Rejsedagbog – del 4

Tirsdag den 15. juli 2008

Så kom solen endeligt og det tykke skylag blev brændt af. I dag gik turen til Hallein – en saltmineby syd for Salzburg. Vi var 4 som fravalgte saltminerne og tog på byvandring i Hallein i stedet for.

Hallein er en meget smuk by, men absolut ikke en turistpræget by – advarsel de holder middagslukket fra ca. 12.30 til kl. 15.00.

Var inde og se kirken, udefra ser den ikke ud til så meget, men indvendigt… wauw… absolut et besøg værd. Da sulten begyndte at melde sig, fandt vi en lille hyggelig cafe, og vi havde lyst til en pølse og en øl… men arrhhhhhh… pølser har de KUN om lørdagen. Så ville vi have en toast, men det var udsolgt, men vi kunne få en baguette – som nærmere var en baguette skåret i små bidder med skinke og smeltet ost… kort sagt… det er en OM’ER.

På turen hjem gik turen via Hochkönig – en tur ud i naturen og der blev holdt såkaldte fotopauser, således at os ‘fototosser’ kunne få nogle gode billeder.

Vi kom igennem en sprækkedal, hvor der kun var plads til et køretøj, Uheldigvis kom der modkørende, men da vi var størst, så bakkede de modkørende og gav os plads.

Vi kom også gennem Dienten, som er en by fyldt med blomster, her blev der også holdt en fotopause. Videre fra Dienten til Zell am See langs den søbred, hvor de kendte og prominente bor – jeg så ingen jeg kendte ;o)
Herfra videre hjem via Maishofen ind i Glemmdalen, via Viehshofen og til Saalbach og hjem til hotellet.

Her til aften stod den på grillmad og aftenen blev brugt til en tur op i byen.

Det bliver en lang tur i morgen, skal til Chiemsee og på besøg på Herreninsel og i morgen aften skal vi til Tirolerabend i Oberndorf in Tirol.

Dagens motion:
18,587 km
21.369 skridt
11,552 mile
796,6 cals

0 Svar til “Rejsedagbog – del 4”



  1. Endnu ingen kommentarer

Læg en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.