædkirurgerne og en forhåbentlig scanning, men… men… kiropraktoren kan ikke skrive den henvisning det er kun min læge der kan det, og hun er på ferie i et par uger endnu… så lige nu er jeg noget frustreret, ja… kan godt ringe til en anden læge, men ved ikke om den læge så kan lave henvisningen selvom sygehuset har skrevet en anbefaling at det er det næste skridt bør være… Øv, jeg gider ikke de uduelige sygehuse og den ene undersøgelse efter den anden for så til sidst at få at vide, at de ikke kan hjælpe mig… AAAAAAAAAAAAAAAAARRRRRRRRHHHHH!!!!!! Måske skulle jeg bare smadre min albue, så de bliver nødt til at gøre noget nu og ikke om flere måneder, jeg er træt af det hele lige nu og cirkus sygehus, ved ikke hvad jeg skal nu… har ikke kræfter til flere undersøgelser
Ja, det er ved at være lidt tid siden, at jeg har skrevet her på bloggen, men for at være ærlig så har der været mange andre projekter de sidste par måneder der har haft min prioritet. Sommertur med FDF til Østrig, mit eget projekt Sommertur (foto-, research-, skrive- og afslapningstur) til Harzen samt opstart af en ny hjemmeside/blog ‘Rejseskribenten’ – det er i øvrigt her jeg fremover vil skrive om mine ture/rejser og vise billeder, men denne blog lever videre for af og til kan der komme nogle ting som jeg lige trænger til at komme af med af frustrationer.
Håber at du som læser denne blog også vil kigge forbi den nye side Rejseskribenten.wordpress.com
Solen skinner og ferien står for døren, og hjemme på min lille altan vokser blomster og jordbærplanter for et godt ord, derfor er dagens billede af mine edelweiss – et lille stykke Østrig i altankassen.
Jah… endnu en weekend går mod sin slutning og i morgen venter en ny dag på job… jep… jeg har siden første maj været i gang igen blot 4 timer om dagen, og det passer mig ganske udmærket før når dagen er slut er der bare solgt ud, jeg er træt og skal bare hjem og slappe af og sove. Det er rart at være i gang igen, også selvom det ‘bare’ er praktik, men for første gang er det også ganske okay, også selvom jeg ikke kan fordrage ordet ‘praktik’. Men det har været en lang og sej kamp bare at nå dertil, desværre er kampen ikke slut endnu, og desværre er jeg i dag røget ned i et af mine sorte huller, endnu en weekend er gået uden at jeg har set en eneste person som jeg kunne tale med om det der sker nu, var kun ude ganske kort i går for lige at hente noget nede i byen, og i dag ringede mutti, men der blev slet ikke talt om noget bare ligegyldig smalltalk, ja, der er personer jeg kunne tale med, men har ikke rigtig haft lysten til at involvere dem i mine tanker i dag, jeg burde, men vil ikke være en belastning… Jeg bliver irritereret når de negative tanker tager over, og hjernen bare køre – du burde lave noget, du burde gå udenfor – men hvad bliver det til ingenting… så nu er en endnu en weekend gået med ingenting…
Langt om længe kom jeg af sted på fototur, den første i mere end et år. Det blev til næsten 156 kørte kilometer rundt i den østlige del af Sønderjylland og Als. Det var en god tur, ingen panikanfald undervejs, så et kæmpe klap på skulderen. Det var ikke det helt optimale vejr, jeg vil helst have høj flot solskin, men det var tørvejr, en anelse sol, desværre også diset og en anelse råkoldt, men hvad gør det når man har en kande varm kaffe med og madpakke.
I september 2012 blev det offentliggjort at Berlins nye lufthavn åbnes den 27. oktober 2013, men helt ærlig skal vi nu tro på det denne gang, den officielle åbning er jo allerede udskudt adskillige gange. Dermed er den i forvejen forsinkede indvielse af lufthavnen Berlin-Brandenburg (BER) yderligere udskudt med syv måneder, erfarer nyhedsbureauet dpa efter et møde i lufthavnens bestyrelse.
Det var oprindeligt problemer med brand- og katastrofesikkerheden, som fik politikerne til med kort varsel at afblæse den storstilede åbning 3. juni, hvor den nye storlufthavn skulle have overtaget alle flyvninger fra Berlin-Tegel og Berlin-Schönefeld. Først hed det sig, at åbningen ville ske i efteråret. Siden blev den udskudt til næste forår. For det viste sig, at det ikke kun var brandsikkerheden, den var gal med. Der var også foregået en del byggefusk.
En helgardering
Og nu har bestyrelsen åbenbart helgarderet sig ved at flytte indvielsen mere end et år ud i fremtiden, altså oktober 2013.
Berlin, der var delt af Muren fra 1961 til 1989, har indtil for nylig haft tre lufthavne. Ud over Schönefeld i det tidligere Østberlin er det Tegel i vest, der ventes lukket næste år. Den legendariske Tempelhof-lufthavn blev allerede lukket i 2008. Skandalen om den forsinkede åbning har ramt Berlins overborgmester, Klaus Wowereit, der som medlem af lufthavnens bestyrelse beskyldes for at være inkompetent og for at have undervurderet problemerne. Forsinkelsen har også gjort flyselskaber som Lufthansa og Air Berlin rasende.
I går den 17. februar 2013 kom det så frem at lufthavnen ikke kun er forsinket, men også fyldt med fejl, ikke en eller ti, men 20.000 fejl og mangler. På listene står alt fra store fejl til småting som revnede fliser. – Målet er absolut gennemskuelighed. Vi vil ikke bare have katastrofen dokumenteret, men også fjernet knasterne, siger den tyske vicetransportminister, BER-bestyrelsesmedlemmet Rainer Bomba, til Bild am Sonntag.
Brandsikkerheden værst
En talsmand for lufthavnen kalder dog over for nyhedsbureauet dpa de høje tal for misvisende og siger, at det største problem fortsat er brandsikkerheden.
Oprindeligt skulle den nye storlufthavn, der skal overtage alle flyvninger fra lufthavnene Tegel og Schönefeld, have været indviet i begyndelsen af juni sidste år. Men efter et hobetal af tekniske problemer tror eksperter nu først på en indvielse engang i 2014. Den seneste, planlagte indvielsesdato var 27. oktober i år, men den faldt til jorden i begyndelsen af januar. Berlins socialdemokratiske overborgmester, Klaus Wowereit, trak sig efterfølgende som bestyrelsesformand for lufthavnen.
På grund af de mange forsinkelser, fejl og hvad det snart er i vejen med den nye fiasko-lufthavn skal Tegel Lufthavnen renoveres for 20 millioner euro.
Jeg tror ikke at det sidste ord er skrevet i denne farce omkring den nye lufthavn
Så er vi godt halvanden måned inde i 2013, og et fortrinsvis nyt år venter forude med nye udfordringer, nye håb, nye bekymringer men også et nyt liv med en diagnose, tja… ikke blot en men flere. Diagnoser jeg skal lære at leve med resten af livet. Det bliver en udfordring, og jeg kender ikke fremtiden, bare jeg gjorde, men ingen ved hvad der venter omkring det næste gadehjørne, men kendte jeg fremtiden så kunne det måske få mig til at slappe mere af, men måske er det kun godt at jeg ikke kender fremtiden, men alligevel er der stadig ting som får mig til at tænke, for hvordan vil folk reagere, hvis de vidste at jeg har fået de diagnoser som jeg har? Men på den anden side er jeg heller ikke parat til at fortælle gud og hvermand om det, og jeg ved heller ikke om jeg nogensinde bliver klar til det. Det vigtigste er at jeg skal acceptere mig selv og at mit liv indeholder udfordringer/forhindringer der af og til gør livet svært at leve, og for familien til at forstå hvad der sker.
Mine diagnoser er ikke noget der kan kureres med et plaster, en operation eller piller med sjove former og farver. Jeg kan ikke forklare, hvad det er der har udløst det hele, måske har det altid været der, måske er det ulykken sidste år der har udløst det. Jeg ved det ikke, men jeg er i gang med at lære at leve med diagnoserne og acceptere at jeg ikke er som andre, men jeg har bare svært ved at forklare og sætte ord på hvad der foregår, for inderst inde vil jeg bare være lige som alle andre, have et arbejde, tjene mine egne penge, være uafhængig af systemet og ikke mindst selv bestemme om, hvornår jeg skal rejse til udlandet for at komme lidt væk fra den daglige andedam, noget som pt. ikke er muligt.
Men det er vigtigt at tage et skridt af gangen og lære at slappe af, selvom det er hamrende svært.
Om det nogensinde lykkes at få mine drømme og håb opfyldt skal være usagt, men jeg venter lige nu i skrivende stund (midt februar 2013) at høre hvad kommunens næste udspil er, men den ventetid… ventetid, ventetid… hmmm… jeg er bare ikke verdens mest tålmodige person for tiden, men der arbejdes på at finde et sted, hvor jeg kan komme i arbejdsprøvning, men jeg tvivler på at det lykkes. Al denne uvished stresser, og det er som om kommunen ikke forstår dette, håber bare på at jeg snart kan få flere dialoger i gang.
Desværre er stress ikke godt for mig, måske er det dét som gør at jeg gang på gang bliver forkølet, får ondt i halsen, ondt i ørene og problemer med maven. Jeg har lært vejrtrækningsøvelser og forsøger at lære at slappe af, oh man… det er svært.
Hirsch3167's Weblog 
You must be logged in to post a comment.