Farvel…

… det var det ord jeg sagde mange gange i går, da jeg havde min sidste arbejdsdag. Det varer nok nogen tid før jeg kommer ud blandt andre kolleger igen, skal lige have mine arme i orden igen.

Det var svært at sige farvel, men jeg fik lidt gaver fra mine kolleger, som et minde om dem.
Denne fik jeg af 2 søde kolleger i regnskabsafdelingen, den står nu på altanen og lyser op.

 

 

 

Denne blomst fik jeg af frokostklubben, den står nu på spisebordet i stuen. Jeg kommer til at savne at spise sammen med jer… (I ved, hvem jeg mener).

 

 

Denne lille kurv fik jeg af kollegerne i den faglige klub, dog drikker jeg ikke te… men det er tanken der tæller, dog er der andre ting i kurven jeg kan bruge.

 

 

Til sidst var der en lille hilsen fra kollegerne på tegnestuen, der var blevet inspireret lidt af mit tidligere arbejdsområde – reservedelskatalogerne – og havde lavet et kort udformet som et reservedelskatalog, og sammen med kortet var der lidt penge til at købe noget for, en bog måske eller… tja… jeg ved det ikke.

Tak til alle jer som tænkte på mig i går, og som kom forbi for at sige farvel, og tak for tiden vi arbejdede sammen, det var lidt underligt her til morgen ikke at skulle op og af sted, og jo… jeg vågnede som jeg har været vant til – lidt forvirret over, hvorfor uret ikke havde ringet.

Dagen i dag skal jeg ud og gå en lille tur, så skal jeg lige på kommunen og sygemeldes ellers så skal jeg have fundet ud af, hvad jeg skal få alle timerne til at gå med i den kommende tid.

sidste dag

I morgen onsdag er det sidste arbejdsdag for mig, den dag som jeg har frygtet siden min fyring i juni er lige foran mig. I morgen når jeg forlader tegnestuen er det sidste gang jeg kommer der. Lidt trist, men nu er det tid til at se fremad, for et ordsprog siger: når en dør lukker et sted, er der en anden dør der åbner sig.

For mig er det et par måneders sygemelding der står foran mig, jeg skal nemlig i morgen til MR-scanning fra morgenstunden her i Aabenraa og i næste uge skal jeg til Vejle igen til elektroneurografi-undersøgelse, så håber jeg at der snart kommer en klarhed over, hvorfor jeg har de smerter jeg har.

I går blev der indsendt en anke på min afslåede arbejdsskadesag, så håber jeg at der kommer lidt positivt ud af det.

Nå… jeg må hellere komme ind og sove lidt, så jeg kan være klar til at være på sygehuset i morgen tidlig til undersøgelse kl. 6.40.

Fyret og hvad så…

I øjeblikket er jeg nok ikke den eneste der har de tanker i hovedet, jeg tror der er rigtigt mange, desværre…

Jeg blev selv fyret den 24. juni 2009 fra mit job, som jeg rent faktisk var glad for, tja… hvem er ikke det.

I starten gik jeg rundt i min egen lille verden, tankerne stod ikke lige frem i kø for at komme ud, og de daglige ting var et helvede at få gjort… og faktisk stadig er…

Den ene dag er man glad og den næste dag er bare det at stå op og tage hen på den arbejdsplads man er fyret fra meget svært. Jeg havde en periode i sidste uge, hvor mange ting gjorde at humøret bare faldt til langt under minus grader, lysten til at tage ind på kontoret var ikke til stede, men jeg kom dog af sted hver dag selv det var svært. Jeg begyndte at få stresssymptomer, bankende hjerte, problemer med at sove, problemer med at koncentrere mig, og det endte med at jeg ved frisøren fik lukket op for posen for tanker og tårerne kom væltende – dog ikke skybrudsagtigt, men tæt på.

Det var her jeg fandt ud af, hvis jeg skulle komme videre i livet og videre i jobsøgningskøen – oh… mand… det er godt nok svært bare at komme til samtale eller bare få sin ansøgning gjort så attraktiv at man bliver vurderet…… – jo, så blev jeg nødt til at finde en person som jeg kunne tale med, nu er min vennekreds ikke særlig stor, nærmest ikke eksisterende. Og familie, tja… den er heller ikke noget at skrive om. Jeg søgte på nettet, og der kom svaret – for mig – selvhjælpscenter… nej det er ikke kun for folk med dødsfald i familien eller psykiske problemer. Nej, det er også for folk, som har fået sparket i denne forbandede finanskrise. Dem tog jeg kontakt til, fik en tid til en forsamtale, og det blev til en samtale med en frivillig, der kommer for at høre på dig og din historie, det er ikke en psykolog, men en person med en rygsæk fuld af erfaring, som man kommer og taler med 1, 2 eller måske flere gange. Skal af sted igen i næste uge, og det er faktisk rart at komme der og få en snak over en kop kaffe.

Snakken har fået mig til at se fyringen som noget positivt?! Jo, du læste rigtigt, for nu kan jeg få prøvet noget nyt af, en ny branche – for helt ærlig, det kan da ikke være sundt at sidde på sin flade bagdel i 8-10 timer ved computeren… – nej, det har fået mig til at søge ind som rejseleder, og lad det blive som en hemmelighed mellem dig og mig (og alle de andre mange der er på nettet hver dag), så er det lykkedes for mig at få kontakt til et rejseselskab, som jeg skal mødes med på fredag den 28. august… måske er det noget for mig, måske ikke, men jeg vil ikke sidde om 40-50 år som en sur gammel kvinde på et plejehjem somewhere og være vrissen over at jeg aldrig fik prøvet andet end at arbejde som tekniker. Faktisk har jeg en drøm mere, som jeg vil forsøge om det kan lade sig gøre… måske at skrive en bog, sådan en bog om lidt af alt muligt rejser måske, sådan en bog som ikke kan findes på boghandlerens hylder i dag, tro mig… de bøger jeg altid leder efter er stadig ikke skrevet, måske…

Bare sådan lidt filosofering på en lun (læs: lummer) torsdag aften i august måned, hvor koma-kassen blev slukket for at give plads til en gå tur, som ikke blev så lang som ønsket, et hjemmeligt pressemøde skulle klares nu ikke mere lummersnak her… for til dig derude, som også fornyligt har fået en fyreseddel, så husk: Når en dør smækker et sted, så er der en ny dør der åbnes et andet sted. Selvom det er svært, så find den indre styrke igen og ps. held og lykke med jobsøgningen der skal nok komme et job igen – håber jeg, både for mig, men også for dig.

Helt skidt er det ikke…

Blev positivt overrasket i dag, da jeg havde været de første 3 jobsites i gennem i morges på jagt efter et nyt job. Op på skærmen sprang et firmanavn som ligger i Sønderborg og er min nuværende arbejdsgivers næsten nabo… og naturligvis har jeg sendt dem min ansøgning…

Så kurven er måske på vej op igen i det sønderjyske og på Als, selvom det har set sort ud jobmæssigt, når de store firmaer fyrer folk som vi andre skifter sokker…

Starten på noget nyt

I disse dage er der ikke et eneste øjeblik, hvor jeg ikke tænker på, hvad skal der ske fremover. Skal man starte som freelancer eller ej… skal jeg flytte… hele tiden tanker. Gode tanker, hvor den indre stemme siger at det nok skal gå og at der er et arbejde til mig, og kort efter bliver denne stemme overdøvet af den onde, der nærmest råber… NEJ, NEJ, du er dum, du duer ikke til noget, det heler går bare ned af bakke for dig osv.

Naturligvis er håbet jo, at den gode stemme vinder over den onde, men helt ærlig… det er svært meget svært. I sær når man så se på nettet over ledige stillinger indenfor mit fag, 6 eller 7 jobs i hele DK, og det nærmeste er Billund, ellers 1 på Fyn og resten i Århus.

Men i dag, da jeg bare har haft en af de dage, hvor den onde stemme har genlydt i mit lille stakkels hoved, så tog jeg tyren ved hornene, og sagde NEJ, nu skal jeg overdøve den stemme, og ikke høre efter, hvad alle andre siger er godt for mig, det er mit liv og det er mig der skal leve med det resten af den tid jeg er her på jorden, derfor så skrev jeg 2 ansøgninger da jeg kom hjem, til 2 af de jobs jeg havde set på nettet, den ene i Billund og den anden på Fyn, og får jeg en af jobbene, så må jeg tage min boligsituation op derefter. For nu har jeg fået nederlag nok for en tid, for boligforeningen var kolde overfor min situation, og var ikke villige til at hjælpe mig til at få en billigere bolig, nej jeg kunne skrive mig på ventelisten og så går det jo nok!!! Ha…

Og da jeg så kom hjem efter en opslidende dag, så lå der 2 breve fra Arbejdsskadestyrelsen, det ene med information omkring at de havde fået min (læges) anmeldelse og det andet brev, var et skema, som jeg skulle udfylde med arbejdstype, hvordan smerterne i armen er kommet osv. men papirerne er udfyldte og sendt afsted til rette modtager, men der kan gå op til et år før der er kommet en afgørelse, så indtil da… ja… så vil jeg arbejde videre og tage smerterne når de kommer, og håbe på at et nyt job venter forude… så kære arbejdsgivere – ps… jeg har fødselsdag om 14 dage, kan jeg ikke få et job i fødselsdagsgave?

Fyret

Så gik den ikke længere, 4. fyringsrunde skulle være min skæbne. I de foregående 3 runder trak jeg frinummer, men i onsdags gik den ikke længere. Jeg fik min fyreseddel, så nu leder jeg med lys og lygte efter noget nyt, for jeg kender konsekvensen, hvis det ikke lykkes for mig at finde noget nyt inden oktober, nemlig at jeg må flytte fra min lejlighed, men på den anden side så har jeg heller ikke penge til at betale nyt indskud eller flyttebil, så man må kun håbe det bedste, men træls alligevel.

Halleluja…

… er nok ikke lige det ord som ligger lige for hos mig i dag. Har lige været til læge igen, for at få en afklaring på de trælse smerter jeg har igen i min arm. Det var just ikke de mest beroligende ord der kom fra min læge, da det er en arbejdsrelateret skade jeg har fået, så nu starter cirkuset med indsendelse af papirer til arbejdsskadestyrelsen, og mulige undersøgelser på Arbejdsmedicinsk klinik. Skal tale med min sikkerhedsrepræsentant og min chef i morgen og så få papirerne udfyldt rigtigt. Den eneste behandling er en skinne, som jeg i øvrigt selv måtte betale, da lægen ikke havde nogen i min størrelse. Trælse penge, men det er det der skal til for at aflaste mit håndled mest muligt.

Og der er ikke kommet mere afklaring omkring arbejdssitautionen på jobbet omkring 2 selvbetalte arbejdsdage pr måned det næste halve år, det er også noget jeg håber på at der kommer afklaring på i morgen. Bare ikke min arbejdsrelaterede lidelse betyder en fyring, hvor f….. finder jeg nyt arbejde nu!

Bare man turde at tage springet og starte for sig selv, men det eneste jeg synes jeg er god til er at tage billeder, men hvem vil ansætte en der ikke er faglig uddannet fotograf, men bare har det som en hobby, og det jeg kan iøvrigt er selvlært, tja… jeg spørger bare. Ville det ikke bare være fedt at kunne rejse rundt i Europa og leve af at tage billeder til fx. rejsekataloger. Hvorfor kun Europa? Jo, jeg er ikke vild med at komme op i en flyver, jeg holder mig til landjorden… tja… det er jo bare en tanke der er fløjet gennem mit hovedet i dag på vejen mellem Aabenraa og Sønderborg. Er det bare en tosset tanke eller er det realistisk??? Kom med din mening, klik rundt på min blog for at se eksempler på mine billeder

Lorte dag

… ja… undskyld mit franske, men det har bare været en af de dage, hvor man allermest har lyst til at gøre mange ting som man ikke bør.

Jeg har lige nu allermest lyst til at sælge alt mit habengut, sige mit skodjob op og bare forlade landet. Smerterne har bare stået i kø for at gøre dagen til et helvede, og så lige fem minutter før jeg kørte hjem fra arbejde fik jeg lige beskeden, at ledelsen gerne så, at vi 2 dage i hver måned de næste 6 måneder holder selvbetalte fridage, det betyder ca. minus 10 procent ned i løn hver måned, og har jeg de penge… NEJ, så meget tjener jeg sgu’ heller ikke.

Jeg ringede til min mor for at få lidt luft, og det eneste hun havde at ævle omkring det var byens marked i kommende weekend og det var ærgeligt… det er bare så p…. frustrerende, jeg er bare så rundt på gulvet og ked af det og jeg har ingen at tale om mine tanker lige pt. for jeg er sgu bange for, hvis jeg siger nej til de 2 selvbetalte fridage, at jeg mister mit arbejde, og hvor finder en tekniker med et smertehelvede et nyt arbejde her i kriseramte Sønderjylland? Ingen steder, og spørge på fagforeningen, hvad man gør i denne situation er ikke til, da det lokale kontor har ferielukket i denne måned, og så skal man tale med dem i Esbjerg, nej tak… hvad andet klan de sige end hvad er værst… miste 10 % procent af månedslønnen eller dagpenge på ca. 725 kr om dagen.

Undskyld, at du måtte læse denne trælse blog, men det var enten at skrive det ud eller køre ned i byen og spise is, og dermed drukne mine sorger med fedt og usunde ting. Det er nu, man kunne ønske, at der var en god ven eller veninde man lige kunne smutte hen til og få luft over en kop kaffe, men venner hænger ikke på mit træ, faktisk er de ikke-eksisterende. Det samme er gældende for familien, har kun min mor, hvor jeg har fået meget støtte fra i dag. Igen undskyldfor at du måtte lægge øre til dette, men det er den eneste måde jeg kan få mine frustrationer ud på…

Ærlig talt

Så kan jeg puste lidt ud igen, og trække vejret normalt – næsten – og få stressen ned. Den sidste uges tid har været stress, søvnløse nætter og spekulationer. Hvem skal have sparket i denne måned osv. Nu er der heldigvis kommet afklaringer, og jeg har fået lov til at beholde mit job.
Så nu kan jeg se lidt positivt frem mod en måneds tid med ro på det hele, ihvertfald frem til næste su-møde, hvor hr. direktør melder ud om der skal ske nye fyringer, så jeg tager en måned af gangen.

I fredags måtte bilen på værksted og have to nye bagdæk, det ene var blevet deformt og bilen rystede enormt meget, men nu kører den næsten som jeg vil have det, da jeg egentlig burde have nye fælge, men der er bare ingen penge til det nu, da jeg lige har fået nye briller.

Bare en lille statusrapport herfra det sønderjyske, hvor det bare indbyder til shorts, t-shirt, grill på altanen (dette hopper jeg over, for jeg har ingen grill… (

Tiden går – update

Ja, så er ferien slut og arbejdet kaldte på mig i går, til dårlige nyheder, der skal igen skæres i arbejderstaben – 74 mand ryger denne gang – 10 funktionærer og 64 timelønnede, der sættes navne på de fyrede på mandag.

Sygehusbesøget i sidste uge gik ikke som forventet. Betændelse er væk, men smerterne i pegefinger samt følelsesløsheden i tommelfingeren skal forsvinde af sig selv i løbet af 3-6 måneder, dog mente lægen at der muligvis er noget i klemme, men jeg regner med at skal vænne mig til at det gør ondt, ellers skal jeg starte forfra med lægebesøg og turene til sygehuset, og det synes jeg ikke lige jeg orker lige nu. Sommeren venter med mange spændende opgaver med FDFerne. Nå, jeg må hellere få lidt aftensmad og forbedre mig mentalt til endnu en arbejdsdag i morgen og et tandlægebesøg i morgen eftermiddag, nå ja, så skal bilen lige til dæktjek på fredag.