Velkommen til min blog om et liv i blåt
Så er det på tide at komme til tasterne igen, har måtte holde en lidt længere pause end beregnet, men nu går det bedre efter min operation, og jeg kan igen skrive lidt hurtigere på tastaturet. I dag kommer der et par billeder som jeg tog ud af mit køkkenvindue i onsdags den 3. februar 2010, da endnu en snestorm fejede over det sønderjyske og gav os ca. 50 cm cm. Det første er under snestormen og det andet efter snestormen. Håber ikke der går længe før jeg er tilbage her på bloggen 
Det hele ser lidt bedre ud idag end det har gjort længe, ikke nok med jeg endelig er blevet opereret i hånden og det går lidt fremad, selvom der er perioder med smerter, sovende og hævede fingre. Faktisk har jeg ikke været så glad længe, pånær den dag, hvor jeg endelig fik min operationsdato.
I sidste uge sendte jeg lige et par ansøgninger af sted til et par rejseselskaber, hvor jeg gerne vil arbejde som rejseleder. Ja, faktisk var det tre selskaber, men det var kun de to som svarede på min henvendelse.
I dag fik jeg besked fra den ene om at de gerne vil mødes med mig den 22. januar og det andet selskab vil mødes i februar/marts, hører nærmere i februar. Lidt uvirkeligt, men helt fantastisk dejligt, især når jeg bare for nogle måneder siden fik sparket og mærkatet “duer ikke - væk”.
Jeg ved, at samtalen er en ting og jobtilbud en anden ting, men det er et skridt den rigtige vej, især for en med dårlige håndled og en sygemelding, og en skidt behandling af fagforening og a-kasse (det kan jeg altid komme ind på en anden gang, når jeg kan skrive med mere end 1-fingersystemet på pc’eren). Jeg glæder mig faktisk til den lange køretur til Lemvig den 22. januar og møde manden der måske har nøglen til min nye fremtid.
Godt nytår til jer derude, ja… bedre sent end aldrig. Det er ikke pga. tømmermænd, at jeg ikke har fået skrevet før nu, men den 15. december 2009 blev jeg opereret i mind hånd og den 28. december 2009 blev tråden endelig fjernet. Operationen gik godt og nu venter bare nogle uger med genoptræning, så er jeg overbevist om at styrken i hånden kommer tilbage.
Såret heler fint og forhåbentligt kan jeg snart begynde at køre bil igen – hvis den kan starte… men mon ikke, ellers må jeg have lidt starthjælp
Håber derfor at 2010 bliver bedre end 2009 og at der snart er et nyt job til mig, selvom jeg nok bliver nødt til at tænke lidt alternativt, da jeg ikke regner med at vende tilbage til jobbet som teknisk designer, men der er heldigvis andre ting på tegnebrættet som jeg håber lykkes.
Men altså et nyt år med nye drømme og forhåbentligt et nyt arbejdsliv venter forude.
GODT NYTÅR
Nedenstående er forbudt for børn og barnlige sjæle som stadig tror på julemanden
Findes julemanden egentligt? Tjah. Måske kan vi regne os frem til det.
Godt nok er jeg ikke matematiker, men lad os alligevel gennemgå et par foruroligende beregninger!!
1. Der er ca. 2,5 milliarder børn, her defineret som personer under 18 år, på jorden. Imidlertid skal julemanden ikke besøge muslimer, hinduer, jøder eller buddhister, hvilket reducerer antallet til 15% – eller 375 millioner børn. Med et verdensgennemsnit på 3,5 børn pr. husstand er der altså 108 millioner husstande at besøge, idet vi antager, at der er mindst ét artigt barn i hver husstand.
2. Julemanden har pga. jordens forskellige tidszoner og rotation, ca. 31 timer til at klare sit arbejde. Vi antager, at han rejser fra øst til vest, hvilket vil være det mest logiske at gøre. Det svarer altså til, at han besøger 967,7 husstande pr. sekund.
Dette betyder i praksis, at for hver kristne husholdning – med ét artigt barn – har julemanden ca. 1/1000 sekund til at:
¨ Parkere slæden
¨ Springe ud, og hoppe ned gennem skorstenen
¨ Fylde sokkerne der hænger på kaminen
¨ Anbringe sine medbragte gaver under træet
¨ Spise det slik der er lagt frem til ham
¨ Kravle op igennem skorstenen
¨ Hoppe op i slæden, og fortsætte til næste hus……..
Vi forudsætter, at alle husstandene som skal besøges er jævnt fordelt… (det ved vi godt, at de ikke er, men for beregningens skyld)………
Lad os sige at der er 1 km mellem hvert hus i gennemsnit, det giver en samlet rejse på ca. 100 millioner km., da toiletbesøg og pauser fraregnes vil dette betyde at julemandens slæde flyver ca. 1000 km/sekund – eller 3000 gange lydens hastighed!!
Til sammenligning kan det nævnes, at det hurtigste menneskeskabte fartøj nogensinde – rumsonden Ulysses – flyver ca. 50 km/sekund.
I øvrigt kan et konventionelt rensdyr max. løbe ca. 30 km/time.
3. Nyttelasten i slæden er et andet interessant aspekt. Idet vi antager at hvert barn minimum får et lego-sæt af mellemstørrelse (1 kg.) skal slæden medtage over 500.000 tons – julemanden selv er ikke medregnet. På land kan et normalt rensdyr max. trække ca. 200 kg. Selv hvis vi antager, at de specielle flyvende rensdyr kan trække 10 gange denne vægt, kan denne opgave ikke klares med 8 eller 9……. Julemanden ville have brug for 360.000 rensdyr!!!! Dette vil sammen med gaverne bringe slædens vægt op på ca. 600.000 tons.
4. 600.000 tons som flyver med 1000 km/sekund skaber en enorm luftmodstand. Dette vil opvarme rensdyrene på samme måde, som et meteor der kommer ind i jordens atmosfære.
De to fører-rensdyr ville hver absorbere en energi på 14.300 trilliarder joule pr. sekund, eller 14.300 trilliarder watt, hvilket ville bevirke at de øjeblikkeligt flammede op, og rensdyrene bagved ville blive udsat for et overlydsbrag og derefter selv brænde op.
Den samlede rensdyrflok ville være brændt af i løbet af 4,26 tusindedel af et sekund – det vil sige ca. når julemanden er nået til det 5. hus.
5. Dette kan i øvrigt være lige meget, for idet julemandens slæde accelererer fra 0 til 100 km/s på 1/1000 sekund, ville alle i slæden blive udsat for en kraft 17.500 gange stærkere end tyngdekraften. En julemand på 150 kg. – vægten skønnes ud fra tilgængeligt billedmateriale – ville blive naglet til bagenden af slæden svarende til en vægt på ca. 3 millioner kg. Dette ville naturligvis knuse enhver knogle i kroppen og højst sandsynligt forvandle ham til en klat ris á la mande.
Konklusionen må derfor være:
At hvis julemanden nogensinde har eksisteret – så er han nu død.
Nisserne gjorde deres for at skabe den rigtige julestemning i Nissekøbing gennem hele december måned. Til sidst måtte købmand Nissen kapitulere og lade julen fylde i stuerne.
Dagen op til jul brugte fru Nissen på at bage og gøre klar til jul, og dagen før juleaften, fik købmand Nissen den mest uventede julegave som man kunne tænke sig, da han fik job i byens nye supermarked, den dag bekendtgjorde han til middagen, at nu var det endelig blevet jul i Nissekøbing og i deres hjem.
Sneen dalede ned over Nissekøbing, og købmand Nissens kone så på sin mand og smilede, netop som deres tre drenge kom ind i køkkenet med røde kinder, og selv om de havde glemt at tage deres våde støvler af, så blev hun ikke sur på dem. De havde jo reddet julen, ja, med en lille hjælpende hånd fra nisserne. Stresset, jeg, nej?! Udbrød hun forpustet, da byens præst kom forbi til en kop kaffe før gudstjenesten. Hvordan kan jeg være stresset? Selvom det tog længere end normalt, så er kagerne vasket, pakkerne er i ovnen, ungerne ligger under træet og huset er lagt i seng, nej julen kan bare komme!
Præsten så lidt forvirret ud, og fru Nissen opdagede, hvad hun havde fået sagt og de grinede alle sammen. Jo, så kom den rigtige julestemning også til Nissekøbing. Og nisserne fik et stort fad grød med ekstra smørklat som tak.
Glædelig jul og da jeg resten af året ikke vil være on-line pga operation, så vil jeg også lige ønske et godt nytår
Mads blev forskrækket ved den svage stemme fra papkassen.
”Du skal ikke være bange, jeg gør ikke noget. Jeg hedder Nis, og du må være Mads?!” Sagde den lille nisse.
Mads kiggede ned i kassen, hvor lyden var kommet fra og så en flot gammel nisse og han tog den forsigtigt op af kassen og stillede den på bordet ved siden af. Og nikkede.
”Hvad græder du for?” Gentog Nis.
”Vi skal ikke holde jul i år, far har ikke noget arbejde, det sagde jeg til min lærer henne i skolen, på vej hjem blev Søren sur over, at jeg havde sagt det og skubbede til mig og kaldte mig dum.” Snøftede Mads.
”Du er ikke dum, Mads. Jeg ved, at du elsker julen, tro på mig, så skal jeg nok hjælpe dig med at redde julen, men du må ikke fortælle det til nogen, for så kan jeg ikke hjælpe.”
”Helt i orden, men hvem er du?”
”Jeg hedder Nis, jeg er 879 år gammel, jeg er den ældste af alle nisserne her på loftet.”
Nis fortalte Mads, hvad han og de andre nisser ville gøre for at få faderen i julehumør, så der atter kunne blive jul i deres hjem.
Intet var som det skulle være, da drengene Søren, Mads og Peter stod op næste morgen og kom ned i stuen. Overalt var der nisser og julepynt. Købmand Nissen var vred og råbte op om de ikke skulle holde nogen jul og han ville ikke se noget julepynt i sit hjem, og beordrede sin hustru til at fjerne alt i huset, hvad der lignede jul. Ikke nok med det, så forbød han hende i at bage julesmåkager, som hun altid startede med netop denne dag i december.
Da drengene kom i skole, kunne deres lærere se at der var noget galt, og i et frikvarter fik Mads fortalt sin lærer, at deres far havde forbudt julen og at skolen ikke skulle regne med ham og hans brødre til årets julefest på skolen, og slet ikke deres mors julekager.
Da drengene gik hjem fra skole samme eftermiddag, fortalte Mads, at han havde fortalt det til sin lærer, at de ikke skulle holde jul i år.
”Hvorfor gjorde du det, nu bliver vi drillet i morgen, du er dum!” Råbte Søren og skubbede til sin lillebror, så han faldt.
Hjemme var alle nisserne væk, og Mads løb op på loftet uden at nogen opdagede hans blødende knæ. Oppe på loftet stod kasserne fyldte med julepynt, Mads satte sig på en pude og tørrede øjnene og snøftede.
”Hvad græder du for?” lød en svag stemme henne fra den åbne papkasse.
Det er i dag første december og det er længe siden de første nisser kom frem i butikkerne. Byens butikker har for længst pyntet deres vinduer med farvestrålende kugler og træer med lys i.
Men noget manglede i Nissekøbing, julestemningen var væk, altså den ægte julestemning, ikke den man ser i varehusenes glitrede og farvestrålende julekataloger, som for længst havde fyldt postkasserne rundt om i de små hjem.
I huset på hjørnet, hvor den tidligere købmanden boede, lå alle nisserne stadig i deres kasser gemt væk på loftet. Den gamle købmand måtte tidligere på året lukke sin forretning på grund af finanskrisen, som havde ramt hårdt i Nissekøbing. Købmand Nissen havde ikke lyst til at holde jul, selvom hans tre søde børn prøvede at overtale ham hver dag, når der kom flere og flere kataloger med ting de ønskede sig til jul.
”Hvor mange gange skal jeg sige det?” Sagde købmand Nissen til sine tre drenge. ”Der bliver ingen jul i år!”
Børnene løb op på loftet, hvor de havde deres hule.
”Hvor er det uretfærdigt”, udbrød den ældste dreng Søren. ”Bare fordi far ingen job har, så skal vi undvære julen. Hvad vil kammeraterne henne i skolen ikke sige, når de finder ud af, at vi hverken skal have juletræ, julegaver eller…”
”Eller pynte op til jul…” hulkede den mindste dreng Peter.
Henne i kasserne med julepynt, lå alle nisserne store som små og hørte hvad de tre drenge talte om. Og da der senere på aftenen blev stille på loftet indkaldte den ældste nisse Nis alle nisserne til stormøde, og de blev enige om, at noget skulle gøres…
Så vil jeg lige give et lille livstegn her på den sidste dag i november. Jeg var på sygehuset igen i fredags, heldigvis var det hurtigt overstået denne gang, jeg var inde og tale med en læge, og fik langt om længe en diagnose, som kan bruges til noget.
Mine blodprøver var helt i orden, og MR-scanningen som jeg fik lavet af nakken var også i orden, hvilket betyder at mine smerter IKKE stammer fra nakken – heldigvis
Men testen, hvor de havde sat elektroder på nerverbanerne viste at der var noget som ikke var som det skulle være i venstre hånd, så det betyder at jeg skal opereres i venstre hånd. Lidt positivt er det dog, da jeg ikke skal helt til Vejle, men opereres på det lokale sygehus… måske – alt afhængigt af ventelisten, det vil jeg lige tjekke op på senere på venteliste.dk.
Har i dag brugt tid på at tale med mit forsikringsselskab og mit pensionsselskab, og der er en mulighed for at jeg kan få en erstatning fra min pensionsordning, da mine smerter er arbejdsrelaterede. Nu får jeg nogle papirer som jeg og min læge skal udfylde, så er der en mulighed for en lille sum penge, det er da rart, især når sygedagpengene ikke rækker til at betale de udgifter jeg har, så der bliver tærret lidt på opsparingen, meget mod min vilje, men jeg skal have noget at leve af.
Alle de her problemer de tager min energi, men jeg håber at der snart er lidt positivt nyt.
Det er svært at være syg med en skjult sygdom, bare det havde været en brækket arm eller ben, så kunne jeg måske få den ro jeg har brug for lige nu til at finde energien til at få det bedre, og i går fik jeg så sparket længere ned i kulkælderen, da jeg fik referatet fra et møde med A-kassen i torsdags, ikke nok med at jeg venter på at skulle på sygehuset igen den 27. november, så har jeg fået stemplet “Psykisk Ustabil”.
Det ville dem på A-kassen sgu også være, hvis de som jeg har smerter døgnets 24 timer og bare skal have tiden til at gå til den 27. november, hvor jeg endeligt får besked på, hvad der er galt. Der er mange tanker hver dag, og uafklaring på mange ting, så er det ikke hver dag man har energi til lave noget, men hvordan kan en mand, som ikke er psykolog give sådan et stempel. Og kommunen har nu også fået dette stykke papir.
En ting er kun sikkert, A-kassen er ikke på min side længere, så det er mig der skal kæmpe mod både kommunen, men nu også A-kassen, godt jeg har en jeg kan tale med og tage med som bisidder til næste møde med kommunen, hvor de gerne vil sætte mig i gang med nogle aktiviteter mens jeg er sygemeldt, men helt ærligt…
HVORNÅR KAN MAN FÅ LOV TIL AT FÅ RO TIL AT BLIVE RASK???
Ihvertfald ikke her i DK, så skal man også aktiveres under sygdom, somom man ikke havde nok i at tage til undersøgelser og behandlinger. Nu sætter jeg min tillid til Vejle Sygehus at de kan give mig lidt opbakning til at der skal give ro.
Jeg beder jo ikke om mere end et par måneders ro til at blive klar til arbejdsmarkedet, hvor jeg iøvrigt ved, hvad jeg vil, hvilket de fleste også sætter spørgsmålstegn ved.
Jeg kom lige til at tænke på en reklame som har kørt i en periode, hvor nogle kendte kvinder gør opmærksomme på at hvis man får en hjerte-karsygdom skal man håbe på at man var mand, da kvinder ikke får samme behandling. Nu kan jeg jo sige, hvis man bliver syg (lige gyldig diagnose), så håb ikke at det er i DK, især ikke med de regler vi sygemeldte bliver udsat for.
