Arkiv for juni 2012

Skt Hans Aften

Så er det i morgen den 23. juni at det atter går løs, det er nemlig tid til at finjustere kost, høtyve og andet man kan flyve på, men pas nu på at det ikke går galt som på billedet her øverst – tjaa… sådan går det når man mikser alkohol med flyvning. Til jer som alligevel begiver jer ud i morgen på flyveturen til Blocksbjerg i Harzen, så god tur… jeg skal nok vinke til jer når I flyver forbi, for min kost har lige været til det årlige eftersyn er ikke blevet godkendt til persontransport i år. Overvejer lidt at skifte den ud med en ny model til næste år, måske med modellen på det andet billede nederst 🙂

God flyvetur piger og hils i Harzen

Advertisement

hverdags tanker

I disse dage tænkes der mange tanker, ikke hvor sommerferien skal gå hen eller hvordan går det med EM fodbold (det interesserer mig ikke en meter) eller vinder Tom K på Le Mans (det gjorde han så ikke, han blev toer), nej det er slet ikke sådanne tanker, nej det er min fremtid, hvor skal jeg arbejde fremover, er der et job til mig, bliver jeg bedre til at takle de negative tanker der af og til fylder mit hoved… tjaa… det er sådanne tanker der fylder.

Der er drømme, jeg har også drømme, også om fremtidens arbejde… skal skal ikke… der er flere der siger prøv at starte din egen virksomhed… jo, det har også været i mine tanker, men jeg tør ikke, bange… måske… men det er nok det usikre i at gøre det og så ikke være sikker på at få en fast indkomst hver måned, hvordan får jeg kunder i forretningen? er mine ideer gode nok? er jeg god nok? hvad sker der hvis jeg i en periode rammes af sygdom, stress, eller ulykke? (krydser fingre for at det ikke sker igen) men jeg har haft uheldigt forår, 2 ulykker indenfor 3 måneder, slap billigt hver gang, dog den sidste ulykke har dog betydet at jeg gik ned med flaget, og angst… en angst der stadig sidder i baghovedet, hver gang jeg sætter mig ind i min bil og skal ud på vejene, foretrækker at der ikke er andre biler på vejene når jeg skal ud at køre, men jeg bliver nødt til at se den angst i øjnene og få den bearbejdet ellers kommer jeg aldrig ud og oplever det jeg gerne vil. Det kunne være rart selv at styre planlægningen af arbejde, hvornår på døgnet jeg vil arbejde og den slags…

Men når det er sagt, så vil jeg lige så gerne arbejde et sted, hvor der er kolleger man kan spørge til råds, når en opgave driller, og kolleger man kan mødes med over madpakken eller ved kaffemaskinen over en kop kaffe. Jeg har oplevet mange ting, prøvet mange ting og har oparbejdet en del kvalifikationer… så hvorfor er der ingen der vil ansætte mig… er firmaerne stadig ramt af finanskrisen eller hvad sker der, hvorfor pokker er der ingen arbejde til mig…

Min fødselsdag nærmer sig, og jeg er blevet spurgt, hvad ønsker du dig… Det jeg ønsker mig mest, er et arbejde, men jeg tror ikke på at det ønske opfyldes… jeg har mistet håbet og troen på at det nogensinde lykkes!

Lidt nyt her på bloggen

Jeg har på siderne ‘Rejser’ og ‘Billeder’ lagt links, så det nu skulle være nemmere at finde frem til de forskellige billedserier samt rejsehistorier jeg har gennem tiden har lagt her på bloggen, håber det bliver nemmere for jer at finde frem til det I leder efter.

https://hirsch3167.wordpress.com/billeder/

https://hirsch3167.wordpress.com/rejser/

Intet nyt

intet nyt må være godt nyt… plejer man at sige. Tja… det kan man vel også sige i dette tilfælde, og dog for der er intet godt nyt at berette om. Der er så mange ting der skal ordnes, men får jeg gjort noget herhjemme, næ ikke det mindste. Tiden går med at få udfyldt papirer til kommunen og forsikringen efter ulykken i april. Lidt positivt er der dog, og det er at forsikringspapirerne nu er færdige, og det er på plads, nu er der bare al den snak med kommunen om og om igen, og det hænger mig langt ud af halsen, og nu langt om længe har jeg fået ‘hul’ igennem til en sagsbehandler, så nu må jeg se om de gider at høre på, hvad jeg har at sige, men der er ihvertfald et møde med dem i næste uge… hvis de ikke aflyser i sidste øjeblik som de plejer. Men jeg har forberedt mig lidt på mødet, så nu må jeg se, hvad de siger til det jeg har skrevet ned. Håber bare at jeg så kan huske, hvad meningen bag ordene er, for hukommelsen er ikke alt for god, især ikke korttidshukommelsen.

Jo, jeg vil gerne arbejde… men der er bare ingen arbejde at få, og jeg er godt træt af at blive trådt på, når man kommer i deres nytteløse praktikker, virksomhederne vil gerne have mig, hvis de kan få mig gratis og så træde på mig bagefter, når jeg har udført 4 ugers arbejde gratis. Siger en ting til mig og en anden ting til jobcentret.

Nej, der er intet sjovt her, hovedpine, koncentrationsbesvær, og på kanten af opgivenhed (hvis sådan et ord findes), med andre ord så er jeg ved at opgive at få et job nogensinde og miste troen på at jeg er god nok. Den eneste der vil høre på det jeg siger, er den person som jeg betaler for at høre på mig hver 14. dag. dem jeg troede jeg kendte, hører jeg ikke fra og andre har meldt ud at de rent faktisk ikke gider at høre på hvad jeg har af rod i mit kedelige liv. Fuck jeg er træt af det hele lige nu.

Jeg har mange ideer, men tør ikke springe ud i det, for der er nok ingen der gider at læse, det jeg skriver, vil gerne udgive rejsebøger skrive rejseoplevelser til blade og magasiner, vil gerne fotografere til rejsebureauer, turistkontorer, brochurer mv. men jeg er ikke journalist eller fotograf, så jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, nej jeg er bare en dum amatør, som laver et kedeligt stykke arbejde…


juni 2012
M T O T F L S
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  

Top Indlæg

Blog Stats

  • 68.531 hits