Lidt nyt

Så vil jeg lige give et lille livstegn her på den sidste dag i november. Jeg var på sygehuset igen i fredags, heldigvis var det hurtigt overstået denne gang, jeg var inde og tale med en læge, og fik langt om længe en diagnose, som kan bruges til noget.

Mine blodprøver var helt i orden, og MR-scanningen som jeg fik lavet af nakken var også i orden, hvilket betyder at mine smerter IKKE stammer fra nakken – heldigvis

Men testen, hvor de havde sat elektroder på nerverbanerne viste at der var noget som ikke var som det skulle være i venstre hånd, så det betyder at jeg skal opereres i venstre hånd. Lidt positivt er det dog, da jeg ikke skal helt til Vejle, men opereres på det lokale sygehus… måske – alt afhængigt af ventelisten, det vil jeg lige tjekke op på senere på venteliste.dk.

Har i dag brugt tid på at tale med mit forsikringsselskab og mit pensionsselskab, og der er en mulighed for at jeg kan få en erstatning fra min pensionsordning, da mine smerter er arbejdsrelaterede. Nu får jeg nogle papirer som jeg og min læge skal udfylde, så er der en mulighed for en lille sum penge, det er da rart, især når sygedagpengene ikke rækker til at betale de udgifter jeg har, så der bliver tærret lidt på opsparingen, meget mod min vilje, men jeg skal have noget at leve af.

Alle de her problemer de tager min energi, men jeg håber at der snart er lidt positivt nyt.

Stemplet

Det er svært at være syg med en skjult sygdom, bare det havde været en brækket arm eller ben, så kunne jeg måske få den ro jeg har brug for lige nu til at finde energien til at få det bedre, og i går fik jeg så sparket længere ned i kulkælderen, da jeg fik referatet fra et møde med A-kassen i torsdags, ikke nok med at jeg venter på at skulle på sygehuset igen den 27. november, så har jeg fået stemplet “Psykisk Ustabil”.

Det ville dem på A-kassen sgu også være, hvis de som jeg har smerter døgnets 24 timer og bare skal have tiden til at gå til den 27. november, hvor jeg endeligt får besked på, hvad der er galt. Der er mange tanker hver dag, og uafklaring på mange ting, så er det ikke hver dag man har energi til lave noget, men hvordan kan en mand, som ikke er psykolog give sådan et stempel. Og kommunen har nu også fået dette stykke papir.

En ting er kun sikkert, A-kassen er ikke på min side længere, så det er mig der skal kæmpe mod både kommunen, men nu også A-kassen, godt jeg har en jeg kan tale med og tage med som bisidder til næste møde med kommunen, hvor de gerne vil sætte mig i gang med nogle aktiviteter mens jeg er sygemeldt, men helt ærligt…

HVORNÅR KAN MAN FÅ LOV TIL AT FÅ RO TIL AT BLIVE RASK???

Ihvertfald ikke her i DK, så skal man også aktiveres under sygdom, somom man ikke havde nok i at tage til undersøgelser og behandlinger. Nu sætter jeg min tillid til Vejle Sygehus at de kan give mig lidt opbakning til at der skal give ro.

Jeg beder jo ikke om mere end et par måneders ro til at blive klar til arbejdsmarkedet, hvor jeg iøvrigt ved, hvad jeg vil, hvilket de fleste også sætter spørgsmålstegn ved.

Jeg kom lige til at tænke på en reklame som har kørt i en periode, hvor nogle kendte kvinder gør opmærksomme på at hvis man får en hjerte-karsygdom skal man håbe på at man var mand, da kvinder ikke får samme behandling. Nu kan jeg jo sige, hvis man bliver syg (lige gyldig diagnose), så håb ikke at det er i DK, især ikke med de regler vi sygemeldte bliver udsat for.

En ny dag truer…

Igen en nat med alt for lidt søvn og lidt for mange smerter, har været vågen siden firetiden her til morgen, så nu sidder jeg her ved min pc’er – hvilket jeg ikke burde gøre, men hvad skal man ellers lave på dette forbandede tidspunkt udover at høre lidt musik på mp3′eren. Hvornår kan man få ro nok til at sove en hel nat uden smerter uden at dope sig med smertestillende? Snart vil jeg håbe, for den 27. november går turen atter til Vejle, hvor jeg skal op og have svar på det tests og undersøgelser der er blevet lavet indenfor den sidste månedstid. Og forhåbentligt er der en behandlingsplan til mig uden alt for lang ventetid i vores kære sundhedssystem, for jeg vil enormt gerne snart videre ud i verden og se noget andet end det der er i fjernsynet, se andre farver end de hvide farver på stuens fire vægge og ikke mindst møde andre mennesker.

I dag skal jeg til informationsmøde på jobcentret, hvor jeg skal have at vide, hvad jeg må og hvad jeg har af rettigheder som sygemeldt, og i morgen skal jeg til sygefraværssamtale på min fagforening. Måske er det derfor jeg bare ikke kan sovce, hvem ved… men jeg ved bare, at jeg er træt af, at jeg ikke kan sove.

Og når man går hjemme og ikke ser mange mennesker og slet ikke taler med mange, så ville det være rart at der kom en besked på telefonen eller en sød mail fra dem man kender… nej, det er nok for meget at håbe på, de har jo også travlt med deres liv, men det er jo bare en ønsketænkning. Jeg ville da også ønske at der var nogle venner som uden en invitation bare kiggede forbi til en kop kaffe og en snak… men niks… nok mest fordi der er ingen nære venner i mit liv. Jeg har haft for travlt til venner og opsøgning af nye, men når man går hjemme og mangler nogen at tale med, så er savnet der… men hvor finder man venner, når man har svært ved at lukke nogen ind i sit liv og ikke mindst stole på dem, tja… jeg ved det ikke.

God onsdag

Sidste fredag i oktober

Så er vi nået til den sidste fredag i oktober 2009. Jeg har nu gået hjemme i 9 dage, forsøger at lave lidt hver dag, gå lange ture, skrive lidt, læse lidt. Men det er også blevet til endnu en tur til Vejle, det var i onsdags, det skulle være de sidste undersøgelser, hvilket betyder at jeg venter på et brev med en dato på, hvornår jeg skal der op og have min diagnose og forhåbentligt en behandlingsplan.

I onsdags var jeg oppe og fik lavet en ENG-undersøgelse (elektroneurografi), hvor der flere steder blev sat nogle elektroder på mine arme og der blev sendt strøm ind i nervebanerne, det var lidt ubehageligt, og der var et område omkring venstre albue, hvor de havde lidt svært ved at måle noget. Så jeg skal bare have lidt tålmodighed og håbe på, at der snart dumper et brev fra sygehuset ind af min brevsprække. For helt ærligt, så er jeg ikke skabt til at gå rundt herhjemme, jeg savner kolleger man kan snakke med og mødes med over madpakken, men forhåbentligt så er jeg snart klar igen, så har I bare at passe på vejene ude i Europa…

Smertemæssigt har det været et par slemme dage, jeg har været vågen et par gange i nat med sovende fingre, så da de forsvandt så lykkedes det mig heldigvis at falde i søvn igen, og vågnede ved nitiden i morges, blev lidt klar til at hente et par småting hos købmanden og var lige en tur ude på kommuen med nogle papirer som de ville have – 3. gang i denne uge, jeg er lidt træt af alle de papirer, så jeg håber og beder til at brevet fra sygehuset snart dukker op ellers må jeg jo bare ringe til min kontaktsygeplejerske i Vejle.

Ønsker en dejlig weekend til jer derude – håber at vejret bliver til at man kan komme lidt ud fra hjemmets fire vægge.

 

sidste dag

I morgen onsdag er det sidste arbejdsdag for mig, den dag som jeg har frygtet siden min fyring i juni er lige foran mig. I morgen når jeg forlader tegnestuen er det sidste gang jeg kommer der. Lidt trist, men nu er det tid til at se fremad, for et ordsprog siger: når en dør lukker et sted, er der en anden dør der åbner sig.

For mig er det et par måneders sygemelding der står foran mig, jeg skal nemlig i morgen til MR-scanning fra morgenstunden her i Aabenraa og i næste uge skal jeg til Vejle igen til elektroneurografi-undersøgelse, så håber jeg at der snart kommer en klarhed over, hvorfor jeg har de smerter jeg har.

I går blev der indsendt en anke på min afslåede arbejdsskadesag, så håber jeg at der kommer lidt positivt ud af det.

Nå… jeg må hellere komme ind og sove lidt, så jeg kan være klar til at være på sygehuset i morgen tidlig til undersøgelse kl. 6.40.

På den igen…

Nå… må hellere lige få skrevet lidt opdatering på de sidste par ugers smertehelvede og det der følger med.

Men altså, Vejle Sygehus fik endelig de rigtige papirer og jeg blev indkaldt til neurologiske undersøgelser, det var jeg til i torsdags den 8. oktober. Det var rart at kunne holde en fridag fra arbejdet som snart er en overstået epoke i mit liv – i hvert fald i denne omgang…

Nu tilbage til undersøgelserne i Vejle. Vel ankommet til sygehuset efter at have ledt forgæves efter en af sygehusets parkeringspladser, så jeg måtte betale for en plads nede i Vejle by, 6 kroner i timen som vidst er meget billigt eller???

Nå, blev mødt af en udenlandsk læge som efter kun 3½ måned i DK talte et fint forståeligt sprog. Efter at blive overrasket over at han havde læst min journal fra tidligere undersøgelser i Haderslev mv. så startede ellers den ene undersøgelse efter den anden og blev afsluttet med at der blev lavet en EKG og 11 blodprøver. Skal desuden have lavet en MR-scanning og en undersøgelse, hvor der skal måles med hjælp fra elektroder nervebaner osv. Kan mærke at de ikke giver op før der er fundet en diagnose, og da jeg gik der fra fik jeg nummeret på en kontakt-sygeplejerske.

Var træt bagefter og i går fredag var jeg ikke helt på toppen, men nu efter en god gå tur på 4 km, så er der kommet lidt energi til at klare en rolig weekend uden for mange planer, ja, faktisk er der ingen planer. Dejligt…

Nyt

Synes lige at jeg vil skrive lidt om den sidste uges oplevelser, som ikke har været af de bedste. Arbejdsmæssigt så har det været en af de nemme uger, arbejdede kun mandag og onsdag, var på sygehuset i tirsdags og har fri torsdag og fredag, herligt….

Det er oplevelsen med det danske sundhedsvæsen, da det var en af de værre omgange. Ikke nok med at man er fyldt med smerter, men man skal også have kræfter og energi til at slås.

Nå, men… tirsdag var jeg altså indkaldt til undersøgelse – røntgen – i Vejle. Min mor havde taget fri for at køre mig derop, og vi fik en hyggelig formiddag inden turen gik til Vejle. Brugte lidt tid på at finde sygehuset – har kun været der 1 gang før, på skadestuen, og det var mørkt, og der var andre der kørte. Any way, vi fandt sygehuset og brugte mellem 15 og 30 minutter på at finde en parkeringsplads, og måtte parkere i det fjerneste hjørne, men var heldigvis i god tid, og i løbet af kort tid fandt vi røntgenafdelingen.

Jeg kom ind før tid, fik taget 3 billeder af hver hånd, 5 minutter senere kunne jeg gå derfra. Her begynder så tvivl og spørgsmål, da jeg spørger om, hvornår og hvor jeg skal til undersøgelse igen og have lavet de sidste undersøgelser. Øh…. var svaret. Du skal bare ringe til Sønderborg Sygehus, så får du svar på dine spørgsmål. Det forstod jeg ikke, da alle mine papirer var sendt fra Sønderborg til Vejle pga. 14 ugers venteliste i Sønderborg. Det var bare ikke det der stod på hendes skærm, her stod der at jeg kun skulle til røntgen i Vejle.

Vred og ked af det, var jeg da jeg gik der fra, godt min mor var med og skulle køre bilen.

Onsdag startede morgenen med at jeg ringede til Sønderborg og fik en snak med neurologisk afdeling som var et stort spørgsmålstegn, de havde ikke bedt om røntgenundersøgelsen men om neurologiske undersøgelser. Så ringede jeg til Vejle, hvor sagen blev undersøgt, og i papirerne stod kun røntgenundersøgelse, men Vejle ville nu ringe til Sønderborg og høre om, hvem der havde ret.

Torsdag morgen ringede jeg så tilbage til Vejle, og HURRA… nu havde de fået de rigtige papirer, og jo… nu skal de næste undersøgelser og behandlinger foregå i Vejle.

Rodet… ja, mon ikke. Og midt i det hele står jeg og bliver kastet frem og tilbage mellem Vejle, Sønderborg, fagforeningen og kommunen. Jo, fagforening og kommune vil have mig sygemeldt da jeg pt. ikke kan arbejde 37 timer pr. uge. Men sygehus og lægestaben vil ikke sygemelde når der ikke er en diagnose. Øv, jeg er træt af det hele. Men nu er der en løsning, og Vejle kan godt forstå min situation og de forsøger nu at finde en tid hurtigst mulig.

Jeg spørger bare… hvordan kan en neurologisk undersøgelse blive til røntgenundersøgelse??? Bare jeg vidste det…

Lidt positivt nyt

Så er der endelig lidt at glæde sig over. Tog mig sammen og ringede til Sønderborg Sygehus i fredags, dog var det ikke det svar jeg håbede på at høre, der var 14 ugers venteliste for at komme til undersøgelse. Men blev så oplyst om, at Vejle Sygehus kun havde 3 ugers venteliste, så mine papirer blev sendt derop, igår kom svaret så fra dem med en dato på de første undersøgelser. Yes… tirsdag den 29. september 2009 var der et hul i deres kalender til mig, så jeg ser frem til at komme op og få lidt afklaring på mine smerter og komme i gang med behandlingen.

Lidt nyt

Det er blevet lørdag, tja… faktisk har jeg haft weekend siden i onsdags kl. 13.00, dejligt med en forlænget weekend. I torsdags var jeg ude og gå lidt, bare sådan 10 km. Det gør man ikke ustraffet… mine stakkels ben var godt møre resten af torsdagen og lidt af fredagen også, så i dag har jeg kun gået ca. 4,5 km, men lidt har også ret, ikke…

I går ringede til sygehuset, da jeg ikke havde hørt noget endnu fra dem, det var efterhånden blevet 14 dage siden jeg havde været ved lægen. Det var ikke de fedeste nyheder jeg fik fra dem. Desværre vi har ingen ledige tider foreløbigt, dvs. 14 ugers venteliste.

Men… blev så gjort opmærksom på at de i Vejle kun har 3 ugers venteliste, hvad jeg sagde til at de sendte mine papirer derop… jo, der er lidt langt, men alternativet er at gå og vente i 14 uger, så jeg sagde ja tak, så mine papirer er på vej til Vejle, og håber at høre fra dem i næste uge, det er dejligt at jeg snart kan få en afklaring på mine smerter.

Lidt nyt, trods alt…

God weekend

Sidste nyt…

… er ikke de bedste nyheder.

Efter nogle uger med konstante smerter har jeg endelig fået mig selv sparket op til lægen, og er lige kommet hjem derfra.

Hip, hurra… skal til nye undersøgelser på sygehuset igen, så nu er det ventetid på bare at komme til forundersøgelse osv. JEG HADER DET.

Men forhåbenligt finder de ud af, hvad der er galt denne gang… men tiden går og snart er jeg uden arbejde og en usikker fremtid venter… tjuhej