Nyt om Berlins nye lufthavn

I september 2012 blev det offentliggjort at Berlins nye lufthavn åbnes den 27. oktober 2013, men helt ærlig skal vi nu tro på det denne gang, den officielle åbning er jo allerede udskudt adskillige gange. Dermed er den i forvejen forsinkede indvielse af lufthavnen Berlin-Brandenburg (BER) yderligere udskudt med syv måneder, erfarer nyhedsbureauet dpa efter et møde i lufthavnens bestyrelse.

Det var oprindeligt problemer med brand- og katastrofesikkerheden, som fik politikerne til med kort varsel at afblæse den storstilede åbning 3. juni, hvor den nye storlufthavn skulle have overtaget alle flyvninger fra Berlin-Tegel og Berlin-Schönefeld. Først hed det sig, at åbningen ville ske i efteråret. Siden blev den udskudt til næste forår. For det viste sig, at det ikke kun var brandsikkerheden, den var gal med. Der var også foregået en del byggefusk.

En helgardering
Og nu har bestyrelsen åbenbart helgarderet sig ved at flytte indvielsen mere end et år ud i fremtiden, altså oktober 2013.

Berlin, der var delt af Muren fra 1961 til 1989, har indtil for nylig haft tre lufthavne. Ud over Schönefeld i det tidligere Østberlin er det Tegel i vest, der ventes lukket næste år. Den legendariske Tempelhof-lufthavn blev allerede lukket i 2008. Skandalen om den forsinkede åbning har ramt Berlins overborgmester, Klaus Wowereit, der som medlem af lufthavnens bestyrelse beskyldes for at være inkompetent og for at have undervurderet problemerne. Forsinkelsen har også gjort flyselskaber som Lufthansa og Air Berlin rasende.

I går den 17. februar 2013 kom det så frem at lufthavnen ikke kun er forsinket, men også fyldt med fejl, ikke en eller ti, men 20.000 fejl og mangler. På listene står alt fra store fejl til småting som revnede fliser. – Målet er absolut gennemskuelighed. Vi vil ikke bare have katastrofen dokumenteret, men også fjernet knasterne, siger den tyske vicetransportminister, BER-bestyrelsesmedlemmet Rainer Bomba, til Bild am Sonntag.

Brandsikkerheden værst
En talsmand for lufthavnen kalder dog over for nyhedsbureauet dpa de høje tal for misvisende og siger, at det største problem fortsat er brandsikkerheden.
Oprindeligt skulle den nye storlufthavn, der skal overtage alle flyvninger fra lufthavnene Tegel og Schönefeld, have været indviet i begyndelsen af juni sidste år. Men efter et hobetal af tekniske problemer tror eksperter nu først på en indvielse engang i 2014. Den seneste, planlagte indvielsesdato var 27. oktober i år, men den faldt til jorden i begyndelsen af januar. Berlins socialdemokratiske overborgmester, Klaus Wowereit, trak sig efterfølgende som bestyrelsesformand for lufthavnen.

På grund af de mange forsinkelser, fejl og hvad det snart er i vejen med den nye fiasko-lufthavn skal Tegel Lufthavnen renoveres for 20 millioner euro.

Jeg tror ikke at det sidste ord er skrevet i denne farce omkring den nye lufthavn

Advertisement

nyt år venter forude

Så er vi godt halvanden måned inde i 2013, og et fortrinsvis nyt år venter forude med nye udfordringer, nye håb, nye bekymringer men også et nyt liv med en diagnose, tja… ikke blot en men flere. Diagnoser jeg skal lære at leve med resten af livet. Det bliver en udfordring, og jeg kender ikke fremtiden, bare jeg gjorde, men ingen ved hvad der venter omkring det næste gadehjørne, men kendte jeg fremtiden så kunne det måske få mig til at slappe mere af, men måske er det kun godt at jeg ikke kender fremtiden, men alligevel er der stadig ting som får mig til at tænke, for hvordan vil folk reagere, hvis de vidste at jeg har fået de diagnoser som jeg har? Men på den anden side er jeg heller ikke parat til at fortælle gud og hvermand om det, og jeg ved heller ikke om jeg nogensinde bliver klar til det. Det vigtigste er at jeg skal acceptere mig selv og at mit liv indeholder udfordringer/forhindringer der af og til gør livet svært at leve, og for familien til at forstå hvad der sker.

Mine diagnoser er ikke noget der kan kureres med et plaster, en operation eller piller med sjove former og farver. Jeg kan ikke forklare, hvad det er der har udløst det hele, måske har det altid været der, måske er det ulykken sidste år der har udløst det. Jeg ved det ikke, men jeg er i gang med at lære at leve med diagnoserne og acceptere at jeg ikke er som andre, men jeg har bare svært ved at forklare og sætte ord på hvad der foregår, for inderst inde vil jeg bare være lige som alle andre, have et arbejde, tjene mine egne penge, være uafhængig af systemet og ikke mindst selv bestemme om, hvornår jeg skal rejse til udlandet for at komme lidt væk fra den daglige andedam, noget som pt. ikke er muligt.

Men det er vigtigt at tage et skridt af gangen og lære at slappe af, selvom det er hamrende svært.

Om det nogensinde lykkes at få mine drømme og håb opfyldt skal være usagt, men jeg venter lige nu i skrivende stund (midt februar 2013) at høre hvad kommunens næste udspil er, men den ventetid… ventetid, ventetid… hmmm… jeg er bare ikke verdens mest tålmodige person for tiden, men der arbejdes på at finde et sted, hvor jeg kan komme i arbejdsprøvning, men jeg tvivler på at det lykkes. Al denne uvished stresser, og det er som om kommunen ikke forstår dette, håber bare på at jeg snart kan få flere dialoger i gang.

Desværre er stress ikke godt for mig, måske er det dét som gør at jeg gang på gang bliver forkølet, får ondt i halsen, ondt i ørene og problemer med maven. Jeg har lært vejrtrækningsøvelser og forsøger at lære at slappe af, oh man… det er svært.