Højt at flyve…

… dybt at falde…

Var til jobsamtale i går… yes, så de er villige til at tale med mig, og lære mig at kende så jeg kan få et nyt job. Var glad og det lød som om i telefonen, da han ringede og inviterede mig til en snak, at jobbet var der og vi bare lige skulle se om kemien var der…

Da jeg kørte derfra, var humøret langt under gulvbrædderne, der var intet job nu, som jeg havde fået forståelsen for at der var, men måske fra påske 2010. Så hvis jeg stadig var interesseret i januar, så kunne jeg jo altid kontakte dem igen, så kunne jeg komme med på deres 3 uddannelsesdage, sør jeg muligvis kunne komme af sted på min første tur som rejseleder.

Jeg ved det er noget helt nyt, men jeg bliver nødt til at tænke alternativt, da der indenfor mit eget område er næsten ingen job og da slet ikke i det sønderjyske. Så jeg vil sige at det er svært at være glad og sprudle af energi nu, så jeg skal have en snak med min kontaktperson og så må der komme nye ideer på bordet.

Advertisement

Fyret og hvad så…

I øjeblikket er jeg nok ikke den eneste der har de tanker i hovedet, jeg tror der er rigtigt mange, desværre…

Jeg blev selv fyret den 24. juni 2009 fra mit job, som jeg rent faktisk var glad for, tja… hvem er ikke det.

I starten gik jeg rundt i min egen lille verden, tankerne stod ikke lige frem i kø for at komme ud, og de daglige ting var et helvede at få gjort… og faktisk stadig er…

Den ene dag er man glad og den næste dag er bare det at stå op og tage hen på den arbejdsplads man er fyret fra meget svært. Jeg havde en periode i sidste uge, hvor mange ting gjorde at humøret bare faldt til langt under minus grader, lysten til at tage ind på kontoret var ikke til stede, men jeg kom dog af sted hver dag selv det var svært. Jeg begyndte at få stresssymptomer, bankende hjerte, problemer med at sove, problemer med at koncentrere mig, og det endte med at jeg ved frisøren fik lukket op for posen for tanker og tårerne kom væltende – dog ikke skybrudsagtigt, men tæt på.

Det var her jeg fandt ud af, hvis jeg skulle komme videre i livet og videre i jobsøgningskøen – oh… mand… det er godt nok svært bare at komme til samtale eller bare få sin ansøgning gjort så attraktiv at man bliver vurderet…… – jo, så blev jeg nødt til at finde en person som jeg kunne tale med, nu er min vennekreds ikke særlig stor, nærmest ikke eksisterende. Og familie, tja… den er heller ikke noget at skrive om. Jeg søgte på nettet, og der kom svaret – for mig – selvhjælpscenter… nej det er ikke kun for folk med dødsfald i familien eller psykiske problemer. Nej, det er også for folk, som har fået sparket i denne forbandede finanskrise. Dem tog jeg kontakt til, fik en tid til en forsamtale, og det blev til en samtale med en frivillig, der kommer for at høre på dig og din historie, det er ikke en psykolog, men en person med en rygsæk fuld af erfaring, som man kommer og taler med 1, 2 eller måske flere gange. Skal af sted igen i næste uge, og det er faktisk rart at komme der og få en snak over en kop kaffe.

Snakken har fået mig til at se fyringen som noget positivt?! Jo, du læste rigtigt, for nu kan jeg få prøvet noget nyt af, en ny branche – for helt ærlig, det kan da ikke være sundt at sidde på sin flade bagdel i 8-10 timer ved computeren… – nej, det har fået mig til at søge ind som rejseleder, og lad det blive som en hemmelighed mellem dig og mig (og alle de andre mange der er på nettet hver dag), så er det lykkedes for mig at få kontakt til et rejseselskab, som jeg skal mødes med på fredag den 28. august… måske er det noget for mig, måske ikke, men jeg vil ikke sidde om 40-50 år som en sur gammel kvinde på et plejehjem somewhere og være vrissen over at jeg aldrig fik prøvet andet end at arbejde som tekniker. Faktisk har jeg en drøm mere, som jeg vil forsøge om det kan lade sig gøre… måske at skrive en bog, sådan en bog om lidt af alt muligt rejser måske, sådan en bog som ikke kan findes på boghandlerens hylder i dag, tro mig… de bøger jeg altid leder efter er stadig ikke skrevet, måske…

Bare sådan lidt filosofering på en lun (læs: lummer) torsdag aften i august måned, hvor koma-kassen blev slukket for at give plads til en gå tur, som ikke blev så lang som ønsket, et hjemmeligt pressemøde skulle klares 😉 nu ikke mere lummersnak her… for til dig derude, som også fornyligt har fået en fyreseddel, så husk: Når en dør smækker et sted, så er der en ny dør der åbnes et andet sted. Selvom det er svært, så find den indre styrke igen og ps. held og lykke med jobsøgningen der skal nok komme et job igen – håber jeg, både for mig, men også for dig.

Dagens billede(r)

Her er nogle flere dejlige billeder fra Millstätter See

Dagens billed(er)

Her er den første billedserie fra min rejse til Østrig denne sommer, dog indrømmer jeg gerne, at det havde været bedre at de var sammen med mine rejsebeskrivelser, men har først i dag haft overskuddet til at uploade nogle billeder

Millstätter See – del 7

Fredag den 24. juli 2009

Så blev det fredag og næstsidste dag på ferien. I dag går turen atter mod nord og lille dannevang. Afgang fra Millstatt klokken 8 og trafikken gled planmæssigt mod vores overnatningshotel i Bad Hersfeld. Der var lidt stau undervejs, men det slap vi for, ved at holde en en ekstra strække ben pause, og anden gang ved at køre via en alternativ rute. En omvej på ca. 10 km, men hvad betyder 10 km, når det sparede os tid i den sidste ende. Turen på autobahnen foregik med at spille bingo, hvor vi ved at skrive 10 tal på et stykke papir, og udtrækning af numre foregik ved at vores rejseleder nævnte de 2 sidste cifre på nummerpladerne på de biler som overhalede os.

Den første regn i flere dage ramte os ved Fulda, men det var bare en kort en, men en af de hidsige.

Velankommet til Hotel Sleep & Go og denne gang værelse 39, var der aftensmad og det kom hurtigt og alle fik samme ret samtidig – underlig fornemmelse. Efter den lækre middag: Aspargessuppe, schnitzler med grøntsager og ris og dessert: berliner pfandkuchen, var det på tide at komme op og se på ny bil hos Mercedes, som er nabo til hotellet. Ja, det er jo lovligt at drømme, især når den ikke kostede mere end 26.000… Euro altså.

Jeg fik lokket de 4 andre med ud på en kort gåtur, selvom de brokkede sig lidt over våde tæer… de kan bare tage andre sko på 😉

Aftenen sluttede på terrassen med Irish Coffee, almindelig kaffe, øl og sodavand samt udveksling af mail, adresser og telefonnumre blandt os 5 som har gået meget sammen.

I morgen tager vi sidste etape hjem mod det kendte derhjemme med jobansøgninger og arbejdsskadesag. Dog var der en der under middagen i aften, der foreslog at jeg skulle søge ind som rejseleder… tja.. hvorfor ikke… Det skader jo aldrig med en uopfordret ansøgning. Jeg har jo erfaring med ledergerningen gennem FDF, interesserer mig for historie og kan sikkert godt vænne mig til at tale i en mikrofon og servering af kaffe, øl og vand med mere kan der ikke være ben i. Jeg gør det! Kan jo også søge hos andre selskaber, men forsøger med Riis først.

Da dagen i morgen kun er ren kørsel, så slutter min rejsebeskrivelse her. Det har været en dejlig tur og en absolut mindeværdig tur med fint vejr, gode udflugter og mødet med en masse dejlige mennesker, og selv om de var lidt bøvlede… ingen navne nævnt, I ved selv, hvem jeg tænker på… sagt med et glimt i øjet 😉

Spøg til side… hotellet i Millstatt var ikke lige frem det bedste, betjeningen var under al kritik. Men ellers er det et område som jeg kan blive forfalden til.

Millstätter See – del 6

Torsdag, den 23. juli 2009

Så blev det torsdag og turen til Nockalmstrasse stod på programmet, afgang klokken 10 med bussen.

Turen gik via Bad Kleinkirchheim – hvor der i øvrigt hvert år er en stor Open Air koncert med mange kendte kunstnere fra Østrig, Tyskland og Schweiz. Byen osede allerede af den kommende koncert, da lørdag den 25. juli var datoen for året open air, som iøvrigt også blev sendt i tv.

Herefter gik turen videre mod Nockberge og Nockalmstrasse, første stop var ved Glockenhütte i 2024 meters højde. Det blæste godt, men okay det var også højt oppe. Derefter gik turen videre til Karlbad og frokosten blev indtaget på Zechner Alm, et vældigt hyggeligt sted.

Turen op og ned gik via rigtigt mange hårnålesving.

Atter nede fra bjergene i god behold gik turen hjem mod Millstatt via Gmünd. Flot by. Gmünd er kendt blandt andet at det var her de første Porcshebiler blev produceret, og der ligger et museum for Porschebilerne i byen. Gmünd har måske Østrig/Kärtnens mest kendte konditori – Nussbauer. Fra Gmünd gik det atter hjem til hotellet.

Jeg ved ikke, hvad der skete for hotellet i aften, men der var absolut ikke styr på noget som helst. Da de første havde fået deres hovedret, havde de sidste først fået deres forret – et stort kaos.

Det fik Riis at vide, da vi kom hjem, og det vil der blive taget hånd om.

Der skulle være en koncert med gruppen Edlseer på en campingplads 1,5 km fra hotellet, en rask gåtur langs vandet i en lun aften – ca. 30 grader kl. 20.46. Men det viste sig desværre, at det ikke var den nærmeste campingplads, men derimod yderligere 3 km ude. Så det orkede vi ikke. Og Jan – vores chauffør – kunne ikke køre, da han havde fået en øl til maden. Og jeg kan sige, at jeg ikke var den eneste der var skuffet.

Der var også et show ude på søen, men der hvor det foregik, var der spærret af, så forbipasserende ikke kunne se showet. Så vi var mange, der valgte at sidde ved hotellet med en øl, sodavand eller en kop kaffe, men klokken 22 var det sket. Restauranten lukkede og dermed også baren. Inddirekte blev vi bedt om at gå i seng, eller gå ned i hotellets have – hvor der var bælgragende mørkt. Nej tak… jeg gik derfor op på mit værelse.

Det er en behandling som er forkert af overnattende betalende gæster. Og der var ikke muligt at få kontakt med vores rejseleder, der i øvrigt sjældent var at se, når vi var tilbage ved hotellet.

Maden på hotellet var tiltider god, men den behandling vi fik, var under al kritik. Så både turen til Saalbach og Kirchberg var meget bedre. Nej, Riis skal have det at vide – hvilket de også fik – og der vil blive rettet op på dette. Forhåbentligt på et andet hotel, måske i Seeboden. Turene har været fantastiske, behandlingen på hotellet trak bare ned i den samlede vurdering af turen.

Nå en lang køretur venter i morgen med pakning af bussen fra klokken 7, og derefter morgenmad, også mange timers kørsel foran os til vores overnatningshotel i Bad Hersfeld syd for Kassel.

Millstätter See – del 5

Onsdag den 22. juli 2009

Dagen startede tidligt, lidt for tidligt. Afgang halv otte og så af sted mod Venedig i Italien. Ca. 4 timers kørsel i bus – hver vej – i alt for varmt vejr.

Ankomst til Venedig omkring halv tolv, hvor vi blev hentet af Massimo ved busholdepladsen, som sørgede for vores videre transport med vandtaxi indtil Rialtobroen. Her var der ca. 2 timer på egen hånd, som skulle bruges til at få noget at spise og se lidt af området omkring broen.

Efter frokost blev vi guidet af Dorthe gennem små gader og gyder til Markuspladsen, hvor der igen var ca. 2 timer på egen hånd, inden Massimo igen sørgede for vores transport tilbage til busholdepladsen.

Markuspladsen var fyldt med duer, turister og sourvenirboder. Der var mulighed for at komme ind i Markuskirken, men køen var alt for lang, så det droppede, der var også andre ting at se på. Blandt andet Dogepaladset (Palazzo Ducale), klokketårn og en bygning med et stort blåt ur, som jeg så senere har fundet ud af var Urtårnet – Torre dell’Orologio –  som belv bygget rent dekorativt for at fuldende Markuspladsens arkitektur på nordsiden. En port gennem urtårnet fører ind til den travle forretningsgade Merceria. Over porten ses en stor urskive, der viser tiden og planeternes stilling. Herover en staue af Jomfru Maria. I dagene omkring Kristi Himmelfart og Helligtrekongersdag åbnes portene, og de Hellige Tre Konger kommer ud og bukker for Jomfru Maria. Dernæst den bevingede Markusløve, og på toppen af tårnet står 2 bronzestatuer, der hamrer timeslagene på klokken.

Et kig på Sukkenes Bro blev der også tid til.

Da vi sejlede tilbage til busholdepladsen sejlede vi fra et sted i nærheden af Markuspladsen – Piazza San Marco – vi skulle passere 4 broer for at kommer til båden. Vel tilbage ved bussen med begge ben på fast grund, gik turen atter hjemad mod Millstatt.

Glemte da helt at fortælle om stedet med nok byens dyreste sodavand og isdessert. Stedet hed Gelateria Al Todaro, 8 Euro for en lille cola og 10 Euro for en isdessert, men udsigten var ikke til at klage over. Direkte ved vandet med udsigt til et stort skib – måske en privat yacht – med et flag som jeg ikke kender, også med udsigt til en af de mange øer – Isola di 3. Giorgio Maggiore.

Altså tilbage ved bussen omkring ved 17-tiden, og temperaturen var ca. 34 grader i solen og bussen var glohed.

Venedig er en ok by, men rasende dyr, mange turister, mange duer. Det er nok den eneste gang jeg tager derud. Den sejlads på Canal Grande og turen udenom er ikke lige mig – der er alt for mange bølger, men nu har jeg været der.

Turen gik atter tilbage til Millstatt med et stop undervejs på en Shell-tank, hvor bussen lige skulle have omkring 500 liter saftevand, men så kunne vi lige nå på toilettet og få en hurtig sanwich eller et stykke chokolade måske. Toiletbesøget var tiltrængt efter besøget i Venedig, hvor det kostede 1,50 Euro for at komme på toilet. Efter bussen havde fået slukket tørsten, fortsatte vi turen hjemad, hvor der kom nogle få dråber vand omkring grænsen til Østrig.

På hotellet ventede de med lidt sen aftensmad og vi satte os derefter udenfor med resten af vores drikkevarer inden søvnen overmandede os og vores veje skiltes for at finde dynerne.

Turen i morgen går op i bjergene – Nockberge og turen på Nockalmstrasse. Det glæder jeg mig til.

Milstätter See – del 4

Tirsdag den 21. juli 2009

Så blev det tirsdag, i dag stod der sejlads på Millstätter See samt frokost på en restaurant ved søen på programmet. Afgang klokken 10 med skibet ‘KÄRTNEN’ kun få hundrede meter fra hotellet.

Vi skulle på den store tur som tog ca. 2½ time, men hvad betyder det når vejret er godt. Høj flot solskin og temperaturen var allerede kvart i ni om morgenen 19 grader og som senere sneg sig op på 33 grader, hvilket også efter hånden kunne ses på mange af os.

Søens data:
2 km bred på det breddeste sted
12 km lang
146 m dyb på det dybeste sted

Det var en helt fantastisk sejltur, som sluttede af med frokost på en restaurant, der hvor båden lagde til. Lækker frokost igen med lokale delikatesser.

Resten af eftermiddagen var der fri program, hvor der var tid til at slappe af, shoppe osv.

Middag på hotellet med levende musik, hyggeligt men enormt varmt.

Dagens menu:
Salat
En tallerken med lidt af områdets delikatesser
Suppe med lignende pandekagestrimler
Svineroulade med rösti og grøntsager
Dessert: Apfelstrudel med vanillesauce

Ikke meget at berette om i dag, men det har været en dejlig dag. I morgen går turen til Venedig, så der er tidlig afgang, så jeg tror bare at det er tidligt i seng.

(Sorry, stadig ingen billeder, jeg har stadig ikke overskud til at ordne billederne, håber I forstår. Jeg vil på et senere tidspunkt lave en serie med billeder her på bloggen fra turen)

Millstätter See – del 3

Mandag den 20. juli 2009

Så blev det mandag. Sikke et syn at vågne op til, solen der står op over bjergtoppene. Jeg behøver ikke at anstrenge mig for at se bjergene, jeg kunne se dem liggende fra min seng. Værelserne vender mod syd, men synet var smukt alligevel.

Formiddagen var uden program indtil 12.30, så efter morgenmaden stod den på en tur rundt i byen for at se lidt på arkitekturen og hvad byen ellers byder på. Turen startede i kirken St. Salvador, en rigtig flot kirke, købte en bog om kirken, dens historie osv.
Men ellers blev der shoppet lidt og slappet af lidt af inden jeg mødtes med de andre ved hotellet klokken 12.30 for at køre på besøg hos en Oberkärntner bonde lidt nord for Seeboden. Vi så hans køer og hans maskiner og ellers ikke andet. For at sige min ærlige mening, så kunne jeg bedre lide besøget hos bonden i Kirchberg i 2007.
Derefter kørte vi videre til Tangern Wirt, hvor de ventede med en platte med ost, skinke, pølse mv.

Der var kun ca. 5 km til hotellet, så vi var nogen der valgte at gå tilbage sammen med rejselederen. Men den måde hun valgte at gøre det på var helt forkert. Hun gik bare uden at få alle med og der var nogen som ikke gik så stærkt. Ingen pauser med tid til at drikke vand, og det varmt og vi gik i solen så det resulterede det i at ikke alle fik drukket nok væske og derfor blev en måske flere dårlige. Det kunne hun godt lære af… men jeg skulle ikke have sagt noget, for jeg havde allerede været på kant med hende et par gange – fx. i bussen, da vi skulle synge morgensang, jeg blev spurgt om jeg kunne synge for, tja… ok… bare jeg kunne slippe for mikrofonen, men niks, man så ville jeg ikke og det blev hun lidt mopset over, men det kan ikke bringe mit mit pis i kog.

Nå men jeg overlevede turen og klarede turen på en time, varmen og solen til trods.

Om aftenen skulle vi ikke spise på hotellet, men på Burg Sommeregg nord for Seeboden. Et rigtigt ridder-/middelaldermåltid – helstegt pattegris, kylling, ben, kartofler og suppe. Maden blev spist med fingrene og suppen blev drukket/spist direkte fra skålen.
Men først var der lidt underholdning med medvirkende fra nogle af de andre fra bussen samt personalet fra borgen. Til morskab for os alle sammen, samt de andre gæster, som også var danskere. Absolut en rigtig hyggelig aften, som sluttede af med et hurtigt besøg på Bummelmarkt på markedspladsen lige ved hotellet, live musik og en masse boder med lokale specialiteter, rigtig hyggeligt.

Vores rejseleder ville igen have mig med til underholdningen på borgen, hvor jeg skulle servere, niks ikke med min dårlige arm. Det blev hun sur over. Men de andre ved bordet forstod mig udemærket godt, de synes det var i orden at jeg sagde nej. Jeg skulle ikke få ødelagt resten af min ferie pga. smerter. De bryder sig heller ikke om rejselederen.

Nå ikke flere opstød i dag. I morgen står den på sejlads på Millstätter See.

(Beklager ingen billeder i dag, de kommer senere. Jeg har en dårlig dag i dag, så lysten til at ordne billeder er ikke til stede).