Det er næsten kriminelt at kalde det en have, men den er nem at overskue og nem at holde.
Ja, jeg taler faktisk om mine altankasser, for når man som jeg bor i lejlighed og gerne vil have lidt farvestrålende blomster om sommeren, så er altankasser den eneste løsning.
Jeg har haft mange forskellige blomster, lige fra påskeliljer farverige blomster langt ud på sommeren. For godt 4 år siden købte jeg nogle jordbærplanter, det har været en blandet succes, har haft bær, men ikke mange og ikke så store som dem man finder i ‘normale’ haver. I sommeren 2012 var ikke et et godt jordbærår og måtte have nogle nye planter, og efter en kold vinter, så ser det ud til at der er liv i mine planter, nu venter jeg blot på blomster i planterne og røde bær… mmmm…. jeg elsker jordbær.
Et andet lille projekt som jeg har haft gang i, i flere år, er… edelweiss. Købte en pose frø i Østrig for nogle år siden, og de frø plantede jeg og lod dem stå og forspirre inde i min vindueskarm på kontoret. Se billeder her: projekt-edelweiss – her er et billede fra juli 2009 af mine edelweiss, de har stået og blomstret i altankassen det meste af sommeren 2009. Så projektet lykkedes og det er virkeligt en smuk blomst, så når man ikke kan se den ‘live’ i Østrig (jeg har ihvertfald ingen set der), så er det jo rart at kunne have lidt af Østrig hjemme på altanen, ikke? Og der er blomst i de samme planter år efter år. I år er det ikke blevet til meget blomster i foråret, har fået nogle violer og anemoner, men ellers er projekt altankasse gået lidt i stå, men så er det dejligt at mine edelweiss sørger for lidt liv på altanen.
Så hvem sagde at det er kedeligt at bo i lejlighed og man kun har nogle få altankasser??? Ikke mig, måske er dette en inspiration til andre der også kun har en altan.
Billedet sendte jeg ind til tv2 vejrets fotokonkurrence ‘fang foråret’, kom videre til første delfinale, men er ikke kommet videre til selve finalen, men det er okay, jeg troede aldrig at mit billede ville komme så langt. Det er påskeliljer fra min altankasse.
Nu må vi snart se, hvordan der ser ud i spanden…. Det må da stå höjt.
Jeg havde Edelweiss i haven i Genarp, da jeg boede i Sverige, jeg köbte nogle planter på en planteskole i närheden der er kendt for at have lidt utraditionelle ting.
Jeg holder meget af Edelweiss, det er for mig lidt hen a la Sound of Music….