Fra 1948-1949 forsøgte Sovjetunionen forgæves at tvinge de allierede til at forlade Berlin ved en blokade af Vestberlin. De allierede svarede igen med luftbroen til Berlin, som hindrede de sovjetiske planer. Den 12. maj 1949 blev blokaden ophævet.
I de tre vestlige zoner oprettedes i 1949 staten BRD (Bundesrepublik Deutschland) med hovedstad i Bonn og samme år oprettedes i den sovjetiske zone staten DDR (Deutsche Demokratische Republik) med hovedstad i Østberlin.
Den 17. juni 1953 udviklede en arbejderstrejke sig til en opstand, der blev slået ned med hård hånd.
Nikita Khrusjtjov rettede 27. november 1958 et ultimatum til vestmagterne og krævede, at de skulle trække sig ud af Berlin, og at Øst- og Vestberlin skulle slås sammen til én by under DDR’s kontrol.
Dette skulle opfyldes inden seks måneder, og hvis det ikke skete, ville Sovjetunionen slutte separat fredsaftale med DDR og overlade al sovjetisk kontrol til kommunistpartiet i DDR.
Dette skulle ske for at hindre den massive flugt af (oftest unge og uddannede) tyskere fra DDR til Vesttyskland, noget som bevirkede, at DDR var ved at kollapse økonomisk. 3,12 millioner tyskere havde siden 1949 fundet vejen fra DDR til Vesttyskland.
Før Berlinmuren blev bygget, var der ikke restriktioner på rejser mellem Øst- og Vestberlin (i modsætning til rejser mellem DDR og Vesttyskland), og tyskere i DDR, som ønskede at komme til Vesten, kunne dermed rejse direkte ind i Vestberlin for så at flygte til Vesttyskland.
Det var desuden ikke usædvanligt, at tyskere bosat i DDR arbejdede i Vestberlin: Østberlin havde besvær med at besætte 45.000 arbejdspladser, mens 53.000 østberlinere arbejdede i Vestberlin og fik halvdelen af deres løn i “hårde” D-Mark.
I forsøget på at stemme op for den stadigt stigende strøm af flygtninge besluttede de østtyske myndigheder i 1961 at omgive Vestberlin med en mur og at skyde enhver, der ville forcere den.
Og om natten mellem lørdag den 12. og søndag den 13. august 1961 spærrede soldater og politifolk adgangen mellem de to bydele på demarkationslinien mellem øst- og vestsektoren i Berlin. Først skete det med pigtråd. I de følgende uger blev pigtråden imidlertid udskiftet med en regulær betonmur, som i årene fremover blev udbygget.
Vestberlinerne og vesttyskerne kunne kun komme ind i Østberlin eller Østtyskland på nogle få steder og måtte have passérsedler.
Østberlinerne og DDR-borgere var afskåret fra at besøge Vestberlin og Forbundsrepublikken Tyskland. Kun for pensionister og i undtagelsestilfælde – som ved tvingende nødvendige familiebesøg – blev denne regel afveget.
You must be logged in to post a comment.