Arkiv for april 2009

Ærlig talt

Så kan jeg puste lidt ud igen, og trække vejret normalt – næsten – og få stressen ned. Den sidste uges tid har været stress, søvnløse nætter og spekulationer. Hvem skal have sparket i denne måned osv. Nu er der heldigvis kommet afklaringer, og jeg har fået lov til at beholde mit job.
Så nu kan jeg se lidt positivt frem mod en måneds tid med ro på det hele, ihvertfald frem til næste su-møde, hvor hr. direktør melder ud om der skal ske nye fyringer, så jeg tager en måned af gangen.

I fredags måtte bilen på værksted og have to nye bagdæk, det ene var blevet deformt og bilen rystede enormt meget, men nu kører den næsten som jeg vil have det, da jeg egentlig burde have nye fælge, men der er bare ingen penge til det nu, da jeg lige har fået nye briller.

Bare en lille statusrapport herfra det sønderjyske, hvor det bare indbyder til shorts, t-shirt, grill på altanen (dette hopper jeg over, for jeg har ingen grill… :o(

Advertisement

Tiden går – update

Ja, så er ferien slut og arbejdet kaldte på mig i går, til dårlige nyheder, der skal igen skæres i arbejderstaben – 74 mand ryger denne gang – 10 funktionærer og 64 timelønnede, der sættes navne på de fyrede på mandag.

Sygehusbesøget i sidste uge gik ikke som forventet. Betændelse er væk, men smerterne i pegefinger samt følelsesløsheden i tommelfingeren skal forsvinde af sig selv i løbet af 3-6 måneder, dog mente lægen at der muligvis er noget i klemme, men jeg regner med at skal vænne mig til at det gør ondt, ellers skal jeg starte forfra med lægebesøg og turene til sygehuset, og det synes jeg ikke lige jeg orker lige nu. Sommeren venter med mange spændende opgaver med FDFerne. Nå, jeg må hellere få lidt aftensmad og forbedre mig mentalt til endnu en arbejdsdag i morgen og et tandlægebesøg i morgen eftermiddag, nå ja, så skal bilen lige til dæktjek på fredag.

Tiden går

Der er ikke noget billede i dag, ikke fordi jeg mangler billeder eller tid til at tage nye, men af den simple grund, at jeg bare har nogle ting der rumler rundt i hovedet. Ting at spekulere over osv.

I dag skal jeg atter en tur på sygehuset, det er vidst 4. gang på 2 måneder, noget jeg er ved at være godt træt af. Hvorfor f….. kunne jeg ikke blive undersøgt rigtig den første gang i februar? Næ nej, det var bare betændelse og bla bla bla. Ja, hvis det bare var det, hvorfor har jeg så stadig smerter i pegefingeren og ingen følelse i tommelfingeren? Så i dag bliver de sgu nødt til at undersøge mig rigtigt, det her er uholdbart i længden.

Lidt positivt er der da i mit liv i øjeblikket… jeg har påskeferie – jubiiiiiii, jeg har fået en del penge tilbage i skat, så der er blevet investeret i nye briller, ny computer, en dvd-optager og så er der også penge til at rejse for, så det er jo ikke så ringe.

Men på dagens program står der sygehusbesøg klokken halv tolv, så kryds fingre og håb det bedste for at de endelig finder kilden til mine håndproblemer.

God onsdag

Dagens billede

Efter at have vist mange af mine ‘gamle’ billeder her på bloggen, så har jeg endelig fået taget mig sammen til at tage nogle nye. Og da jeg har påskeferie, og vågnede med lidt mere energi end normalt, så blev kameraet fundet frem og dette billede blev taget ud af mit køkkenvindue her til morgen, hvor solen ihærdigt prøver at komme igennem tåge og dis.

Billedet er taget med mit Konica Minolta Maxxum 5D 6,1 mio. pixels  spejlreflekskamera.

06042009


april 2009
M T O T F L S
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  

Top Indlæg

Blog Stats

  • 68.531 hits