Velkommen til min blog om et liv i blåt
Sad lige og forsøgte at følge lidt op på de sidste par dages begivenheder ude i verden, og stødte på nogle billedserie omkring Berlinmurens fald, 20-årsdagen, billeder der siger en hel del, se mere her:
http://galleri.tv2.dk/index.php/category-Nyhederne/id-26327012/page-1.html
http://galleri.tv2.dk/index.php/category-Nyhederne/id-26251590/page-1.html
http://galleri.tv2.dk/index.php/category-Nyhederne/id-26324659/page-1.html
Nej, jeg har ikke problemer med hvilket år jeg befinder mig i, men i dag er det præcis 20 år siden Berlinmuren faldt. I disse dage er der mange tv-udsendelser omkring dagene før og efter murens fald. Og hvis jeg skal sige min ærlige mening, ja… så havde jeg ikke siddet her ved min pc’er i dag, men derimod stået i hjertet af den by som jeg holder meget af og deltaget i de mange arrangementer der er i forbindelse med jubilæet. Men desværre så er 
jeg nødt til at sidde herhjemme og se det hele i tv, der er mange faktorer der
spiller ind, hvorfor jeg ikke står i Berlin i disse dage som jeg ikke lige vil ind på her.
Jeg var heldig at komme til Berlin for første gang i april 1991, og har siden været der yderligere 4 gange, og jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig 
havde troet at den grå by jeg så første gang i 1991 nogen sinde ville rejse sig,
men det har den og ændrer sig fra gang til gang. Jeg håber, at jeg snart kan komme der ned igen.
Idag den 3. oktober er det præcis 19 år siden de to Tysklande blev genforenet efter jerntæppet mellem de lande blev fjernet den 9. november 1989.
Tænk at det er 20 år siden at muren blev åbnet og mange familier så hinanden for første gang i mange år. Stærk historie og utrolig spændende.
Normalt reklamerer jeg ikke her på bloggen omkring tv-programmer, men i morgen søndag den 4. oktober 2009 på DR2 kl. 11.30-14.00 genudsendes et temaprogram omkring Berlin, jeg fik ikke selv set det hele i lørdags da det blev vist, men rart at det bliver genudsendt, så man kan få lidt mere viden om denne spændende by, som jeg har tabt mit hjerte til. Desværre kommer jeg ikke af sted som jeg plejer til december, da en fyring og sygehusbesøg har sat det hele på standby. Men jeg vender tilbage til den by på et tidspunkt, det ved jeg. Det er altid spændende at komme dertil, selvom jeg efterhånden har været der 4 gange siden 1991.
Jeg må ærligt indrømme at december flyver bare af sted. Jeg synes bare lige at jeg er kommet hjem fra Berlin, men det er efterhånden over en uge siden, og nu er der 5 arbejdsdage tilbage, så er der 14 dages juleferie. Men her kommer lidt billeder fra min tur til Berlin – det er ikke mange, lidt men godt – jeg har ikke nået flere, da jeg var til julefrokost i aftes med arbejdet og var hjemme klokken 2 i nat – træt… jo, mon ikke. Men nu kan julefreden sænke sig, juletræet er blevet købt her til formiddag, og jeg mangler kun at pakke julegaverne ind, og pynte træet og lige få overstået den sidste uge på jobbet inkl. den sidste julefrokost på arbejdet den 19. december. Og nu til billederne som lovet…….
Berlin - december 2007
Så er jeg hjemme i Danmark igen, ja… det har jeg været siden torsdag aften. Men der har bare været så meget i går og i dag der skulle klares efter at have været udenlands.
Jeg har endnu ikke fået uploaded nogle billeder hertil endnu, så billedet her er fra sidste år, men bygningen – Karstadt på Kurfürstendamm – var udsmykket på nøjagtig samme måde. Men der blev taget mange andre billeder. Var blandt andet ude på Bernauer Strasse, hvor murens første pigstråd blev rullet ud den 13. august 1961, men mere om det senere.
Pyha… jeg kan slet ikke følge med i øjeblikket – tiden flyver af sted, rent faktisk er der kun 11 arbejdsdage tilbage i 2008, men det bliver nogle hårde arbejdsdage, masser af arbejde, workshop med overnatning, julefrokost og juleafslutning. Men først tager jeg lige en tur til Berlin.
Ja rent faktisk så tager jeg af sted mandag morgen og returnerer torsdag aften.
Jeg har ikke fået pyntet op endnu, 
men mon ikke jeg når det inden jul???? Jeg tror det, da jeg skal holde julen hjemme med gæster, så pyntes op skal der, det bliver bare først når jeg kommer hjem fra Berlin.
Nå… jeg skal have bagt kage til at have med på job i morgen.
Brandenburger Tor i 1975
… i 1991
Alexanderplatz 1993
Checkpoint Charlie i 1961 og 1991
Her gik muren – stadig tydeligt at se, hvor muren har været – 1993
Muren i 1993 – bag hegn.
Se flere billeder under rejser her på bloggen. De er fra 2007, desuden vil der inden for overkommelig fremtid komme friske billeder fra Berlin anno 2008, da jeg skal derned i starten af december… så glæd jer
Straffeprocesser mod DDR-ledere
Retssagerne mod de ansvarlige for muren foregik frem til efteråret 2004. De anklagede var DDR’s regeringschefer Erich Honecker og Egon Krenz, medlemmerne af det nationale forsvarsråd Erich Mielke, Willi Stoph, Heinz Keßler, Fritz Streletz og Hans Albrecht, SED-lokalrådslederen von Suhl samt flere generaler, deriblant chefen for grænsetropperne (1979-90) generaloberst Klaus-Dieter Baumbarten. De anklagede vagter tilhørte DDR’s nationale folkearmé eller grænsetropperne. I alt blev 11 personer idømt fængselsstraffe, 44 betingede straffe og 35 blev frikendt. Blandt dem, som blev idømt fængselsstraffe på indtil 7,5 år, var Krenz, Albrecht, Streletz, Keßler og Baumgarten. I 2004 blev de tidligere politbureaumedlemmer Hans-Joachim Böhme og Werner Lorenz idømt betingede straffe. Den sidste proces mod en murvagt blev afsluttet 9. november 2004, på dagen 15 år efter murens fald, og endte med domfældelse.
Mindesmærker
Mindesmærket for murens ofre, som blev demonteret i 2005
Ved siden af mindre kors eller andre mindesmærker for dræbte flygtninge, ofte sat op på privat initiativ, findes det flere større mindesmærker og museer, deriblandt et murmuseum i Haus am Checkpoint Charlie, åbnet i 1963. Foreningen, som driver museet, byggede også et mindesmærke kaldet Frihedsmindesmærket, som bestod af 120 originale murdele og 1067 kors til minde om murofrene. Det lå ved siden af murmuseet og i umiddelbar nærhed af Checkpoint Charlie. Mindesmærket blev indviet i 2004, men allerede året efter blev det, efter omfattende offentlig diskussion, demonteret af myndighederne, fordi lejekontrakten for tomten, hvor det lå, var udløbet, og også fordi der ikke var givet nogen permanent tilladelse til opførelsen af mindesmærket.
Det offentlige mindesmærke, Gedenkstätte Berliner Mauer, ligger i Bernauer Strasse sammen med Dokumentationszentrum Berliner Mauer og Kapelle der Versöhnung.
Krydsning af muren
Der var 8 poster, hvor man kunne krydse muren, og Checkpoint Charlie i dag er den mest kendte. Checkpoint Charlie var dengang kendt som Friedrichstraße, og den kunne kun bruges af allieret personel og ikke-tyske borgere.
Politisk og symbolsk betydning
Berlinmuren blev det tydeligste symbol på delingen af Europa i en demokratisk og en kommunistisk del under den kolde krig. Mellem 1961 og 1989 flygtede over 5.000 fra øst til vest (5.-13. august 1961 registrerede 15.070 sig som flygtninge i Vestberlin). Lidt over 3.200 blev arresteret for flugtforsøg, mens måske så mange som 1.000 blev dræbt under flugtforsøg. Berlins myndigheder opgiver tallene som usikre. Mange familier blev splittet af muren, og der gik mange år, før de fik mulighed for at mødes igen.
Selv om vesttyske myndigheder, blandt andet Berlins overborgmester Willy Brandt, protesterede heftigt mod bygningen af muren, så de allierede muren som noget, som kunne nedkøle det anspændte forhold mellem øst og vest.
Murens fald
Berlinmuren faldt om natten mellem torsdag 9. november og fredag 10. november 1989. Årsagerne til murens fald var det stærke pres fra befolkningen om at indføre rejsefrihed og den øgede republikflugt fra DDR til Vesttyskland, delvis gennem ambassader i forskellige østeuropæiske lande og delvis gennem Ungarn, som havde åbnet sin grænse til Østrig. Murens fald blev udløst gennem en pressekonference med politbureaumedlemmet Günter Schabowski, som blev transmitteret direkte i fjernsynet. Schabowski oplæste ved slutningen af pressekonferencen ca. kl. 18.57 en ministerrådsbeslutning om et nyt rejsereglement. Det viste sig imidlertid senere, at beslutningen endnu ikke var formelt vedtaget. Sammen med Schabowski var Helga Labs, Gerhard Beil og Manfred Banaschak, alle medlemmer af SED’s centralkomité. Beslutningen, Schabowski læste op, lød:
«Privatreisen nach dem Ausland können ohne Vorliegen von Voraussetzungen – Reiseanlässe und Verwandtschaftsverhältnisse – beantragt werden. Die Genehmigungen werden kurzfristig erteilt. Die zuständigen Abteilungen Pass- und Meldewesen der VP – der Volkspolizeikreisämter – in der DDR sind angewiesen, Visa zur ständigen Ausreise unverzüglich zu erteilen, ohne dass dafür noch geltende Voraussetzungen für eine ständige Ausreise vorliegen müssen. Ständige Ausreisen können über alle Grenzübergangsstellen der DDR zur BRD erfolgen…»
På spørgsmål fra en journalist, formodentlig Riccardo Ehrmann fra det italienske nyhedsbureau ANSA om, hvornår reglene trådte i kraft, svarede Schabowski «ab sofort» (med det samme). Efter at flere vesttyske radio- og fjernsynsstationer havde meldt, at «muren er åben» samlede der sig ved grænseovergangene flere tusinde østberlinere, som forlangte, at muren skulle åbnes. På dette tidspunkt var hverken grænsetropperne eller Stasis paskontrolenheder informeret om nye regler. Uden konkrete ordrer at forholde sig til og under pres fra folkemasserne valgte grænsevagterne ved Bornholmer Straße klokken 23.30 som de første at åbne grænseovergangen, og senere blev flere grænseovergange i Berlin og andre steder ved den tysk-tyske grænsen åbnet. Sidst på natten fulgte flere åbningen over fjernsynet og begav sig mod grænseovergangene. Men den store menneskestrøm fra øst til vest kom om formiddagen den 10. november.
Østberlinerne blev modtaget med begejstring i Vestberlin. De fleste beværtninger serverede gratis øl, og fremmede mennesker faldt hinanden om halsen. Under euforien klatrede mange vestberlinere op på muren, og Brandenburger Tor, som før havde været forbudt område, blev åbnet for alle. Da nyheden om murens fald blev kendt, afbrød natonalforsamlingen i Bonn det igangværende møde og sang nationalsangen.
Murens fald var en skelsættende begivenhed i verdenshistorien og blev bl.a. fejret med en koncert af Leonard Bernstein juleaften 1989. I 1990 opførte Roger Waters sit album The Wall (fra 1979) på Potsdamer Platz, som tidligere havde været ingenmandsland ved muren. The Wall beskriver en psykologisk mur og havde oprindeligt ikke noget med Berlinmuren at gøre. Waters-koncerten på Potsdamer Platz var verdenshistoriens største rockkoncert.
Efter at kommunistregimet brød sammen, blev muren i løbet af kort tid revet ned, og der er i dag kun enkelte delvis uforandrede dele af/få spor tilbage efter den. Murens forløb er imidlertid markeret flere steder.
Opbygning og konstruktion
Frem til november 1961 bestod “muren” af tre to meter høje pigtrådshegn, henholdigvis på grænsen, 20 meter inde og det sidste 135 meter indenfor grænsen, hvor der mellem de to første hegn lå tætpakket pigtråd.
Her stod også de 20 meter høje lyskastere og vagttårnene, som blev bygget med en afstand af 550 meter.
En række steder gik grænsen langs husvæggene. Her blev første etage muret til, mens flygtninge den første tid sprang ned fra resten af etagerne for at forsøge at komme til Vestberlin. I Bernauer Strasse gik grænsen langs husvæggen på den ene side, så DDR lagde spærringen midt i gaden, sådan at vestberlinerne kunne komme ud og ind ad gaden. Husene på den anden side blev senere sprængt bort for at give plads til muren.
Ved Tiergarten, Kreuzberg og i det sydlige Vestberlin var muren bygget lidt syd for sektorgrænsen, men med skilte som advarede om, at arrestationer kunne blive foretaget. Det forhindrede dog ikke flugtforsøg, og for nogle lykkedes det.
En mand byggede sin egen miniluftballon og fløj over muren, og en gøgler hoppede ud fra et hustag og kravlede over via højspændingsledninger (han fik ikke stød, da han ikke havde jordforbindelse).
Muren blev ændret tre gange.
En sammenhængende betonmur blev opsat i 1965, og den moderne grænse kom i slutningen af 70′erne. Det er denne moderne grænse, som sædvanligvis forbindes med Berlinmuren.
Den moderne grænse bestod af 155 kilometer med en 3,6 m høj betonmur, 302 vagttårne og 20 bunkere, 105,5 km med pansergrav, 127,5 km med hegn og 124,3 km med veje til grænsevagterne.
Desuden blev der brugt hunde, selvskydningsanlæg og minefelter. En del af moderne grænse blev officielt kendt som Stützwandelement UL 12.11. Den var bygget i flere sektioner, der til sidst blev sat sammen. Det var mellem den konkrete mur og Grenzmaur, at man havde dødslinien.
En ældre kvinde vinker over muren
Et par bukseseler hang tilbage på Berlinmurens pigtråd efter at en familie på fem flygtede fra øst til vest en decembernat i 1966. Muren miskrediterede socialismen og gav vestlig presse et rigt tilskud af menneskeduftende antikommunisme.
