… ja, det har virkeligt været nogle af de dage som jeg allerhelst vil glemme alt om, smerter, hovedpine, nederlag og en tur på sygehuset igen.
For at starte med det sidste, så var jeg i går til kontrol på sygehuset i Vejle som var spild af tid, snak, snak og atter snak. Jeg troede bare når man skulle til kontrol, så skulle man undersøges grundigt for at se om de smerter man i første omgang kom med var væk, men nej… det var en halv times snak og et tryk på der hvor jeg sagde det stadig gjorde ondt og så lige det som jeg ikke brød mig om, et vrid i håndleddet – og hvis jeg ikke havde haft så meget selvkontrol – så havde lægen nok fået et par på kassen, det gør man bare ikke med en hånd der lige er blevet opereret for under 3 måneder siden.
Men mine smerter kunne/ville han ikke gøre noget ved, det skulle jeg tale med min egen læge om, og så kunne hun jo altid henvise mig til en håndkirurg?!!!!
Har jeg lyst til at skulle alle undersøgelser igennem igen? NEJ! Nå, men nu må jeg vente til den 23. marts, hvor jeg har en aftale med min læge omkring nogle attester til mit pensionsselskab, så må jeg se hvad hun siger til papirerne fra Vejle.
Jeg fik jo ikke jobbet som jeg ønskede, så det har stået på en del jobansøgninger siden afslaget, der er desværre ingen som har bidt på for alvor, bare at det er en flot ansøgning, men de skal ikke bruge flere medarbejdere nu. Og dog… for et firma, hvor jeg har søgt arbejde, skulle ikke bruge nogen nye medarbejdere, men de sendte min ansøgning videre til deres samarbejdspartnere, og så idag…
… kom en mail fra en af dem, og inviterede mig til et møde/samtale for at lære mig at kende, da min ansøgning så spændende ud, så nu har jeg fået en ny chance til at skifte branche, jeg ser frem til mødet i uge 11.
Så der er tændt et nyt lys for enden af tunnellen, som ellers på det seneste igen har set alt for sort ud.