Arkiv for oktober 2010

Dirch Passer

I 2009 udkom der en bog om Dirch Passer skrevet af Ole Sønnichsen på forlaget Gyldendal.

Bogen er blevet til efter research i tusindvis af artikler og indestående interviews med familie, venner og kolleger, hvoraf mange aldrig tidligere har villet fortælle deres Dirch-historier.

Bogen er rigt illustreret, indeholder endvidere komplette lister over hans mange film, teater- og revyroller samt hans pladeudgivelser.

Fåes blandt andet i Bog & Ide, men også i Føtex, en god julegaveide for Dirch fans

Advertisement

Studietur 2010

så er endnu en uge snart gået, har lige været i Himmerland på studietur med mit arbejde, hvor det gik ud på at få solgt en masse ture til rejsesæsonen 2011. Mødte en del af mine gæster fra turene i år, det var dog ikke alle jeg var helt glade for at se, men man smiler og skynder sig videre for at tale med andre gæster. Og andre var det herligt at se igen.

Det var en ganske fornøjelig tur, og det hele sluttede med personalefest i aftes, jeg var i min seng kl. 3 i morges, så det var lidt hårdt at køre hjem, men jeg overlevede 🙂

Jeg er lidt træt af ikke at få klar melding om der er brug for mig til næste år eller ej, derfor så bliver jeg nødt til at spille på flere heste, og skal derfor op og tale med et bureau i næste uge, se om det kan give lidt kørsel her i vinter evt.

3. oktober 1990

I søndags var det 20 år siden de to Tysklande blev til en samlet nation, man kan godt sige at der er sket meget på de 20 år. Personligt husker jeg godt den 9. november 1989, men jeg husker ikke meget fra den 3. oktober 1990 da landet blev forenet.

Men da jeg rejser meget i Tyskland, og ofte over i det tidligere Østtyskland, så er det blevet en interesse i at finde ud af, hvordan det egentligt var at bo og leve der under DDR-tiden.

Jeg er lige kommet hjem fra 3 dage i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, og jo der er sket meget siden jeg besøgte delstaten for første gang i 1993, vejene er blevet noget bedre at køre på, mange huse er blevet renoveret, men desværre står der stadig mange faldefærdige og tomme huse og landbrugsejendomme, og helt personligt tror jeg at der går rigtigt mange år før det bliver som ovre i det tidligere vest, hvis det nogensinde bliver som i vest.

Jeg talte med en ældre mand under min sidste tur, som boede i Mecklenburg-Vorpommern, og han sagde at arbejdsløsheden var høj (vidst omkring 15 %), og en tysker på overførselsindkomst får ca. 375 Euro om måneden (svarer til ca. 2850 danske kroner), og en bybuschauffør i det tidligere øst får ca. 1000 Euro om måneden (altså ca. 7600 danske kroner).

Faktisk er der mange fra den ældre generation, som husker livet bag beton og pigtråd, der ønsker at få det gamle styre tilbage, godt nok var der ikke meget at få, men der var arbejde og sikkerhed.

Det er lidt stræmmende at høre her i 2010…

Efteråret er på vej

Efteråret er på vej både her i lille DK men også i Harzen, hvor jeg lige har været i 5 dage, billederne her er fra Braunlage, taget den 29. september 2010. Jeg håber snart at få lidt mere tid til at skrive om mit nye liv som rejseleder samt vise billeder fra mine mange ture.


oktober 2010
M T O T F L S
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Top Indlæg

Blog Stats

  • 68.531 hits