Arkiv for december 2011

Nytår

Så er det blevet tid til at sige farvel til 2011, det er et år som jeg aller mest har lyst til at glemme alt om. Det var et år med sygehusbesøg, operation igen, genoptræning. Det var også her i 2011 at der blev sagt farvel og goddag til nye mennesker, da jeg valgte at stoppe med FDF arbejde i Landsdel 7, men har så kunne sige goddag til en masse nye FDFere i FDF Gråsten, og i det nye år venter der mange gode oplevelser.

Jeg håber at 2012 også byder på et nyt job, nu synes jeg ikke det er sjovt at gå hjemme i min lille verden længere, det er rart i perioder, men nu vil jeg altså gerne i gang igen. Jeg har flere små projekter der gerne skulle afsluttes i det nye år.

Ferie blev det også til i år, dog lidt senere end normalt, det blev til Harzen og Østrig, til næste år planlægger jeg dog at det bliver kør-selv-ferie, er blevet godt træt af busferie. Men først skal nytårsaftenen lige overståes, så kan jeg den 1. januar tage hul på et helt nyt år, med 365 dage – nej, faktisk så er 2012 skudår, så der er 366 dage til næste år – der gerne skulle blive et bedre år end i 2011.

Så rigtig godt nytår, tak for det gamle og på gensyn i 2012

Advertisement

Kirchberg, december 2011

Her er en dejlig billedserie fra min tur til Kirchberg in Tirol i Østrig fra 3. – 10. december 2011. Det bedste ved turen var besøg i Wildpark Aurach og turen til Salzburg. Hver aften var der forskellig underholdning ligefra Die Casanovas, Da Zillertaler und die Geigerin, Hansi til Auner Alpenspektakel samt flere som jeg lige på stående fod ikke kan huske navnet på. Jeg boede på Hotel Sonne, ganske godt hotel, hvis man havde fået en ordentlig seng, jeg sov under opholdet på en sovesofa, dem som var med og jeg snakkede med kender historien hvorfor, jeg har ikke lyst til at rode mere op i den sag, men det har ihvertfald fået mig til at overveje hvordan jeg skal ud og rejse til næste år, men rejselederen forsøgte at finde en brugbar løsning uden megen sympati fra hotellerne på turen.

Da jeg kom derned var der ingen sne, men jeg skal love for at der kom sne senere på turen, men i Salzburg var det regnvejr på turen der til, men jeg fik mine billeder med sne og sol, kig selv med på de mange billeder, som dog kun er et udpluk af dem der blev taget på turen.

Teknisk arrangør af turen var Riis Rejser, og min bus – bus 3 – havde en god chauffør, Helle, og en god rejseleder, Christian, der med godt humør og god kørsel gjorde meget for at det alligevel blev en okay tur, trods alt.

This slideshow requires JavaScript.

(Billederne skifter automatisk)

Adventstur Harzen 28. november – 1. december 2011

Så blev der lidt tid til at kigge lidt på feriebillederne fra den netop overståede ferie, en ferie der bestod af 2 ferier først til Harzen – Wernigerode, og dernæst til Østrig – Kirchberg, men her vil jeg vise et udpluk af billederne fra min adventstur til Harzen, der var fra 28. november til 1. december 2011 og teknisk rejsearrangør var Riis Rejser, som havde en busfuld – mig inklusiv – på adventstur til Harzen, hvor vi boede på Hotel Wernigerode – Harzer Kultur- & Kongresshotel kun få minutter fra Markt og Rådhuset.

This slideshow requires JavaScript.


(Billederne skifter automatisk)


december 2011
M T O T F L S
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  

Top Indlæg

Blog Stats

  • 68.531 hits