Arkiv for november 2009

Lidt nyt

Så vil jeg lige give et lille livstegn her på den sidste dag i november. Jeg var på sygehuset igen i fredags, heldigvis var det hurtigt overstået denne gang, jeg var inde og tale med en læge, og fik langt om længe en diagnose, som kan bruges til noget.

Mine blodprøver var helt i orden, og MR-scanningen som jeg fik lavet af nakken var også i orden, hvilket betyder at mine smerter IKKE stammer fra nakken – heldigvis 🙂

Men testen, hvor de havde sat elektroder på nerverbanerne viste at der var noget som ikke var som det skulle være i venstre hånd, så det betyder at jeg skal opereres i venstre hånd. Lidt positivt er det dog, da jeg ikke skal helt til Vejle, men opereres på det lokale sygehus… måske – alt afhængigt af ventelisten, det vil jeg lige tjekke op på senere på venteliste.dk.

Har i dag brugt tid på at tale med mit forsikringsselskab og mit pensionsselskab, og der er en mulighed for at jeg kan få en erstatning fra min pensionsordning, da mine smerter er arbejdsrelaterede. Nu får jeg nogle papirer som jeg og min læge skal udfylde, så er der en mulighed for en lille sum penge, det er da rart, især når sygedagpengene ikke rækker til at betale de udgifter jeg har, så der bliver tærret lidt på opsparingen, meget mod min vilje, men jeg skal have noget at leve af.

Alle de her problemer de tager min energi, men jeg håber at der snart er lidt positivt nyt.

Advertisement

Stemplet

Det er svært at være syg med en skjult sygdom, bare det havde været en brækket arm eller ben, så kunne jeg måske få den ro jeg har brug for lige nu til at finde energien til at få det bedre, og i går fik jeg så sparket længere ned i kulkælderen, da jeg fik referatet fra et møde med A-kassen i torsdags, ikke nok med at jeg venter på at skulle på sygehuset igen den 27. november, så har jeg fået stemplet “Psykisk Ustabil”.

Det ville dem på A-kassen sgu også være, hvis de som jeg har smerter døgnets 24 timer og bare skal have tiden til at gå til den 27. november, hvor jeg endeligt får besked på, hvad der er galt. Der er mange tanker hver dag, og uafklaring på mange ting, så er det ikke hver dag man har energi til lave noget, men hvordan kan en mand, som ikke er psykolog give sådan et stempel. Og kommunen har nu også fået dette stykke papir.

En ting er kun sikkert, A-kassen er ikke på min side længere, så det er mig der skal kæmpe mod både kommunen, men nu også A-kassen, godt jeg har en jeg kan tale med og tage med som bisidder til næste møde med kommunen, hvor de gerne vil sætte mig i gang med nogle aktiviteter mens jeg er sygemeldt, men helt ærligt…

HVORNÅR KAN MAN FÅ LOV TIL AT FÅ RO TIL AT BLIVE RASK???

Ihvertfald ikke her i DK, så skal man også aktiveres under sygdom, somom man ikke havde nok i at tage til undersøgelser og behandlinger. Nu sætter jeg min tillid til Vejle Sygehus at de kan give mig lidt opbakning til at der skal give ro.

Jeg beder jo ikke om mere end et par måneders ro til at blive klar til arbejdsmarkedet, hvor jeg iøvrigt ved, hvad jeg vil, hvilket de fleste også sætter spørgsmålstegn ved.

Jeg kom lige til at tænke på en reklame som har kørt i en periode, hvor nogle kendte kvinder gør opmærksomme på at hvis man får en hjerte-karsygdom skal man håbe på at man var mand, da kvinder ikke får samme behandling. Nu kan jeg jo sige, hvis man bliver syg (lige gyldig diagnose), så håb ikke at det er i DK, især ikke med de regler vi sygemeldte bliver udsat for.

Berlin

Sad lige og forsøgte at følge lidt op på de sidste par dages begivenheder ude i verden, og stødte på nogle billedserie omkring Berlinmurens fald, 20-årsdagen, billeder der siger en hel del, se mere her:

http://galleri.tv2.dk/index.php/category-Nyhederne/id-26327012/page-1.html

http://galleri.tv2.dk/index.php/category-Nyhederne/id-26251590/page-1.html

http://galleri.tv2.dk/index.php/category-Nyhederne/id-26324659/page-1.html

En ny dag truer…

Igen en nat med alt for lidt søvn og lidt for mange smerter, har været vågen siden firetiden her til morgen, så nu sidder jeg her ved min pc’er – hvilket jeg ikke burde gøre, men hvad skal man ellers lave på dette forbandede tidspunkt udover at høre lidt musik på mp3’eren. Hvornår kan man få ro nok til at sove en hel nat uden smerter uden at dope sig med smertestillende? Snart vil jeg håbe, for den 27. november går turen atter til Vejle, hvor jeg skal op og have svar på det tests og undersøgelser der er blevet lavet indenfor den sidste månedstid. Og forhåbentligt er der en behandlingsplan til mig uden alt for lang ventetid i vores kære sundhedssystem, for jeg vil enormt gerne snart videre ud i verden og se noget andet end det der er i fjernsynet, se andre farver end de hvide farver på stuens fire vægge og ikke mindst møde andre mennesker.

I dag skal jeg til informationsmøde på jobcentret, hvor jeg skal have at vide, hvad jeg må og hvad jeg har af rettigheder som sygemeldt, og i morgen skal jeg til sygefraværssamtale på min fagforening. Måske er det derfor jeg bare ikke kan sovce, hvem ved… men jeg ved bare, at jeg er træt af, at jeg ikke kan sove.

Og når man går hjemme og ikke ser mange mennesker og slet ikke taler med mange, så ville det være rart at der kom en besked på telefonen eller en sød mail fra dem man kender… nej, det er nok for meget at håbe på, de har jo også travlt med deres liv, men det er jo bare en ønsketænkning. Jeg ville da også ønske at der var nogle venner som uden en invitation bare kiggede forbi til en kop kaffe og en snak… men niks… nok mest fordi der er ingen nære venner i mit liv. Jeg har haft for travlt til venner og opsøgning af nye, men når man går hjemme og mangler nogen at tale med, så er savnet der… men hvor finder man venner, når man har svært ved at lukke nogen ind i sit liv og ikke mindst stole på dem, tja… jeg ved det ikke.

God onsdag

9. november 1989

et-spring-i-friheden-1961Nej, jeg har ikke problemer med hvilket år jeg befinder mig i, men i dag er det præcis 20 år siden Berlinmuren faldt. I disse dage er der mange tv-udsendelser omkring dagene før og efter murens fald. Og hvis jeg skal sige min ærlige mening, ja… så havde jeg ikke siddet her ved min pc’er i dag, men derimod stået i hjertet af den by som jeg holder meget af og deltaget i de mange arrangementer der er i forbindelse med jubilæet. Men desværre så er 9-november-1989jeg nødt til at sidde herhjemme og se det hele i tv, der er mange faktorer deringen-gennemgang-her spiller ind, hvorfor jeg ikke står i Berlin i disse dage som jeg ikke lige vil ind på her.

Jeg var heldig at komme til Berlin for første gang i april 1991, og har siden været der yderligere 4 gange, og jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig checkpoint-charlie-1991havde troet at den grå by jeg så første gang i 1991 nogen sinde ville rejse sig,muren-1993 men det har den og ændrer sig fra gang til gang. Jeg håber, at jeg snart kan komme der ned igen.hergikmuren-1993alexanderplatz-1993jødisk mindesmærkebrandenburgertor01

brandenburger-tor-1991


november 2009
M T O T F L S
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
30  

Top Indlæg

Blog Stats

  • 68.531 hits