Rejsedagbog – del 7

Fredag den 18. juli 2008

Så blev det fredag og det er blevet tid til at tage afsked med Saalbach og hotel Gappmaier, og værelse 203. Det har været en god uge, også selvom det har været en regnfuld uge, og det blev til 2 hele solskinsdage – trods alt.

Hotellets værtinde, hendes søster og faderen stod i døren og vinkede farvel, da vi fløj forbi i sølvpilen. Der har været en god forplejning og søde mennesker – altid et smil og snak – dejligt hotel www.gappmaier.at

Straks gik turen forsidste gang gennem Glemmdalen mod Viehshofen, Maishofen, Lofer, St. Johann, Kufstein og videre mod Tyskland, og op til vores sidste overnatningshotel i Dieskau ved Halle og ARC-hotel, som iøvrigt er det samme hotel jeg boede på sidste år på vej hjem også fra Østrig. Denne gang var det værelse 224. Endnu et måltid med god mad – for store potioner, men man kan jo altid levne. Efter maden gik jeg ned – som guide – for nogen af de andre ned til Schloss Dieskau – www.dieskau.de sluttede aftenen af med en øl, lidt hygge og så i seng.

Lørdag morgen var det afgang – sidste etape mod Danmark – besøgte en gammel grænseovergang mellem det gamle Øst- og Vesttyskland. Men ellers var det bare autobahn kilometer efter kilometer. Derfor er det nu slut for denne gang, håber at det Østrig igen til næste år, alt efter hvordan det passer ind i kalenderen. Men først er det Berlin i december.

Servus for denne gang, Riis Rejser har atter givet mig en god ferieoplevelse… og dog… en anden sidekammerat kunne jeg godt have brugt, hun var sur og negativ fra første dag… men ikke helt nok til at ødelægge mit feriehumør.

Ps. hverdagen er begyndt igen, så billederne er lidt forsinkede, men jeg skal nok få lagt en billedserie ud her på bloggen. Tak fordi du gad at læse med om mine ferieoplevelser i Østrig i denne sommer.

3 Svar til “Rejsedagbog – del 7”


  1. 1 piacharlotte august 10, 2008 kl. 2:23 pm

    Av du er ude som guide også…… Det vidste jeg ikke.

    Uh ja, de tyske restauranter langs motorvejene de kan det der. Jeg spiste en dejlig tyroler ting med champignon og jeg ved ikke hvad, kunne dårligt vippe med mine örer.

    Saalbach er jo et dejligt sted og det virker som et rigtigt gemytligt sted det du har fundet der.

  2. 2 hirsch3167 august 11, 2008 kl. 4:42 pm

    Ja, kun i Dieskau, det er en halvdød by, et slot en masse faldefærdige huse… bare sig til, så skal jeg nok give en rundvisning ;o)

  3. 3 irenejens januar 2, 2009 kl. 7:55 pm

    Hej

    Vi er de to der sad foran dig i bussen.

    Det er en meget god beskrivelse af turen du har lavet. Nu mangler vi evt. nogle gode fotos fra turen, flere end dem du har lagt ud.

    Ja det var en dejlig tur vi havde til Østrig. Regnvejret kunne ikke ødelægge turen, det var turen for god til. Vi fik også taget en masse gode billeder og jeg er lige blevet færdig med min DVD, hvorpå jeg har lagt billeder og musik fra Østrig på. Der er også et par billeder med dig på, bla. en med din fine (dyre)hat.


Læg en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.