Nu varer det ikke længe før det første jordbær er klar til blive plukket, har lige set at der er et enkelt der er ved at rødme… kan næsten ikke vente.
Nu har jeg endelig fået taget mig sammen at få fat i tandlægen, har en kindtand som har et hul – som har været lavet og repareret 2 gange, nu har jeg fået en tid i sommerferien, hvor tanden skal ud, nu gider jeg ikke mere, plumpen kan ikke holde alligevel. Så nu ryger den ud den 23. juli – ja, juli… jeg gider ikke at tage en fridag for at tage til tandlægen, når tanden ikke gør ondt, den er bare træls, alt sætter sig i hullet. Jeg er ikke meget for at gå til tandlægen, men min tandlæge har fået mig til at slappe, når jeg skal i stolen og fjernet den værste tandlægeskræk, derfor er det også kun hende der kan få lov til at røre mine tænder.
I dag tog jeg mig endelig sammen til også at besøge en god ven – en som har hjulpet mig gennem livets op- og nedture. Det er faktisk hende oppe på fagforeningen, men vi snakker meget sjældent om faglige ting efterhånden, men jeg fik bare sådan en lyst til at køre forbi og hilse på efter arbejde – og hun blev glad for at se mig, og blev glad for at høre, at det går godt på jobbet. Så jeg var noget senere hjemme end normalt, men pyt. Der er jo fodbold i komakassen, og det gider jeg ikke at se, så jeg kan jo snildt bruge lidt tid her ved tastaturet inden jeg skal ind og sove, en ny arbejdsdag venter i morgen.
Fortsat god mandag aften
