Nej, jeg har ikke problemer med hvilket år jeg befinder mig i, men i dag er det præcis 20 år siden Berlinmuren faldt. I disse dage er der mange tv-udsendelser omkring dagene før og efter murens fald. Og hvis jeg skal sige min ærlige mening, ja… så havde jeg ikke siddet her ved min pc’er i dag, men derimod stået i hjertet af den by som jeg holder meget af og deltaget i de mange arrangementer der er i forbindelse med jubilæet. Men desværre så er
jeg nødt til at sidde herhjemme og se det hele i tv, der er mange faktorer der
spiller ind, hvorfor jeg ikke står i Berlin i disse dage som jeg ikke lige vil ind på her.
Jeg var heldig at komme til Berlin for første gang i april 1991, og har siden været der yderligere 4 gange, og jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig
havde troet at den grå by jeg så første gang i 1991 nogen sinde ville rejse sig,
men det har den og ændrer sig fra gang til gang. Jeg håber, at jeg snart kan komme der ned igen.



