Mage til dårlig behandling skal man lede længe efter, jeg blev i marts i år henvist til undersøgelser på ortopædkirurgisk ambulatorium i Sønderborg af min læge, ganske udemærket kom til efter allerede 5 uger selvom der var 9 ugers venteliste.
Så den 15. april tager jeg så til Sønderborg til undersøgelse og her begynder det ‘sjove’ (NOT!!!), kommer ind til en læge som undersøger mig og bruger en del tid på at læse mine henvisningspapirer fra min læge. Lægen mener at arrene efter tidligere carpaltunnelsyndrom (klemte nerver) operationer så pæne ud – det gør de skam også, men det var sådan set ikke derfor jeg kom til undersøgelse, det gjorde jeg på grund af daglige smerter i både hænder, skuldre og nakke. Har ved tidligere undersøgelser fået at vide at der er lidt forsnævring ved to nakkehvivler, lægen ser at jeg tidligere har været scannet i 2009, og mener ikke at det er nødvendigt med nye scanningsbilleder, men synes at vi skal prøve med en ny ENG-undersøgelse (undersøgelse af nervepåvirkning), og oplyser mig at der er 2-3 ugers venteliste, fint så kan jeg komme hurtigt til, få en behandling og så komme i gang med at arbejde igen.
Men… så nemt skal det heller ikke gå… 2 uger efter undersøgelsen har jeg stadig ikke hørt fra sygehuset, så jeg ringer først til ortopædkirurgisk ambulatorium for at høre om der er sendt en tid til mig, jeg har intet modtaget, det vidste de ikke noget om, jeg skulle have fat i neurologisk ambulatorium som laver den slags undersøgelse som jeg skal have lavet. Jeg forsøger at ringe, men får deres telefonsvarer, og prøver at ringe igen i deres telefontid, får en sød dame i røret der kigger i deres papirer efter et ark med mit navn på… desværre det har de ikke, får besked at den må ligge på sygehusets tidsbestillingskontor, og så længe min journal ligger der, så har de den ikke, og så får jeg numret dertil og får igen en sød dame i røret, som heller ikke kan finde mine papirer nogensteder, hun lover at undersøge sagen nærmere og vil ringe tilbage.
Vente, vente, vente… ingen opkald fra sygehuset, vreden bobler mere og mere.
Langt om længe ringer telefonen næste morgen – hemmeligt nummer – står der på displayet, jeg tager den og det er fra sygehuset, damen fra dagen før er i den anden ende, hun har undersøgt sagen og min forsvundet journal er fundet, den havde hele tiden ligget hos ortopædkirurgisk ambulatorium, den var bare ikke skrevet færdig, men nu var den skrevet færdig og kommet til det korrekte sted, så de kunne booke en tid til mig, i øvrigt var det ikke længere 2-3 ugers ventetid men 11 ugers ventetid, men damen i bookingskontoret havde hevet lidt i nogle tråde, for pludselig var der en tid til mig allerede i næste uge, og hun havde givet besked på at min journal skulle skrives færdig – helst samme dag – så jeg ikke igen skulle vente i uvidenhed, og skulle jeg ikke få hurtigt svar, skulle jeg ringe til ortopædkirurgisk ambulatorium og rykke.
Men jeg har på fornemmelsen at lægen der undersøgte mig første gang, ikke bryder sig om folk uden job, der blev spurgt flere gange hvad jeg arbejdede med og da jeg svarede at jeg lige pt. ikke havde nogen ture som rejseleder og tidligere havde arbejdet som teknisk designer, og hun så på mig og spurgte igen, hvad jeg arbejdede med, og jeg gentog at jeg pt. ikke havde et job, så kunne jeg mærke at lægen ikke var så interesseret i at få mig hurtigt igennem systemet. Nej, jeg har ikke noget at lave pt., og det er der en god grund til, nemlig smerterne i mine arme og hænder.
Men helt ærlig, jeg troede ikke at det var lovligt at forskelsbehandle i vores lille andedam, så hvis du bliver syg og skal til undersøgelse i Sønderborg på ortopædkirurgisk ambulatorium, så håb på at du stadig er i stand til at beholde dit job, så har du en større mulighed for at blive behandlet hurtigt.
