Posts Tagged 'fødselsdag'

Ferie, ferie, ferie…

… Jep, jeg har nu officielt 4 ugers sommerferie. Hvor kommer den dog lige præcis når jeg har brug for den allermest.

Siden jeg fik min fyreseddel den 24. juni har jeg ikke haft meget at lave, og det jeg har haft af opgaver har været så små at jeg nærmest ikke opdagede det før de var færdige.

Men nu kan jeg de næste 4 uger bare slappe af og få nye oplevelser, heraf kan nævnes en tur til Millstatt i Østrig, men det kommer der nok mere af, når jeg kommer hjem, men først er der andre ting der skal ordnes. Bilen skal på mandag ind og have nye fælge og dæk, ikke fordi jeg har råd, men med den årsag at de fælge der sidder på nu ikke har det så godt. På tirsdag er der en fødselsdag – min – der lige skal overståes. Så er det tid til at tage til Østrig, og når jeg kommer hjem skal bilen til service og samtidig besøger jeg min mor ellers er der ingen planer, ikke andre end der også skal skrives lidt ansøgninger.

Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig sommer

Rejsedagbog – del 3

Mandag den 14. juli 2008

Vågnede ved sekstiden ved lyden af en brusende flod og biler der kørte forbi på en regnvåd vej nedenfor hotelværelset. Det er blevet mandag og min fødselsdag.

Regnvejr var just ikke lige det jeg havde ønsket mig, men nu er man jo ikke herre over vejret.

Nå, programmet for i dag bestod af en byvandring her i Saalbach, meningen var så at vi skulle op med svævebanen til Schattberg – som jeg i øvrigt har udsigt til fra mit hotelværelse. Men det klarede ikke op, så bussen blev startet op og vi kørte til Krimmler vandfaldene – sikke et syn, en tur værd. Bare synd at det regnede, men det var flot, kan anbefales.

Da vi kørte til og fra Krimmler vandfaldene passerede vi byen Mittersill, som for ca. 4 år siden var oversvømmet, og den dag i dag er der på flere huse markeret, hvor højt vandet har stået.

Jeg fik endelig købt mig en hat – 22 euro – lidt dyr, men pyt jeg har fødselsdag. Mange sagde at den var pæn og den klædte mig godt.

Sikke en aften… værtsparret havde gjort noget ud af at jeg havde fødselsdag. Bordet var pyntet pænt og til dessert; hvor de andre fik pandekager med is, fik jeg en isdessert med fyrværkeri og gratulationer fra værtsparret – jeg er mundlam.

Det var en dejlig fødselsdag, nu vil jeg i seng, det har været en lang dag, og den bliver endnu længere i morgen. Morgendagens program: Hallein

Til slut:
Dagens motion
17.249 skridt
9,156 mile
14,732 km
631,4 Cals

Beklager ingen billeder i dag, arbejder på en billedserie som kommer på bloggen senere

Ferien kalder

Halvanden arbejdsdag har jeg tilbage før jeg kan holde en velfortjent sommerferie og drage mod syd på lørdag. I går mandag fik jeg styr på min bagage, så nu kan det godt blive lørdag så jeg kan komme af sted.

Torsdag går jeg på ferie fra mit job, så er det ellers hjem i en helveds fart for at fejre fødselsdag, fylder år mandag den 14., men der er jeg ikke hjemme, så jeg fejrer fødselsdag et par dage før. Ikke det helt vilde, bare min mor der kommer.

Nå men nu har jeg fået oploaded de sidste billeder fra weekendens ringriderfest http://hirsch3167.wordpress.com/billeder/

Så nu er kameraet skudklar til feriebillederne, jeg når nok ikke på bloggen før jeg tager af sted, da jeg skal have bagt kage i morgen, har lovet kage til tegnestuen på torsdag. Men ønsker jer en dejlig sommer og på gensyn når jeg kommer hjem.

Hip, hip hurra

Det er dog ikke mig der har fødselsdag i dag, det har min mor. Skal ringe til hende om et øjeblik, men jeg er lige kommet hjem og skal lige geare lidt ned inden jeg ringer.

Hun er sikkert ikke hjemme, hun skulle hente sin nye bil i dag, så hun kører nok landevejene tynde ;o)

Nu kom der endelig styr på hvem der skal holde ferie i uge 32 og hvem der ikke skal, og jeg skal ikke holde ferie i den uge, så jeg skal holde ferie i uge 29-30 og 31 desuden holder jeg fri fredag i uge 28. Det var dejligt endelig at få afklaring.

Nå, men jeg ønsker jer en dejlig torsdag aften.