Arkiv for september 2012

Berlin – det skal jeg se i byen

This slideshow requires JavaScript.

Det er ingen hemmelighed at Berlin ligger mit hjerte nær, det summer af historie og arkitektur og der er masser af ting som er værd at se, jeg har mine favoritter og andre har deres, men jeg har forsøgt at lave en liste over, hvad jeg gerne vil se på en rejse til netop Berlin.

1. Brandenburger Tor

2. Bernauer Strasse

3. Checkpoint Charlie

4. Kurfürstendamm

5. Alexanderplatz og Fjernsynstårnet

6. Unter den Linden

7. Strasse des 17. Juni

8. Rigsdagen

9. Bebelplatz

10. Schloss Charlottenburg

11. Siegessäule

12. ‘Big Benz’

13. ‘Den Gravide Østers’

14. Sony Center

15. Potsdammer Platz

16. East Side Gallery

17. ‘Læbestiften, pudderdåsen og den hule tand’

18. Det olympiske stadium

19. Oberbaumbrücke

20. Holocaust mindesmærket

21. ‘Det røde rådhus’

Advertisement

tanker på en søndag morgen

Efter nok en elendig nat, kan snart ikke tælle de nætter, hvor jeg har sovet dårligt, sidder jeg her ved min kære computer, selvom jeg udemærket ved at jeg ikke burde. Men her til morgen er tankerne mange, tja det har der været mange af den sidste tid, tanker der påvirker mit humør og mindst min mave, skal ikke være langt fra et toilet… behøver jeg at fortælle mere… 😉

I morgen mandag som ellers er en dag, hvor jeg plejer at samle de får kræfter jeg har til at tage til FDF og yde mit bedste, men i morgen er anderledes… jeg skal til møde på kommunen og det er jeg rædselsslagen for, vil de igen fratage mig mine sygedagpenge, som jeg ellers lige har fået tilbage efter en hård kamp. Vil de være fuldstændig ligeglade med de papirer min læge har skrevet? Er de ligeglade med at jeg her til oktober – for jeg ved ikke hvilken gang – skal til undersøgelser på sygehuset med min arm? Det er absolut ikke et møde jeg glæder mig til, men håber at det er en sagsbehandler som kan lytte – har igen fået en ny – og som har læst min papirer FØR mødet.

Av… vil slet ikke tænke over det… får helt ondt i maven igen.

Ja, som nævnt så skal jeg til oktober atter en tur på sønderborg Sygehus til undersøgelse hos håndkirurgen der opererede mig sidste år, det tænker jeg også på hele tiden. Kan de gøre noget ved mine smerter? Eller bliver jeg bare sendt hjem med beskeden – vi kan ikke gøre mere. Jeg synes ikke det er sjovt mere med de smerter… oh… det bliver 4 lange uger endnu. 4 uger med alt for lidt søvn, alt for mange tanker. Og hvad skal jeg få tiden til at gå med, tiden går alt for langsomt, kan ikke ligge på sofaen hele dagen og læse eller se fjernsyn – det er snart ikke andet end genudsendelser. Jeg vil enormt gerne arbejde – må ikke for min læge, vil gerne bruge tiden på at arbejde videre på en bog som jeg startede med at skrive for rigtig længe siden – men alt det skriveri påvirker mine smerter i armen, prøver at overhøre de signaler kroppen give mig, men betaler prisen senere længe efter jeg har slukket computeren. Forsøger at cykeltræne lidt på motionscyklen, kan ikke tage mig sammen, forsøger at tage mig sammen at gå en lang tur, men synes ikke det er sjovt alene. Mad har jeg ikke lyst til – hverken at spise eller lave.

Hvad mon andre tænker når jeg ikke kan arbejde og bare går derhjemme hver dag? Siger det ikke højt, er bange for deres reaktioner, der har været meget i medierne på det seneste om folk som ikke arbejder, og der har været kraftige reaktioner og udtalelser omkring dette emne. Min sygdom kan man ikke se, muskel- og nervesmerter kan man ikke se, hvad tænker folk? Er jeg også ‘bare’ en af de der dovne som ikke GIDER at arbejde, og ønsker de også mig sat ud på en øde ø eller det der er værre.

Tja… det er bare nogle af de tanker som fylder mit hoved sådan en solrig søndag morgen midt i september

Berlins nye lufthavn

Endnu en gang har nyheder om Berlins nye lufthavn ramt nyhedsspalterne, endnu en gang med dårlige nyheder.

Det er Schönefeld Lufthavnen som efter planen snart skal åbne som Berlins nye Berlin-Brandenburg Willy Brandt lufthavn, og planerne er at Tempelhof og Tegellufthavnen skal lukke, tjaaa… Tempelhof lukkede i 2008, men helt ærlig, mon det er klogt at lukke Tegel, nu når den nye lufthavn gang på gang er forsinket, og der er hele tiden historier i medierne om at åbningsdagen er skubbet, byggesjusk, og senest pengemangel.

Den seneste nyhed kom frem her i weekenden, og den pinlige forsinkelse koster ikke kun den tyske hovedstad dyrt på omdømmet. Pengene fosser også ud af kassen på grund af det forsinkede byggeri, og det i en grad, så det statsejede selskab bag lufthavnen risikerer at gå i betalingsstandsning i slutningen af november, blev der skrevet i avisen Berliner Morgenpost.

Det var oprindeligt problemer med brand- og katastrofesikkerheden, som fik politikerne til med kort varsel at afblæse den storstilede åbning 3. juni. Indtil videre gælder datoen 17. marts 2013, men meget tyder på, at den dato  heller ikke kommer til at holde. For siden viste det sig, det ikke kun var brandsikkerheden, den var gal med. Der var også foregået en del byggefusk.

Det koster nu selskabet FBB merudgifter på omkring en milliard euro (7,44 milliarder kroner) at rette op på skaderne. Det skriver Brandenburgs delstatsregering ifølge Berliner Morgenpost i et svar til de kristelige demokrater i CDU. Alene byggeomkostningerne løber op i 20 millioner euro (148,9 millioner kroner) om måneden. Derfor skændes FBB-ejerne – delstaterne Berlin og Brandenburg samt den tyske forbundsstat – nu om, hvem der skal betale gildet. Onsdag den 5. september 2012 er der indkaldt til krisemøde i Berlin for at strikke en foreløbig redningsplan sammen for lufthavnen. Samtidig arbejdes der ifølge Berliner Zeitung på en ny tidsplan, som kan betyde, at det kun er dele af lufthavnen, som åbner til marts næste år.

Berlin, der var delt af Muren fra 1961 til 1989, har indtil for nylig haft tre lufthavne. Ud over Schönefeld i det tidligere Østberlin er det Tegel i vest, der ventes lukket næste år. Den legendariske Tempelhof-lufthavn blev allerede lukket i 2008.

Tidslinje Berlin Brandenburg Airport

1934 Berlin-Schönefeld blev indviet 15. oktober 1934 som en del af Henschel  flyfabrikken.

1947 De sovjetiske militærmyndigheder tillod, at lufthavnen blev brugt til civil  trafik.

1990 Frem til den tyske genforening i 1990 skiftede lufthavnen navn flere gange – senest hed den Zentralflughafen.

1991 Et nyt selskab står for driften af Berlins tre lufthavne, Schönefeld, Tegel  og Tempelhof. Allerede her tales der om behovet for en ny storlufthavn.

1994 En rapport fastslår, at Schönefeldområdet ikke er velegnet til en  storlufthavn, da det er så tæt befolket.

1996 På politisk topplan besluttes byggeri af storlufthavn i Schönefeld. Åbning  planlægges til 2007.

2000 Planer for lufthavnen offentliggøres, og der kommer 90.000 protester fra lokalbefolkningen.

2006 Byggeriet går i gang i september. Anslået pris: 2 milliarder euro (15 milliarder kroner).

2008 30. oktober lukker Tempelhof-lufthavnen.

2010 I juni besluttes det at udskyde åbningen fra 30. oktober 2011 til 3. juni 2012.

2012 8. maj besluttes, at åbningen må udskydes, da brandslukningsanlægget ikke er  i orden. Ny åbningsdato fastsættes til 17. marts 2013.

2012 Nyeste gisninger går ud på, at datoen i marts 2013 ikke kan overholdes. Den nye åbningsdato skulle blive fastsat 14. september. Prisen for lufthavnen ventes nu at blive 4,7 milliarder euro (ca. 35  milliarder kroner), mere end det dobbelte af det planlagte.

Kilder: Berliner Zeitung, Berlin Brandenburg Airport m.fl.


september 2012
M T O T F L S
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930

Top Indlæg

Blog Stats

  • 68.531 hits