lige ved og næsten

… tja… var jo til min praktiske prøve til jobbet som rejseleder i onsdags, det gik godt synes jeg og bossen lød til at være tilfreds…

Hvem f….. sidder jeg og narrer her… han var overhovedet ikke tilfreds nok, for jeg var ikke god nok til hans firma. For pokker… min optakt havde sgu heller ikke været for god, syg i 2½ uge med hoste og snot, daglige hovedpiner, ondt i nakke og arme igen, igen…

Så jeg havde skrevet min tale ned – skulle vare i 45 minutter – jeg spørger bare, hvem fanden (undskyld mit sprog) kan tale i 45 minutter uden en tekst, jeg kan ikke. Jeg måtte ikke bruge billeder eller kort i de 45 minutter, som kunne have hjulpet mig. Jeg forsøgte at gøre det så godt jeg kunne, fik det til at lyde som jeg ikke læste op, hvilket jeg heller ikke gjorde. Men det mente han, og han mente desuden at det ikke var skrevet i mit eget sprog… hvad fanden mener han med det?

Vi havde talt sammen tidligere i under 30 minutter, og så siger han det ikke blev sagt med mine egne ord… COME ON…

Ja, jeg fik ikke jobbet, og har mistet troen på at jeg nogensinde får et nyt job indenfor det jeg aller helst vil, det er ikke nok at have en viden om noget, hvis man ikke kan sige det på en ordentlig måde, har sgu mest lyst til at opgive det hele, jeg klarer sgu aldrig de lange foredrag uden at have billeder og andet materiale til min hjælp.

Jeg er bare en tekniker med to ødelagte arme, som kommunen er ligeglad med, og arbejdsgivere der ikke vil give mig en chance til at vise hvad jeg kan og hvem jeg er.

Hjælp på fagforeningen er der ikke, de vil jo helst have jeg finder et job indenfor min branche, eller rengøring, børnepasning, madlavning eller ældrepleje… JA, FLOT med to ødelagte arme. GLEM DET TL.

Så det eneste håb der er tilbage er kontrollen på sygehuset på onsdag, samt møde med min gode ven K (du ved selv, hvem jeg mener) på tirsdag.

Advertisement

Spark hårdt bag i…

… ja, det er det jeg har brug for i dag… synes motivationen mangler til at komme i gang med at læse, så er det jo godt at foredraget til onsdagens prøve er færdig, for jeg gider sådan set ingenting i dag. Jeg er træt og trænger til ro og fred, hvilket er lidt svært med de overboer som jeg har… de har haft familiekomsammen hele weekenden og det har været et rend på trappen på alle tider af døgnet, især om aftenen.

Mange vil nok sige, hvorfor siger du ikke noget til dem… jo, det ville jeg også, men de forstår ikke meget dansk og jeg kan ikke et eneste ord kinesisk, så er der nogen der kan hjælpe med et sprogkursus lige nu, så vil jeg gerne lære at sige: Vil I ikke nok være søde at være stille, bare de næste 3 dage, så jeg kan læse i fred om dagen og sove om natten…

Lys der ude…

Efter måneder med smerter, det ene besøg på sygehuset efter det andet så er der snart et lys for enden af tunnellen, jeg er begyndt at kunne skimte noget lys.

Allerede onsdag den 24. februar skal jeg op til den praktiske prøve som rejseleder og hvis jeg ikke bøvler for meget og stemmen ikke knækker over (forklaringen: jeg har været snotforkølet de sidste 14 dage, og det har ramt mit stemmebånd lidt, men der er bedring), så er der nok snart et nyt job til mig, men først altså 45 minutters salgstale om et af mine favoritrejsemål.

Jeg har valgt Berlin, da det nok er det jeg ved mest om. Men alligevel har jeg valgt at holde en generalprøve på min salgstale, det skal jeg her kl. 14, og har fået en god ven til at være forsøgskanin, bare det nu går godt uden alt for meget næsepusteri og hosten…

Den 3. marts skal jeg så på sygehuset IGEN, IGEN…forhåbenligt er det sidste gang turen går til Vejle Sygehus. Jeg skal til kontrol med mine håndled. Jo… det går fremad efter operationen, men i går begyndte fingrene på venstre hånd at sove og prikke lidt, bare et par minutter… men det er også længe nok til jeg bliver bange for at operationen har slået fejl. Det var i øvrigt 2 måneder siden i går at jeg blev opereret.

Desuden har højre hånd været smerteramt de sidste par dage, sad og tegnede lidt i søndags, ikke særligt længe og brugte slet ikke mus, selvom jeg tegnede på pc’eren. Da jeg stoppede med at tegne, kunne jeg ikke rette fingrene på højre hånd ud. Det gjorde ondt som en i helvede.

Jeg er kommet frem til den konklusion, at teknisk designer det er fortid, nu må jeg satse på et nyt liv forhåbenligt som rejseleder, og så en gang i mellem at kunne tegne lidt på pc’eren. Men 8 til 10 timer ved skærmen hver dag, det er slut. Håber at der kommer lidt positivt ud af prøven på næste onsdag og besøget på sygehuset om 14 dage går bedre end frygtet.

Hav en god dag derude

Dagens billede(r)

Så er det på tide at komme til tasterne igen, har måtte holde en lidt længere pause end beregnet, men nu går det bedre efter min operation, og jeg kan igen skrive lidt hurtigere på tastaturet. I dag kommer der et par billeder som jeg tog ud af mit køkkenvindue i onsdags den 3. februar 2010, da endnu en snestorm fejede over det sønderjyske og gav os ca. 50 cm cm. Det første er under snestormen og det andet efter snestormen. Håber ikke der går længe før jeg er tilbage her på bloggen 🙂